12 små producenter i finalen om fremtidens mad og drikke
18.5.2022 06:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Med 105 produkter indsendt af lokale fødevareproducenter fra hele landet var det tydeligt, at lysten til at udvikle nyt i den grad lever i Danmark. Og det generelle niveau var igen i år skyhøjt, da dommerjuryen var samlet i København og i løbet af otte sansemættede timer smagte og diskuterede sig igennem det imponerende felt.
Dommerjuryen bestod i år af Hanna Sinivuori Schaldemose fra Irma, Kok Francis Cardenau fra Sane Foods, Kok Thomas Rode fra Rigtigmad.dk, Kok Mads Battefeld fra Sushi Anaba, Kok og sommelier Simon Olesen fra Møntergade og Kok Mikkel Maarbjerg fra KIRK+MAARBJERG, og da dagen var omme var der enighed om, at 12 produkter skilte sig så meget ud, at de fortjente at gå hele vejen til den store finale til sommer.
"Et af formålene med Produktprisen er at få de små dygtige producenter frem i lyset. Vi fra Sol over Gudhjem er glade for den store tilslutning til årets produktpris. Vi kan se, at der bliver arbejdet målrettet og seriøst med produkterne. Vi håber at et initiativ som Produktprisen kan bane vejen til endnu flere kvalitetsprodukter til den danske forbruger," siger Mads Marschall fra Sol over Gudhjem.
”Igen i år er jeg imponeret over den innovationskraft, der findes derude hos de små producenter med blandt andet fokus på økologi, convenience samt udvikling af plantebaserede fødevarer. Det gennemgående for alle finalistprodukterne er, at de sidder lige i skabet på smag og kvalitet, noget der betyder meget for Irmas kunder og som vi aldrig går på kompromis med. Nogle af varerne i finalen er kendte, men der er også nogle nye og meget spændende varer, som jeg håber vi kan tilbyde vores kunder i fremtiden,” siger produktchef Hanna Schaldemose, Irma.
Konkurrencen var igen i år inddelt i kategorierne Mad, Drikkevarer, Konfekture og Innovation:
Finalister 2022:
MAD
Kylling Pastilla- South Harbour cafe
Pizza- Take me home by Gorm’s
Svampebøffen- Planteslagterne
DRIKKE
NODA Pink grapefruit- NODA
Sprezzatura alkoholfri spritz- Quench & Tickle
Æbleau Æblebrandy – Oremandsgaard på Præstø
KONFEKTURE
Kong Gulerod dessert- Rørvig desserter
Salty Caramel Sourdough is- Jalm&B
Citron-havreis- NIZED
INNOVATION
Condiment #1 bønnesauce- Contempehrary
Seaweed & Seed snack- Wawy Wonders
Bælg konfekt hapser- BÆLG
De endelige vindere af Produktprisen 2022 kåres i forbindelse med Danmarks største kokkekonkurrence for professionelle kokke til Sol over Gudhjem, der i år finder sted 25. juni og afvikles på havnen på Gudhjem på Bornholm.
For yderligere oplysninger kontakt:
Direktør, Sol over Gudhjem Mads Marschall
Mail: info@sogk.dk Mobil: +45 21 61 42 23
Hanna Schaldemose, Produktchef, Irma
Mail: hanna.schaldemose@irma.dk Mobil: +45 51 59 35 42
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


