Nedbring trængslen: Tænd de elektroniske trafiktavler igen
Vejdirektoratet trak i marts stikket til de elektroniske informationstavler på motorvejene. Den midlertidige pulje, der var afsat til finansieringen, blev dengang ikke forlænget, og dermed var det slut med dugfriske opdateringer om udrykningskørsler, bilkøer og ændringer i hastighedsbegrænsningerne. Oplysninger, der ellers har haft en positiv effekt på både trafiksikkerhed og trafikafvikling.
I ITD ærgrer man sig over, at der ikke blev afsat penge på finansloven for 2018 til fortsat drift og udvikling af de elektroniske trafikinformationstavler og færdselstavler.
- I ITD havde vi set frem til, at der på finansloven for 2018 blev afsat midler til fortsat drift og udvikling af de elektroniske trafiktavler. Det er desværre ikke sket. Vi opfordrer derfor til, at man hurtigst muligt sikrer den fortsatte drift og arbejder videre med at udvikle systemerne, så man på sigt også kan arbejde med fx dynamisk hastighedsregulering og variable overhalingsforbud, siger Jørn-Henrik Carstens, chefkonsulent i ITD.
Udover at bidrage til øget trafiksikkerhed og en hensigtsmæssig afvikling af trængselsproblemerne, er tavlerne også et vigtigt led i den løbende teknologiudvikling og digitalisering af infrastrukturen.
- Der er et stigende krav til transportsektoren om at gøre transporten mere sikker, effektiv og bæredygtig. Samtidig fører den teknologiske udvikling og innovation i branchen til et stigende behov for nye digitale tjenester. Hvis Danmark skal gribe de muligheder, som udviklingen medfører, kræver det, at vi er i front med at benytte de digitale redskaber, og så er det altså en rigtig dårlig ide at afvikle de elektroniske trafiktavler, fortsætter Jørn-Henrik Carstens.
ITD vil nu gå i dialog med de relevante politikere for at finde finansieringsmuligheder. En mulighed kunne være puljen i finansloven for 2018 til mindre initiativer på transportområdet, som udmøntes af aftaleparterne og målrettes mindre transport- og infrastrukturinitiativer. Der er afsat 50 mio. kr. årligt i 2018 og 2019.
For yderligere oplysninger kontakt Jørn-Henrik Carstens, chefkonsulent ITD.
Tlf.: 7367 4547 eller 4124 3225
Mail: Jhc@itd.dk
Nøgleord
Information om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores mere end 800 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag. ITD har hovedsæde i Padborg samt kontorer i København og Bruxelles.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
ITD advarer: Vejafgiftsbøder overgives nu til politiet31.7.2025 10:36:40 CEST | Pressemeddelelse
ITD – International Transport Danmark – ser nu de første eksempler på vejafgiftsbøder, der lander hos politiet. Derfor advarer brancheorganisationen vognmændene: Et nyt bødeforlæg fra politiet kræver en ny indsigelse – også selvom der tidligere er klaget.
ITD klager over mørklægning af vejafgiftsdata25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt nægter at give offentligheden indsigt i tallene bag transportministerens påstande om, at vejafgiften fungerer, som den skal – og vil heller ikke oplyse, hvordan det digitale kontrolsystem bag afgiften er blevet testet. Nu har ITD fået nok og indgivet en formel klage over den manglende transparens.
Inger Støjberg gæster ITD’s vognmandsarrangement21.3.2025 07:28:31 CET | Pressemeddelelse
Når ITD – International Transport Danmark – den 24. maj slår dørene op for årets første Åbent Vognmandsmøde, bliver det med prominent politisk deltagelse. Danmarksdemokraternes partiformand, Inger Støjberg, er hovedtaleren og vil adressere de udfordringer, transportbranchen står over for.
Vejafgift: ITD klager til EU-kommissionen over ulovlig bødepraksis18.3.2025 14:25:11 CET | Pressemeddelelse
Siden den nye kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft, har staten spyttet uretmæssige bøder ud i hobetal. ITD – International Transport Danmark – kan nu offentliggøre, at praksissen bag bødeudstedelsen de facto er ulovlig. ITD’s direktør, Stefan K. Schou, kalder bruddet på EU-lovgivning for en skandale.
Vejafgift: Vognmænd oversvømmes af bøder12.2.2025 22:40:34 CET | Pressemeddelelse
En aktindsigt fra Færdselsstyrelsen viser, at der i perioden fra den 9. til 14. januar er udstedt 2.978 bødeforlæg for ikke korrekt betalt vejafgift i Danmark. ITD – International Transport Danmark – råber alarm og påpeger, at systemfejl kvæler vognmændene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum