12 i matematik er ikke altid nok for at komme i gymnasiet

En ny undersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening viser, at hvis regeringens krav om karakteren 4 i dansk og 4 i matematik ville have udelukket hver 10. elev, der blev optaget i de gymnasiale uddannelser i 2014. Det svarer til, at ca. 5.600 unge ikke var kommet ind.

En tredjedel af disse unge havde 7 eller derover i det ene af fagene. 11 pct. af de udelukkede unge havde 7 eller mere i matematik. Faktisk havde 120 unge karakteren 10 eller 12 i matematik.

7 eller derover i et fagene dansk eller matematik
- udelukkes på det andet fag

	Antal	Pct af de udelukkede
7-10 i matematik	530	9%
10-12 i matematik	120	2%
7-10 i dansk	1.130	20%
10-12 i dansk	50	1%
Samlet over 7 i et af fagene	1.830	33%

Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, finder, at når elever med 10 eller 12 i matematik kan blive udelukket fra at tage en gymnasieuddannelse, er regeringens forslag til karakterkrav helt skævt.

”Der skal ikke flere i gymnasiet, og eleverne skal have en god faglig ballast,” siger GL-formanden.

Hun hæfter sig ved, at elever kan være dygtige i matematik, men være udfordrede i dansk. Den udfordring kan de gymnasiale uddannelser godt håndtere, fastslår Annette Nordstrøm Hansen.

Karakterkrav er et uddannelsespolitisk fejlskud

 GL-formanden foreslår, at alle unge tilbydes en god uddannelsesvejledning, og at man styrker den uddannelsesparathedsvurdering, som eleverne får i folkeskolen. Det er ikke tilstrækkeligt, at vejledningen er forbeholdt de 27%, der ikke bliver erklæret uddannelsesparat i 8. klasse. Eleverne skal vælge den uddannelse, der er rigtig for den enkelte, ud fra en helhedsvurdering af elevens faglige, sociale og personlige kompetencer. Ligeledes er det nødvendigt, at eleven er motiveret for uddannelsen. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut sidste år viste, at elevernes motivation er mindst lige så vigtig som deres faglige niveau.

”Hvis en elev kommer ind med gode karakterer, men ikke er motiveret for at lære i gymnasiet, skal eleven ikke i gymnasiet,” mener Annette Nordstrøm Hansen og fortsætter: ”Derfor er karakterkrav en for snæver tilgang. Når man så oven i købet kun ser på dansk og matematik, risikerer man at skævvride hele forudsætningen for den almene dannelse og folkeskolen. Hvis det kun er dansk og matematik, der tæller, vil der være elever, som i 8. og 9. klasse ikke vil yde en indsats for at blive dygtig nok i fx engelsk, tysk og fysik. Det får vi hverken dygtige ingeniører eller sprogfolk ud af.”

GL’s undersøgelse viser endvidere, at et karakterkrav på fire vil ramme socialt meget skævt. Mens det kun er 3 pct. af eleverne med højtuddannede forældre, der ikke kan opfylde karakterkravet, udelukkes

20 pct. af de uddannelsesfremmede elever ved et karakterkrav på 4 i henholdsvis dansk og matematik. 

Forskel på forældres uddannelsesbaggrund

	BA/LVU/Phd under karakterkrav	Andel af BA/LVU/Phd under karakterkrav	Uddannelsesfremmede under karakterkrav	Andel af uddannelsesfremmede under karakterkrav
HF	60	17%	750	39%
HHX	20	4%	200	15%
HTX	20	4%	70	10%
STX m.fl.	130	2%	440	13%
Samlet	230	3%	1.460	20%

GL-formanden opfordrer politikerne til at indgå et bredt forlig. Det vil gavne både eleverne, gymnasieuddannelserne og samfundet.