Danskerne fravælger foie gras
18.12.2017 14:26:04 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Foie gras er ikke længere en populær ret i Danmark. Det fremgår af en ny Epinion-undersøgelse foretaget for Dyrenes Beskyttelse. Undersøgelsen viser, at hele 80 pct. af danskerne ikke spiser foie gras.
Desuden er importen støt faldende. Over en ti-årig periode er importen faldet med mere end 45 procent. Det er et godt skridt på vejen og en positiv tendens.
”Det er gode nyheder, og tal som vi er meget begejstrede for. Fra Dyrenes Beskyttelse lyder opfordringen, at man som forbruger aldrig køber foie gras eller bestiller det på restauranter, da produktionen foregår under helt uacceptable forhold, som strider mod alle forestillinger om god dyrevelfærd. Vi er dog slet ikke i mål endnu, når der i Danmark stadigvæk importeres knap 20 ton foie gras,” siger Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent for landbrugsdyr og fjerkræ i Dyrenes Beskyttelse.
En produktion under miserable forhold
Betegnelsen foie gras er fransk og betyder direkte oversat ”fed lever”. Det er netop den store fedtlever, som er det særlige ved foie gras. Ved at tvangsfodre ænder og gæs vokser deres lever til en unaturlig stor størrelse.
Tvangsfodringen sker ved, at fuglen fastholdes. Herefter føres et 30 cm langt rør ned i halsen på den, hvor en blanding af majs og olie pumpes direkte ned i mavesækken på fuglen. Ofte fastholdes de ved at blive fikseret i små bure uden mulighed for at vende sig. Fuglene lider stor skade under tvangsfodringen. De oplever smerter og lidelser samt udvikler stresssymptomer og sygdomme, mens nogle fugle ikke kan stå oprejst, fordi leveren bliver for stor. Som resultat af tvangsfodringen udvikler gåsen eller anden det, som kaldes en syg fedtlever. Den er seks til ti gange så stor som en normal lever.
”Foie gras produceres under grusomme forhold. Det er dyremishandling, og fuglende lider under produktionen. Tvangsfodringen giver dyrene akut diarré og åndedrætsbesvær, og det er en sygelig tilstand, når fuglene udvikler en stor fedtlever. Derfor er dødeligheden i en foie gras-produktion 10 til 20 gange så høj, som i en normal ande- eller gåse-produktion,” siger Pernille Fraas Johnsen.
Fuglene tvangsfodres som regel i deres sidste to til tre ugers levetid, og her gentages processen dagligt to til tre gange.
FAKTABOKS: Foie gras
Frankrig står for langt den største del af verdens foie gras-produktion. Ifølge tal fra Euro Foie Gras, som er en sammenslutning af de europæiske foie gras-producenter, producerede de næsten 14.000 ton foie gras i 2016. I 2016 blev der på verdensplan produceret omtrent 21.900 ton foie gras.
Produktionen er forbudt herhjemme, da foie gras kun kan produceres under forhold, som involverer tvangsfodring, hvilket strider imod den danske dyreværnslov. EU’s samhandelsregler betyder imidlertid, at det er tilladt at sælge foie gras i Danmark.
I en foie gras-produktion med ænder, er det kun han-ænder som opdrættes. Det skyldes, at leveren på en hun-and ikke vokser til samme størrelse, som hannens. Hun-ænderne aflives derfor kort efter, at de udklækkes og når aldrig at blive mere end et par timer gamle.
Nøgleord
Kontakter
Pernille Fraas JohnsenChefkonsulent, landbrugsdyr & fjerkræ
Tlf:33287021pfj@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Nu skal hunden i snor på stranden30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er yngletid for mange arter langs de danske kyster, og derfor skal hunde i snor fra 1. april. Men selv med snoren på er der hensyn at tage. Læs, hvor fuglene yngler – og hvad du skal være opmærksom på.
Danmark sætter ny rekord for eksport af levende svin: Det er dybt forkasteligt23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
17 millioner danske grise blev i 2025 transporteret ud af landet, og dermed har industrien sat ny rekord. Polen var den største aftager, da knap otte millioner danske grise havnede her.
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
Dyrenes Beskyttelse: Undercover-bog viser først og fremmest det politiske svigt af grisene17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i høj grad politikerne og myndighederne, der er skyld i det store svigt af grisene i dansk svineproduktion. Det viser den netop udgivet bog Flæsk, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
