Better Energy

12 virksomheder skubber industristandarder ved at gå sammen om grøn elkøbsaftale

Del
GN Group, Bravida, Scan Global Logistics, PA Savværk og Wiking Gulve, Tempur Sealy, Labelco, Scanpan, Malte Haaning Plastic, Petersen Tegl, Blue Energy, Polyprint og Egmont har i fællesskab med Energi Danmark indgået en aftale om at købe grøn strøm fra energiselskabet Better Energy. Elkøbsaftalen indebærer, at Better Energy opfører en helt ny solcellepark.

Med elkøbsaftalen går 12 virksomheder og kunder hos Energi Danmark sammen og puljer deres energibehov for at tilføre nyopført grøn energi til samfundet. Aftalen viser, hvordan flere virksomheder kan løfte i flok og sammen bidrage til den grønne omstilling.

”Vi er utroligt stolte af denne aftale. Det er lykkedes at gøre det nemt for 12 virksomheder i vores kundeportefølje at gøre en reel forskel i den grønne omstilling. Vores kunder viser os stor tillid, og vi er glade for, at det er lykkedes at finde et projekt, som er attraktivt for alle 12 virksomheder”, fortæller Viggo Aavang Jensen, Head of Sales Danmark i Energi Danmark.

De danske klimamål står og falder med, om vi i Danmark har grøn strøm nok til at dække behovet, som en omfattende elektrificering af samfundet fører med sig. Derfor er det vigtigt, at dem der forbruger energi, også er med til at øge den danske grønne energiproduktion.

”Virksomheder kan gøre en verden til forskel for den grønne omstilling ved at efterspørge ny og støttefri grøn strøm. Ved at samle deres elbehov går disse 12 forskellige virksomheder virkelig foran med et godt eksempel. Deres akkumulerede efterspørgsel vil resultere i nyopført vedvarende energi, hvilket er det, vi skal bruge for at nå vores klimamål”, siger Executive Vice President for Power Solutions i Better Energy, Peter Munck Søe-Jensen.

Den nøjagtige placering af den nye solcellepark afventer endelig godkendelse. Parken forventes at stå færdigt i 2023 og kunne producere ca. 70.000 MWh årligt, svarende til elforbruget for ca. 44.000 danskere i gennemsnit.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Better Energy

Better Energy
Better Energy
Gammel Kongevej 60, 14. sal
1850 Frederiksberg C

+45 71 99 02 03http://www.betterenergy.dk/

Better Energy:

Better Energy er et bæredygtigt energiselskab, der skaber ny grøn energi. Better Energy udvikler, bygger og driver solcelleparker, der forsyner virksomheder, byer og lande med grøn energi. Better Energy er en af Europas hurtigst voksende bæredygtige energiselskaber med en projektportefølje på over 6 GW ny solcellekapacitet.

Energi Danmark:

Energi Danmark er en af Danmarks førende energihandelskoncerner med aktiviteter inden for fysisk og finansiel elhandel, CO2-handel, handel med gas og vindenergi og porteføljeforvaltning. Energi Danmark er i dag Danmarks største aktør på markedet for handel af el til erhvervskunder og har datterselskaber i Sverige, Finland, Norge og Tyskland samt planer om yderligere ekspansion i såvel Norden som i resten af Europa.

Følg pressemeddelelser fra Better Energy

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Better Energy

P Capital Partners fornyer finansielt partnerskab med Better Energy med 1,3 mia. kr. til opførelse af energiparker20.12.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

P Capital Partners (PCP), en svensk privat kreditinvestor, og Better Energy fortsætter deres samarbejde ved at indgå i en anden finansieringsrunde. Midlerne, der beløber sig til EUR 175 (DKK 1,3 mia.), tilvejebringes via en 6-årig kreditaftale, der bidrager til Better Energys fremtidige vækst på tværs af kernemarkederne i Danmark, Polen, Sverige og Finland.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye