
Online markedsføring: Mange spilder deres penge på videoproduktion

Når vi er online enten på vores smartphone, tablet eller computer går de 30 procent af tiden med at se videoer, og det tal er kun stigende. Forventningen er, at vi i 2020 vil bruge over 80 procent af vores onlinetid på at se videoer. Men der er hård kamp om kundernes gunst på den digitale markedsplads, og mange virksomheder famler i blinde.
– Video er uden tvivl vejen frem i forhold til online markedsføring. Tallene viser, at du hæver den tid, kunderne bruger på din hjemmeside med 54 procent, hvis du har video på siden, og de har stor betydning i forhold til SEO. Men du slipper ikke af sted med fluffy præsentationsvideo, som du gjorde for fem år siden, forklarer fabriksmester og partner Henrik Brændgaard fra Videofabrikken.dk i Kolding, der har arbejdet professionelt med video siden 2010.
Mange danske virksomheder er allerede fulgt med udviklingen og får produceret video, men ifølge Henrik Brændgaard er der mange virksomheder, der spilder deres penge, fordi de har mere fokus på at få produceret en video end på selve formålet med den. Hans råd er, at inden man går i gang, skal man som minimum vide: Hvem der skal se videoen, hvorfor de skal se den, og hvor de skal se den?
Det handler om kundernes behov
Fynske Australian Bodycare er en af de virksomheder, der med succes har kastet sig ud i videomarkedsføring. For dem er det vigtigt, kunderne kommer helt tæt på produktet, og videoen er med til give svar på kundernes spørgsmål:
– Det er nettet, kunderne bruger, når de søger information om vores produkter, fordi de gerne vil sidde for sig selv og se nærmere på for eksempel produkter mod uren hud. Samtidig skal de skal kunne se, føle og nærmest røre ved produktet, det kan vi aldrig komme i nærheden af med tekst, forklarer Morten Bo Madsen, der er Sales and Marketing Director hos Australian Bodycare.
I samarbejde med Videofabrikken.dk har de udviklet et koncept med videoer, der bruges på tværs af landegrænser, og som ikke kun bruges af virksomheden selv, men også af deres forhandlere og samarbejdspartnere. Henrik Brændgaard forklarer, at de godt kunne flyve til Australien og lave en fed præsentationsvideo for Australian Bodycare, men det giver ikke kunderne svar på de problemer, de måtte stå med, og derfor skaber det ikke samme engagement. I stedet blev resultatet en såkaldt tutorial, der viser, hvordan kunderne får mest ud af produkterne.
– Det er tidligt i forløbet, men allerede nu kan vi se en svag stigning i konverteringsraten, der viser, hvor mange besøg, der fører til et salg. Forventningen er, at vi kan hæve den med mellem 10-20 procent. Men vi kan for alvor se en forskel på de sociale medier, hvor vores organiske reach, der viser, hvor mange vi når ud til, er tre til fire gange højere, end når vi laver opslag med stillbilleder, siger Morten Bo Madsen.
Kontakter
Henrik Brændgaard
Fabriksmester og partner, Videofabrikken.dk
(+45) 42 21 18 09
henrik@videofabrikken.dk
Billeder


Information om Videofabrikken.dk
Videofabrikken er et nytænkende videoproduktionsselskab med særligt fokus på online eksponering, der benytter platformene YouTube, Google, Facebook, Vimeo, Wistia og kundernes hjemmesider. www.videofabrikken.dk
Følg pressemeddelelser fra Videofabrikken.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.