Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Vagtcentral: Sunde svaner fryser ikke fast

Del
Dyrenes Vagtcentral 1812 har i år frem til den 15. december modtaget 118 henvendelser fra borgere, der mener at have spottet en svane, der har været frosset fast i isen. Men svaner fryser sjældent fast, de sparer derimod på energien ved at sidde stille på isen og vente på bedre vejr.

Sunde svaner fryser sjældent fast, de forholder sig i ro for at spare på energien i den kolde vinter. Svaner flyver ikke sydpå om efteråret, men flyver derimod ud til kyster og fjorde, hvor de tilbringer vinteren i flokke og lever af vandplanter.

Men det er ikke alle svaner, der når kysterne, inden frosten falder. Derfor får Dyrenes Vagtcentral 1812 henvendelser fra bekymrede borger, der mener, at de har spottet en svane, der er frosset fast i den lokale sø.

Siden 2015 er antallet af henvendelser om svaner, der synes frosset fast i isen, steget markant, hvor 2016 viser sig klart at være året med flest henvendelser.

”Hvis man ser en enlig svane sidde helt stille på isen en vinterdag, så er det meget vigtigt ikke at forstyrre den. Fuglen er nemlig i gang med at spare på energien, indtil vejret bliver mildere, og der er bedre adgang til mad,” siger Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Svaner skubber sig over isen

Svanen er en andefugl, hvilket betyder, at den er dårligt gående, da den er bygget til at flyde og svømme. Derfor er det bestemt ikke nemmere for svanen at gå, hvis det foregår på is. Her vælger den i nogle tilfælde at skubbe sig henover isen med baksende vinger til hjælp.

”Når folk ser en svane, der basker vildt ude på isen, så tænker de som regel, at fuglen er i nød. Men det er sjældent tilfældet, de er bare ligesom Bambi på glatis og i stedet for at gå, så basker og skraber de sig vej over isen,” forklarer Michael Carlsen.

En svane fryser kun fast, hvis den er meget svækket af andre årsager end frost. Er man fortsat meget bekymret for om, en svane er i nød, så bør man ringe til Dyrenes Vagtcentral 1812 samt sende et billede af svanen til vagtcentralen. Ud fra dette vil de vurdere, hvorvidt svanen er i nød.

FAKTABOKS: Hvad gør jeg?

Hvis en svane synes at være i nød, så bør du ringe til Dyrenes Vagtcentral på 1812.

Du vil oftest blive bedt om at sende et billede af svanen, da personalet herved bedre kan vurdere dens tilstand.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse
Buddingevej 308
2860 Søborg

33 28 70 00https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/

Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.

Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye