Danmark rykker frem på listen over verdens største søfartsnationer
Dansk skibsfart har vind i sejlene fra starten af 2018 og rykker frem på listen over de største søfartsnationer. Det viser den seneste opgørelse fra IHS Markit (Sea-web).
Dansk skibsfart er i øjeblikket inde i en positiv udvikling. Det kan nu aflæses direkte af rangslisten over verdens største søfartsnationer. Danmark har passeret Tyskland og er dermed rykket op på sjettepladsen målt på opereret tonnage, hvilket dækker over ejede eller indchartrede skibe opereret af danske rederier.
”Det er glædeligt at se, at dansk skibsfart atter har fået damp under kedlerne og udbygger dets globale styrkeposition. Den blå vækstplan vil forhåbentlig bidrage til at sætte yderligere fart på, så vi i de kommende år vil se fortsat vækst både i den dansk opererede tonnage, men også i antallet af skibe under dansk flag”. siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.
Listen over verdens største operatørnationer er nu:
- Grækenland
- Japan
- Kina
- Singapore
- USA
- Danmark
- Tyskland
(Yderligere detaljer kan læses hos IHS Markit Seaweb (kræver login)).
USA på femtepladsen er kun 7 mio. bruttotons foran Danmark og derfor inden for realistisk afstand. Så der er begrundet håb om yderligere dansk fremgang på ranglisten.
En fremgang, der vil blive hjulpet på vej af den vækstplan for Det Blå Danmark, som regeringen præsenter mandag d. 22. janaur.
Kontakt: Jesper Christiansen, presserådgiver, tlf. 9133 7017, jec@em.dk
Nøgleord
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Regeringen styrker indsatsen mod økonomisk kriminalitet efter ’Den Sorte Svane’11.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kriminelle, hvad end de har rygmærker eller habitter på, skal ikke have lov at snyde, bedrage og stjæle fra fællesskabet. Derfor strammes grebet nu om de økonomisk kriminelle med flere tiltag.
Nye iværksætterguides skal hjælpe virksomheder godt fra start i hele landet28.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Iværksættere – uanset hvor i landet de vil starte virksomhed – skal have let adgang til den rette vejledning. Det er målet med den nye indsats, som har rod i Iværksætteraftalen fra juni 2024.
Nu får myndigheder nyt skyts i kampen mod ulovlig lattergas27.5.2025 13:20:33 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en ny lov, som skal styrke indsatsen mod ulovligt salg af lattergas – særligt på sociale medier.
Ny lukkelov skal styrke butiksliv og udvikling i lokalsamfund27.5.2025 09:17:45 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige om en modernisering af lukkeloven.
Danske kommuner udviser stor interesse for at huse nye industriparker24.5.2025 09:30:27 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være langt nemmere og hurtigere at etablere eller udvide produktion i Danmark. 29 kommuner har ansøgt om at huse en statslig udpeget industripark, og på mandag åbner den såkaldte one-stop-shop, som skal sikre højere tempo i sagsbehandlingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum