Medarbejdere i vejgodstransportbranchen er glade for deres arbejde

Når ITD-medlemmers medarbejdere tager på arbejde, er det med et smil på læben. På en skala fra 0 til 100 ligger medarbejdernes arbejdslyst på 76 point. Det er lidt højere end danskernes gennemsnitlige arbejdslyst, som ifølge God Arbejdslyst Indeks 2017 ligger på 74 point.
- Selv om det har været vores opfattelse, at folk er glade for at arbejde i vejgodstransportbranchen, så er det rigtig dejligt at få sat tal på, at arbejdslysten hos de ansatte i ITD’s medlemsvirksomheder er høj og faktisk højere end danskernes gennemsnitlige arbejdslyst, siger Trine Schiørring Plesner, der er chef for ITD Arbejdsmarked.
De to mest afgørende faktorer for arbejdslysten hos både ITD-medlemmers medarbejdere og den gennemsnitlige dansker er de samme. Den første er oplevelsen af, at arbejdet giver mening, og den anden er, at vi mestrer vores job. De øvrige faktorer, som har betydning for arbejdslysten, er især god ledelse, balance mellem arbejdsliv og privatliv samt forholdet til kolleger.
Medarbejderne peger i undersøgelsen på, at de arbejder i en god branche. Blandt andre Ernst Due, der arbejder som chauffør hos Ole Larsen Transport A/S med hovedkontor i Århus:
- Det er en fantastisk arbejdsplads, jeg er på. Vi joker og har en god tone med hinanden. Det er virkelig sådan, at jeg har lyst til at komme på arbejde. Det betyder meget for mig. Jeg har også sagt til dem, at jeg bliver hængende, til jeg skal på pension, siger 55-årige Ernst Due.
Kasper Jensen er transportplanner hos Nagel-Group, som udelukkende transporterer kølevarer – typisk fødevarer – til både ind- og udland.
- Man skal nok være af en særlig støbning for at synes, at det er sjovt, men det gør jeg virkelig. Det føles godt, når jeg tager hjem fra arbejde og har fået puslespillet af opgaver og vogne til at gå op på trods af de ting, som ikke gik som forventet, fortæller Kasper Jensen.
Arbejder meget
Mange medarbejdere arbejder meget, og arbejdet fylder en stor del af deres hverdag. Rapporten viser en sammenhæng mellem, at jo flere timer medarbejdere hos ITD’s medlemmer arbejder, jo gladere er de for deres arbejde. Men her er det jo ikke til at sige, om det, tallene viser, er, at dem, som i forvejen er glade for deres arbejde, også er dem, som vælger at arbejde mange timer.
Rapporten bliver nu bredt ud i branchen, for selv om det generelt ser godt ud med arbejdslysten i vejgodstransportbranchen, så er der plads til forbedringer, og her kan man arbejde målrettet med trivslen og arbejdslysten i virksomhederne.
- For at kunne arbejde effektivt med at øge arbejdslysten kræver det, at man kender temperaturen på arbejdslysten her og nu. Det er derfor, at ITD sammen med Krifa har lavet denne overordnede måling. Den kan vores medlemmer bruge til at tage bestik af, hvordan det står til med arbejdslysten i branchen. Nu er det så op til hver enkelt virksomhed at vurdere, hvad næste skridt skal være for dem, siger Trine Schiørring Plesner.
Virksomheden kan vælge at bruge et værktøj til at måle trivslen og arbejdslysten i netop deres firma og så holde det op imod vores branchemåling. Det kan eksempelvis bruges aktivt i forhold til MUS-samtaler eller fastholdelse og rekruttering i den enkelte virksomhed.
Kontakt for pressen:
Chef for ITD Arbejdsmarked, Trine Schiørring Plesner, telefon 7430 3506 eller 2244 3886, e-mail tsp@itd.dk.
Chef for Krifa Erhverv, Kurt Bech, telefon 7227 7039 eller 2544 4033, e-mail kub@krifaerhverv.dk
Fakta:
ITD har siden 2016 haft et samarbejde med Krifa om sammen at øge arbejdslysten inden for vejgodstransport i Danmark. For at øge arbejdslysten kræver det, at man kender temperaturen på arbejdslysten nu, og derfor har ITD og Krifas Videncenter for God Arbejdslyst lavet rapporten af arbejdslysten inden for vejgodstransportbranchen i Danmark, som du her sidder med i hånden.
Til denne undersøgelse har vi spurgt medarbejdere hos ITD’s medlemmer, om de ville svare på, hvordan det går med arbejdslysten. 345 medarbejdere har svaret, og af dem er 60 procent chauffører, og 40 procent arbejder på kontor eller lager.
Vi stillede alle deltagere 60 spørgsmål. Ud fra disse spørgsmål har vi afdækket nogle faktorer, som, undersøgelsen viser, har betydning for arbejdslysten. De fem faktorer med størst betydning for medlemmernes medarbejderes arbejdslyst er: Mening, mestring, ledelse, balance og kolleger.
Læs mere:
Se hele rapporten på: http://itd.dk/dokumenter/arbejdsmarked/
Fotos:
Vedhæftede fotos tilhører ITD, og de må kun bruges i forbindelse med denne pressemeddelelse.
Nøgleord
Billeder
Information om ITD - International Transport Danmark
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Inger Støjberg gæster ITD’s vognmandsarrangement21.3.2025 07:28:31 CET | Pressemeddelelse
Når ITD – International Transport Danmark – den 24. maj slår dørene op for årets første Åbent Vognmandsmøde, bliver det med prominent politisk deltagelse. Danmarksdemokraternes partiformand, Inger Støjberg, er hovedtaleren og vil adressere de udfordringer, transportbranchen står over for.
Vejafgift: ITD klager til EU-kommissionen over ulovlig bødepraksis18.3.2025 14:25:11 CET | Pressemeddelelse
Siden den nye kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft, har staten spyttet uretmæssige bøder ud i hobetal. ITD – International Transport Danmark – kan nu offentliggøre, at praksissen bag bødeudstedelsen de facto er ulovlig. ITD’s direktør, Stefan K. Schou, kalder bruddet på EU-lovgivning for en skandale.
Vejafgift: Vognmænd oversvømmes af bøder12.2.2025 22:40:34 CET | Pressemeddelelse
En aktindsigt fra Færdselsstyrelsen viser, at der i perioden fra den 9. til 14. januar er udstedt 2.978 bødeforlæg for ikke korrekt betalt vejafgift i Danmark. ITD – International Transport Danmark – råber alarm og påpeger, at systemfejl kvæler vognmændene.
Få nu fjernet 11 kilo-reglen for varebilstransport3.7.2024 12:34:42 CEST | Pressemeddelelse
International Transport Danmark ønsker fair og lige vilkår på transportområdet. Brancheorganisationen opfordrer derfor Christiansborg-politikerne til enten at få ændret eller helt fjernet reglen, der placerer transport med varebiler i en gråzone, hvor chaufførerne konkurrerer med fragt- og vognmænd på ulige vilkår.
ITD Arbejdsgiver fik ikke medhold i Strasbourg26.6.2024 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil ikke behandle ITD Arbejdsgivers klagesag. Dermed er de juridiske muligheder for at ophæve 3F’s monopol på det danske arbejdsmarked udtømte for ITD Arbejdsgiver. Arbejdsgiverforeningen overvejer nu sin fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum