Dyrenes Beskyttelse

12 hunde overdraget til Dyrenes Beskyttelse

Del
Opgaven var vokset ejeren over hovedet. 12 gravhunde er overdraget til Dyrenes Beskyttelse, hvoraf to hvalpe var i så dårlig forfatning, at de måtte aflives.
12 hunde overdraget til Dyrenes Beskyttelse (foto: Dyrenes Beskyttelse)
12 hunde overdraget til Dyrenes Beskyttelse (foto: Dyrenes Beskyttelse)

På baggrund af henvendelser fra flere bekymrede borgere til Dyrenes Vagtcentral 1812, rykkede Dyrenes Beskyttelse i sidste måned ud til en ejendom i det nordlige Jylland. Her fandt man et større antal gravhunde, hvor der var både hvalpe og voksne hunde, som gik under forhold, der ikke var egnede til det store antal dyr, som var på stedet. Sagen blev anmeldt til Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, som for tiden har fokus på hvalpefabrikker.   

Fødevarestyrelsens besøg på ejendommen medførte, at 12 af gravhundene blev overdraget til Dyrenes Beskyttelse. To hvalpes tilstand var så dårlig og stod ikke til at kunne bedres, at de derfor er blevet aflivet.

”Vi har at gøre med en sag, hvor antallet af hunde er vokset ejeren over hovedet. På trods af de forhold, de har levet under, var størstedelen af hundene heldigvis i acceptabel stand. Men to hvalpe var desværre så dårlig forfatning, at dyrlægen vurderede, det var bedst at give dem fred. De var begge afmagrede og med udtalt svind af muskulatur. Den ene med store problemer med deforme knogler, som både gav gang- og vejrtrækningsbesvær,” siger Henrik Bucholdtz, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.

Dyrenes Beskyttelse har anmeldt de to aflivede hvalpe til politiet. Forholdene omkring hvalpenes opvækst har ikke været i orden, og derfor har de ikke udviklet sig som de burde.

Fødevarestyrelsen, som var på ejendommen, har tilset de tilbageblivende hunde, og de vil lave et opfølgende besøg.

Nye hjem venter forude

De 10 hunde er i dag på Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland. Nogle af gravhundene er klar til at blive formidlede til nye hjem, mens andre kræver en del mere tilvænning til mennesker, trafik og det at gå med halsbånd og i sele. De vil blive formidlet efterhånden, som de er klar.

”Man kan ikke reservere en hund, men man kan holde øje med internatets hjemmeside. Dem, der er interesseret i en af gravhundene på hjemmesiden, kan ringe til internatet og blive interviewet. Det er meget vigtigt for os, at vi skaber et godt match mellem den nye familie og hundene,” fortæller Henrik Bucholdtz.

”Hunde fra en sag som denne har nogle bestemte behov. De er for eksempel ikke umiddelbart egnede til børnefamilier, da de ikke er vant til børn. Det er desuden vigtigt, at de kommer ud i hjem, der har forståelse for gravhunde som race samt de specielle vilkår, som hundene kommer fra,” siger Henrik Bucholdtz. 

To view this video from www.youtube.com, please give your consent at the top of this page.Video: 12 hunde overdraget til Dyrenes BeskyttelseVideokanal

Nøgleord

Kontakter

Billeder

12 hunde overdraget til Dyrenes Beskyttelse (foto: Dyrenes Beskyttelse)
12 hunde overdraget til Dyrenes Beskyttelse (foto: Dyrenes Beskyttelse)
Download

Information om Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse
Buddingevej 308
2860 Søborg

33 28 70 00https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/

Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.

Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye