Lemvigh-Müller A/S

121-årig blandt de hurtigst voksende virksomheder

Del

Handelsvirksomheden G. Funder, som blev etableret i 1901, er sprunget ind i væksteliten i dansk erhvervsliv som Børsen Gazelle.

Den gamle hæderkronede, nu nyslåede gazellevirksomhed G. Funder har hovedsæde og showroom i Kolding. Her er produkt- og sourcingchef Morten B. Sørensen i gang med at ordne udstillingen af varer.
Den gamle hæderkronede, nu nyslåede gazellevirksomhed G. Funder har hovedsæde og showroom i Kolding. Her er produkt- og sourcingchef Morten B. Sørensen i gang med at ordne udstillingen af varer.

Selvom man for længst er fyldt 100 år, kan man godt have fart på. Det gælder i hvert fald G. Funder, som tilbage i 1901 begyndte at producere reb med hånd- og hestekraft i Vejle.

I dag har virksomheden hovedsæde i Kolding og sælger alt lige fra børster, koste, reb, rengøringsgrej til el- og vvs-produkter til supermarkeder, byggemarkeder, digitale markedspladser og boligforeninger.

Dét går så godt, at G. Funder netop er blevet udnævnt til Gazelle 2022 af Dagbladet Børsen og dermed placerer sig i feltet blandt de hurtigst voksende virksomheder i Danmark.

Skuden vendt efter år med underskud

For at blive gazellevirksomhed skal man i løbet af fire regnskabsår som minimum fordoble sin omsætning eller bruttoresultat og have positiv vækst i alle årene. 

G. Funder var i 2013-14 gennem en rekonstruktion efter år med millionunderskud, men blev opkøbt af stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller i 2017 - og tog dermed hul på et nyt kapitel med vækst og overskud. Der blev lagt en klar strategi for virksomheden, og som den nye gazellestatus peger på, er det lykkedes at få skuden vendt.

Konstant vækst i hårdt marked

”Vi opererer i et marked med hård konkurrence og små margener, så vi er selvfølgelig stolte af, at vi er vokset konstant gennem fire år. Det handler om, at vi har fulgt en klar strategi, hvor vi har fokus på at gøre en effektiv forskel for vores kunder gennem løsninger, der nedbringer deres omkostninger, optimerer deres forretning og understøtter deres salgsarbejde”, siger Bo Westberg Rasmussen, administrerende direktør, G. Funder.

Han fortæller, at G. Funder fx tilbyder e-commerce, konsolidering af indkøbet, effektive logistikløsninger og services indenfor sortimentsoptimering, butikstrimning og kampagner.

”Gazelleprisen er en anerkendelse af, at vores indsats virker, og vi er kun lige begyndt. Vi arbejder på at fortsætte væksten de kommende år”, siger Bo Westberg Rasmussen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Den gamle hæderkronede, nu nyslåede gazellevirksomhed G. Funder har hovedsæde og showroom i Kolding. Her er produkt- og sourcingchef Morten B. Sørensen i gang med at ordne udstillingen af varer.
Den gamle hæderkronede, nu nyslåede gazellevirksomhed G. Funder har hovedsæde og showroom i Kolding. Her er produkt- og sourcingchef Morten B. Sørensen i gang med at ordne udstillingen af varer.
Download

Information om Lemvigh-Müller A/S

Lemvigh-Müller A/S
Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen 40
2730 Herlev

http://www.lemu.dk/

Lemvigh-Müller blev grundlagt på Kultorvet i København 1846. I dag er virksomheden, gennem organisk vækst og opkøb, vokset til en position som Danmarks største stål- og teknikgrossist med 23 håndværkerbutikker, 450.000 varenumre, 1.450 medarbejdere og en omsætning på 8,5 mia. kr. (2021).

Virksomhedsopkøbene tæller bl.a. datterselskabet G. Funder, der har fokus på salg til bl.a. supermarkeder, byggemarkeder, tømmerhandler og boligforeninger. 

 

Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum