
Skadeservice Danmark ny udbyder af digitale kortdata
Forsikringsbranchen får nu nem adgang til en række detaljerede kortdata over hele Danmark, som kan give overblik og lette sagsbehandlingen i forbindelse med forsikringsskader, risikovurdering i forbindelse med skybrud, skadesbehandling eller som dagligt værktøj i forsikringsbranchen.
Formidlingen af kortdata til forsikringsbranchen sker gennem et samarbejde mellem COWI og Skadeservice Danmark. COWI er én af Danmarks førende kortproducenter og råder over en lang række kortprodukter, som f.eks. detaljerede digitale luftfotos fra 2008, en højdemodel for hele Danmark, historiske luftfotos og skråfotos.
Alle disse kortprodukter formidler Skadeservice Danmark nu via en løsning udviklet af COWI.
Nem adgang til detaljerede kort
Resultatet af samarbejdet mellem COWI og Skadeservice Danmark er meget detaljerede kortprodukter af hele Danmark tilgængeligt via internettet. Kortdata hentes direkte via
internettet fra COWIs kortdatabaser. Med en bærbar pc, en opkobling til internettet og applikationen, har man et brugervenligt kortværktøj.
Basispakken er højdedata og detaljerede luftfotos, som kan anvendes til at få et detaljeret overblik over ejendomme. Brugerne kan vælge at udvide basispakken med skråfotos og historiske luftfotos.
Skråfotos tilfører endnu en dimension til sagsbehandlingen - nemlig muligheden for at se alle ejendomme fra skrå og dermed at få et godt overblik over facader.
Risikovurderinger ved skybrud
I løbet af de senere år har ekstreme skybrud gentagne gange vist, at der er behov for at godt beredskab i forbindelse med oversvømmelse både ved landets kyster men også i byområder. Med COWIs detaljerede kort får man nu et meget detaljeret overblik over højdeforhold i byområder. Områder, som er særligt risikotruede ved skybrud, fremtræder tydeligt, og den enkelte sagsbehandler har nu et bedre værktøj til risikovurdering.
Fakta om COWI
COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 4500 medarbejdere hver især er det på deres.
Fakta om Skadeservice Danmark
Skadeservice Danmark er Danmarks største og mest anerkendte skadeservice firma med 15 afdelinger, ca. 300 medarbejder og 140 kørende enheder. Skadeservice Danmark rykker ud til vand-, sod-, brandskader og andre former for skader, året rundt, døgnet rundt, Danmark rundt. Skadeservice Danmark samarbejder med alle de førende forsikringsselskaber i Danmark.
Læs mere her: www.skadeservice-danmark.dk
Yderligere oplysninger fås hos Administrerende Direktør, Iver R. Tarp, Skadesservice Danmark, Telefon.: 40 911 112 eller Senior Projektleder Lars Flemming, COWI A/S, Telefon.: 51 56 10 48.
Læs mere her: www.sepå.dk
Billeder
Information om Skadeservice Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Skadeservice Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.