Bedre genoptræning til borgerne i Guldborgsund Kommune
19.12.2017 22:45:32 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Fra onsdag den 20. december bliver der bedre service til de borgere, der har brug for genoptræning efter et sygdomsforløb eller som følge af en kronisk sygdom. Her flytter Guldborgsund Rehabilitering til nye lokaler med langt bedre og mere moderne faciliteter. Samtidig skifter rehabiliteringen navn til det mere mundrette Guldborgsund Genoptræning.
”Jeg er meget glad for det løft, som vi med de nye faciliteter giver til genoptræningsområdet og borgerne her i Guldborgsund. Vi får bedre mulighed for at genoptræne borgerne så hurtigt og professionelt som muligt, og der er ingen tvivl om, at borgerne vil opleve det som en stor forbedring,” siger Bo Abildgaard, der er formand for Folkesundheds- og Omsorgsudvalget.
Det er Fjordskolen på Fjordvej i Nykøbing F, der er blevet bygget om til et moderne genoptræningscenter med god plads og lyse, venlige lokaler.
Der er blandt andet et stort venterum, flere sale med mulighed for mange former for træning samtidig, ligesom der bliver mulighed for at træne med redskaber og metoder, der ikke tidligere har kunnet benyttes på grund af pladsmangel. I borgercafeen vil det være muligt at købe en kop kaffe eller te, og der er både plads og rum til, at man kan snakke med dem, man træner sammen med. Der vil også være mulighed for, at patientforeninger kan benytte cafeen. Der er allerede etableret et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, som vil stå for caféaktivitet i forlængelse af kræftgenoptræningen.
En af de opgaver, som Guldborgsund Genoptræning løfter sammen med folkesundhedsafdelingen og sygeplejen, er forløbsprogrammerne. Det er forløb for borgere med kroniske sygdomme som for eksempel diabetes eller hjerteproblemer. Her indgår borgerundervisning, og det har hidtil været afholdt i personalets frokoststue. Men i de nye lokaler på Fjordvej er der indrettet et stort og dejligt undervisningslokale, som gør den del af forløbsprogrammerne meget bedre, ligesom der har mulighed for at holde intern undervisning i lokalet.
Langt størstedelen af genoptræningen vil fremover foregå i de nye lokaler på Fjordvej. Der vil fortsat være såkaldt vedligeholdende træning og selvtræning ude på de øvrige lokaliteter i kommunen, som Guldborgsund Genoptræning fortsat råder over.
Det neurologiske genoptræning – det kan være genoptræning efter en hjerneskade – flyttes pr. 1. januar 2018 til et nyoprettet, selvstændigt center.
De nye lokaler og navneskiftet markeres onsdag d. 20. december kl. 14.00 med en reception på Fjordvej 46 i Nykøbing. Bo Abildgaard er med til indvielsen.
For yderligere kontakt:
Bo Abildgaard, formand for Folkesundheds- og Omsorgsudvalget, 25181809, bab@guldborgsund.dk
Janet Reade Lomholt, leder af Guldborgsund Genoptræning, 25180573, jrl@guldborgsund.dk
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Folkeoplysningsudvalget beholder sin formand - har uddelt første penge i 20261.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget beholder den siddende formand og er i gang med arbejdet.
Støtter forsamlingshus: De er kernen i det rige hverdagsliv30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikts-, bosætnings-, og medborgerskabsudvalget støtter Våbensted Forsamlingshus med næsten 80.000 kroner til nyt gulv.
Jobmesse skaber konkrete ansættelser27.3.2026 08:54:32 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedsservice i Guldborgsund kan nu sætte tal på effekten af årets Job- og Uddannelsesmesse, og resultaterne viser tydeligt, at messen gør en reel forskel for både virksomheder og jobsøgende.
Guldborgsund Kommune nedjusterer med 14 pladser på botilbuddet Lindevang25.3.2026 12:34:38 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Guldborgsund Kommune har netop besluttet at nedlægge 14 almene socialpsykiatriske pladser på botilbuddet Lindevang.
Millionstøtte skal styrke bymidten i Nykøbing F17.3.2026 09:05:22 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune sætter nu gang i tre nye projekter i Nykøbing Falsters bymidte. To af projekterne har netop modtaget støtte fra EU’s Regionalfond. Projekterne bliver de første konkrete skridt i realiseringen af kommunens bymidtestrategi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
