12 mio. kr. til Sydjylland og Fyn: Fleksjobbere kan være nøglen til at løse rekrutteringsproblem
Udsatte ledige på kanten af arbejdsmarkedet har haft svært ved at komme i fleksjob under COVID-19, og borgere, der allerede er i fleksjob, har fået sværere ved at fastholde jobbet. Samtidig kan en række brancher og virksomheder ikke skaffe arbejdskraft nok.
Dette paradoks tager Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu fat på med støtte til to projekter i Sydjylland og på Fyn, der arbejder med social inklusion.
De to projekter støttes med i alt ca. 12 mio. kr. fra en samlet pulje på 47,7 mio. kr., der er finansieret af EU’s Socialfond og de decentrale erhvervsfremmemidler. Bestyrelsen har som noget nyt givet projekter, der arbejder med social inklusion, mulighed for at fokusere på at fastholde udsatte borgere, der allerede har været igennem et indslusningsforløb og under COVID-19-krisen er blevet særligt udsatte for ledighed.
Succesprojekt udvides
Bestyrelsen har besluttet at give en ekstrabevilling på 6 mio. kr. til projektet ”VirksomhedsPorten - Porten til Arbejdsmarkedet i Region Syddanmark”, som siden 2015 har haft stor succes med at flytte udsatte borgere fra kanten af arbejdsmarkedet ind i faste fleksjobstillinger.
Kim Tværgaard Larsen, udviklingschef ved uddannelsesinstitutionen Tietgen i Odense, som står i spidsen for partnerskabet bag VirksomhedsPorten, fortæller:
"Vi tager ud i virksomhederne, og vi hjælper med at opkvalificere til etablering og fastholdelse af fleksjobs til behov, som virksomhederne sjældent på forhånd kan se for sig. Det virker, og tre ud af fire borgere, som er gennem et forløb i projektet, kommer i fleksjob."
Den nye indsats skal i løbet af 2021 og 2022 nå ud til 240 borgere i Svendborg, Odense og Ikast-Brande kommuner.
Målet er, at 200 af de 240 deltagere er i ordinære jobs om to år, mens 40 er i gang med jobsøgning. Projektet har særligt fokus mod borgere, som gennem VirksomhedsPorten allerede er i fleksjob, men er særligt udsatte på grund af nedgangstider og ændrede arbejdsvilkår som følge af COVID-19-pandemien.
I Esbjerg Kommune støtter bestyrelsen med 5,5 mio. kr. projektet ”Rekruttering og vækst gennem inklusion af borgere fra kanten”, som skal tage livtag med kommunens dobbelte udfordring: At flere og flere udsatte borgere befinder sig uden for arbejdsmarkedet, mens fx bygge- og anlægsbranchen ikke kan få arbejdskraft nok. I projektet skal 45 virksomheder være rammen om opkvalificerende indslusningsforløb for omkring 100 borgere. Målet er, at ca. 45 borgere kommer i arbejde.
Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune og medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, er imponeret over projekterne:
"Projekterne viser virksomhederne, at fleksjobbere kan være svaret på deres problemer med at rekruttere arbejdskraft og endda ligefrem løse lokale flaskehalsproblemer. Og så er jeg meget glad for de særlige fastholdelsesforløb, som sætter ind mod de udfordringer, som COVID-19-pandemien har skabt for fleksjobberne.”
Fakta om bestyrelsens inklusionsindsats
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse lancerede den 28. maj 2020 puljen ”På kanten af arbejdsmarkedet – Flere i job” med i alt 47,8 mio. kr., heraf 31,8 mio. kr. fra EU’s Socialfond og 16 mio. kr. fra decentrale erhvervsfremmemidler. Puljen var målrettet en indsats for indslusning- og fastholdelsesforløb til arbejdsmarkedet samt socialøkonomiske virksomheder.
Bestyrelsen modtog 22 ansøgninger til puljen og besluttede på sit møde den 3. februar 2021 at give tilsagn om en samlet støtte på ca. 47,7 mio. kr. til følgende 8 projekter (ansøger i parentes):
- Virksomhedsøvebaner - på vej i fleksjob (Aarhus kommune, Center for Fleksjob og Særlige Virksomhedsindsatser) – ca. 4 mio. kr.
- Jobsporet (Jobcenter Ikast-Brande) – ca. 2,9 mio. kr.
- Rummelig Genstart (Projekter iMidt) – ca. 10 mio. kr.
- VirksomhedsPorten - Porten til Arbejdsmarkedet i Region Syddanmark (Tietgenskolen) – ca. 6 mio. kr.
- Rekruttering og vækst gennem inklusion af borgere fra kanten (Jobcenter - Jobservice Uddannelseshuset (Esbjerg Kommune) – ca. 5,5 mio. kr.
- Plads til Flere (Kalundborg Kommune, Jobcenter Kalundborg) – ca. 3,2 mio. kr.
- Varig tilknytning til arbejdsmarkedet (Coro Co-Lab Roskilde) – ca. 7,7 mio. kr.
- JobStyrke i Nord (CABI, Center for Aktiv Beskæftigelses Indsats) – ca. 8,2 mio. kr.
Læs mere om de støttede projekter på Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmeside
Nøgleord
Kontakter
Hvis du ønsker at vide mere om de støttede projekter og indsatsen ”På kanten af arbejdsmarkedet – flere i job”, kan du kontakte sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse:
Kommunikationskonsulent Rikke Thøfner Angel, 35 29 17 89 og rikang@erst.dk
Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danske virksomheder er mere produktive end virksomheder i vores nabolande: ”Vi deler aktuelt data”30.6.2025 14:06:24 CEST | Pressemeddelelse
Det går godt for små og mellemstore virksomheder i Danmark, mens europæiske virksomheders konkurrenceevne generelt er udfordret. Herhjemme ligger produktiviteten mellem fem og 20 procent højere end i vores nabolande. Det glæder forperson i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Christian Motzfeldt, da det er, hvad bestyrelsen er sat i verden for at fremme – og pointerer, at de også spørger virksomhederne selv, hvordan det går. Aktuelle data, han nu vil dele.
Vækstiværksættere fra Brande: ”Iværksætterforløbet er en af hovedårsagerne til, at vi er her i dag”23.6.2025 12:10:53 CEST | Pressemeddelelse
3DCP Group er i gang med at opføre 36 studieboliger i Holstebro. Nok ikke en nyhed, der for alvor ville trække overskrifter, hvis ikke det var fordi, at det er Europas indtil videre største 3D-printede byggeri. Med et kæmpe drive, tårnhøje ambitioner og hjælp fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses iværksætterindsats er de unge iværksættere bag den bare fire år gamle virksomhed i fuld gang med at skabe nye standarder for byggebranchen.
Eksportsamarbejde har åbnet døren til det tyske marked20.6.2025 09:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg-virksomheden Dansk Scanning A/S har fået hjælp til at realisere det store potentiale, som virksomheden havde identificeret syd for grænsen. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses eksportindsats åbnede for et eksportsamarbejde med det lokale erhvervshus, og det betød, at Dansk Scanning kunne få rådgivningsassistance i forbindelse med markedsafsøgning og deltagelse i udbud i Tyskland – og effekten har været tydelig.
Styrket indsats for danske iværksættere med vækstpotentiale18.6.2025 12:54:08 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer 113 mio. kr. i at få flere vækstiværksættere i Danmark og i bedre betingelser for, at nye virksomheder kan vokse sig stærke og konkurrencedygtige.
Målrettede indsatser skal løfte tusindvis af SMV'er17.6.2025 12:51:48 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 300 mio. kr. annoncerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til at styrke danske SMV’ers robusthed og omstillingsevne i en hastigt foranderlig verden. Ved at samle og forenkle en række behovsdrevne tilbud er målsætningen at løfte det brede SMV-segments produktivitet, omsætning, eksport og bæredygtighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum