Teknologisk Institut

12. plads til Danmark i global konkurrenceevne fordrer nye visioner

Del

Danmark har ikke rykket sig i forhold til vores globale konkurrenceevne. Igen i år ligger vi på en 12. plads i den årlige måling, gennemført af World Economic Forum (WEF). Øverst ligger, igen i år, Schweiz og Singapore på hhv. 1 og 2. pladsen.

Rapporten har i år et stærkt fokus på muligheder og konsekvenser af den fjerde industrielle revolution, hvilket også er et stort fokusområde hos Teknologisk Institut, som er World Economic Forums danske partner.

- En 12. plads til Danmark er slet ikke dårligt, men vi skal op i gear. Når rapporten har fokus på den fjerde industrielle revolution, så er det i høj grad et wake-up call, som, vel at mærke, ikke er isoleret til fremstillingsindustrien. Teknologiudviklingen rummer muligheder for øget effektivitet, og danske virksomheder investerer i disse år markant i robotteknologi. Vi kan se de positive effekter heraf i form af hjemtagning af arbejdspladser og nye job, der bliver skabt. Men - på den lange bane kan vi ikke konkurrere på effektivitet alene, og konkurrenterne kan komme fra helt nye sider og være baseret på en digital forretningsmodel med markante ændringer til følge, siger centerchef hos Teknologisk Institut, Stig Yding.

World Economic Forum offentliggør opgørelsen over den globale konkurrenceevne. Teknologisk Institut er World Economic Forums danske partner. Danmark ligger blandt de allermest konkurrencedygtige lande i verden. Men vi har før gjort det bedre. I 2008 lå vi på en 3. plads, til gengæld var vi i 2013 nede og vende på en 15. plads.

Snævert dansk syn på den fjerde industrielle revolution koster velfærd og velstand
Hanne Shapiro er innovationschef på Teknologisk Institut og sidder med som dansk repræsentant i WEF. Hun påpeger, at med den industrielle revolution oplever vi lige nu en udvikling, som ændrer på selve spillereglerne for at skabe og vækste en virksomhed. Det sætter krav til vores kompetencebase og ikke mindst til vores voksen-efteruddannelsessystem.

-Vi må og skal øge evnen til at tiltrække, fastholde og udvikle talent - for diversitet skaber innovation. Det er bl.a. en af grundende til Singapores succes. De har formået at prioritere samarbejder om teknologiplatforme for at accelerere teknologiudvikling og spredning, hvilket er yderligere forstærket ved tiltrækning af internationale kompetencer og virksomheder. Men på de her punkter viser rapporten, at vi i Danmark står stille. Som en lille åben økonomi kan vi ikke være mestre i alting, men vi kan være mestre i samspil- og her kan vi fx lære af Singapore, siger Hanne Schapiro og fortsætter:

- Det er et kompleks sæt af virkemidler, som skal spille sammen, hvis Danmark skal forbedre sin score. Der er imidlertid næppe tvivl om, at vi mangler fælles pejlemærker og en samlet vision for et Danmark 2025, som formår at udnytte potentialerne i 4.0 og dermed udvise rettidig omhu.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska, DTI Spain samt 50 % af Syddansk Teknologisk Innovation A/S.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på tlf. 72 20 10 66 - eller kommunikation@teknologisk.dk

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum