
Pressemeddelelse: Fire medarbejdere bliver medejere i Expo Partner
Efter 15 år var det tid til fornyelse
Expo Partner blev etableret i 2002 af Henrik Jensen Dalsgaard, som lige siden har været enkeltmandsejer af virksomheden. I december 2017 kunne Expo Partner fejre 15 år indenfor messe- og udstillingsbranchen, hvor vi i Danmark er en af markedslederne indenfor totalleverance af individuelle messeløsninger. I den forbindelse har Henrik Jensen Dalsgaard valgt at ændre ejerstrukturen, hvor fire ansatte har fået muligheden for at blive en del af ejerkredsen i Expo Partner.
”Jeg vil forsat have samme position i Expo Partner som tidligere, men vil igennem denne løsning skabe de bedste forudsætninger for fremtiden, og give vores kunder den bedste mulige service. Vi har i dag en rigtig god virksomhed, men samtidig ser vi mange nye muligheder i markedet, med fire nøglemedarbejdere som har været tilknyttet virksomheden i tilsammen mere end 50 år!”
– Henrik Dalsgaard, direktør/ejer af Expo Partner
New year, new us
Et redesign af virksomhedens identitet betyder, at Expo Partner starter 2018 ud med nyt logo og visuelt udtryk. Dette har dannet grobund for en spritny hjemmeside, der skal fungere mere informativt overfor kunderne. De nye ændringer, i henholdsvis ejerstrukturen og den grafiske identitet, skal gøre Expo Partner rustet til fremtiden. Det er vigtigt for os at følge tiden og sikre, at vi kan inspirere vores kunder igennem vores aktiviteter og identitet. Med fornyelse af ejerstruktur og grafisk opsætning er Expo Partner klar til en spændende fremtid, som vil blive præget af endnu mere vækst.
Nøgleord
Kontakter
Ved yderligere spørgsmål kontakt:
Direktør/stifter – Henrik Dalsgaard på tlf. 30 94 69 90
Information om Expo Partner
Expo Partner har siden 2002 været totalleverandør af individuelle messestande baseret på dansk design og kvalitet, når det er bedst.
Vi sætter høj pris på at være din innovative samarbejdspartner både før, under og efter din udstilling. Vi arbejder på tværs af landegrænser og brancher, og leverer din messestand i hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Expo Partner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.