Dom i dag i Danmarkshistoriens største skattesag

DANVA og Danske Vandværker mener, at SKATs beregninger om 36 milliarder kroner i ekstra vandskat i sig selv dokumenterer, at de politiske intentioner med vandsektorloven ikke bliver efterlevet.

”Det er lovsjusk, som vi på vegne af danskernes pengepung skal have rettet op på. Skattelovgivningen er nemlig aldrig blevet udformet og implementeret, som det var ønsket og besluttet af forligskredsen bag vandsektorloven. Konsekvensen er betydelige stigninger på vandregningen både hos familier og virksomheder. F.eks. kræver SKAT, at Silkeborg Vand betaler en ekstraregning på hele 450 mio. kr. i udskudt skat svarende til, at kunderne i Silkeborg hver skal betale 420 kr. ekstra de kommende 50 år. Denne ekstraskat er helt uforenelig med politikernes krav til vandselskaberne om at have lavest mulige pris på vand,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Af lovbemærkningerne til vandsektorloven 2009 fremgår det, at vandselskabernes skattebetaling på lang sigt forventes at være i størrelsesorden 100 mio. kr. årligt. DANVA og Danske Vandværker kan dog konstatere, at det beløb er overskredet mange gange.

”Skatteministeriet har ikke kontrolleret, at den implementerede skattelovgivning/-model giver det forudsatte provenu. Udgiften til vandselskabernes skattebetaling er en indirekte beskatning af de danske borgere og virksomheder, idet selskaberne kun har ét sted at sende regningen videre til, nemlig forbrugerne. Det skal tilføjes, at det ikke er, fordi Skatteministeriet har været uvidende om det her faktum, tværtimod,” siger direktør i Danske Vandværker, Allan Weirup.

Dommen i dag har fire mulige udfald. Enten vinder eller taber vandselskaberne. Det kan også være, retten beslutter, hvordan vandselskaber skal skatteværdiansættes. Men Landsrettens fem dommerne har desuden den fjerde mulighed at hjemvise sagen til fornyet behandling i Skatteministeriet med anvisninger til, hvordan man skal håndtere sagen.

Vandselskaberne er hvile i sig selv-selskaber, hvorfor de principielt ikke genererer overskud. Men deres skattemæssige fradrag fastsættes ud fra en anslået værdi af deres bygninger og anlæg. Da der ikke har været handlet vandselskaber, er den reelle værdi ukendt. Det er uenigheden om måden at værdiansætte på, som Landsretten skal tage stilling til.

Forligskredsen bag vandsektorloven besluttede i 2009 for at undgå håbløs gældsætning af vandsektoren, at det som et tillæg til låntagning skulle være muligt for selskaberne at finansiere investeringer gennem opkrævning af såkaldte historiske afskrivninger over vandtaksten. Forligskredsen aftalte samtidig, at denne finansieringsmulighed skulle håndteres, så den ikke medførte en utilsigtet skattebetaling.

”Politikernes beslutning er bare aldrig blevet en del af skattelovgivningen, og SKAT har ikke af sig selv ønsket at efterleve aftalen. Der er ingen tvivl om, at der er blevet sjusket. Resultatet er en lovgivning, som giver en ekstraskat på vand, der er er i modstrid med Folketingets beslutning”, siger Carl-Emil Larsen.

Selve hovedforhandlingerne ved Østre Landsret er kørt som to principsager nemlig værdiansættelse af selskaberne Hvidovre Vand a/s og Hjørring Vandselskab a/s.

Sideløbende med retssagerne ved domstolen har 273 vandselskaber klaget over deres skatteansættelse til ankeinstansen, Landsskatteretten. Landsskatteretten har meddelt vandselskaberne, at behandlingen af disse klagesager er stillet i bero, indtil principsagerne er afgjort ved domstolen.