Regeringen sender lovforslag om udvidelse af de to testcentre for store vindmøller i Høvsøre og Østerild i høring
Regeringen har den ambition, at Danmark også i fremtiden skal være førende indenfor vindmølleteknologi for de store vindmøller. Derfor indgik regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre i marts 2017 aftale om, at undersøge mulighederne for at udvide de to nationale testcentre for store prototypevindmøller ved Høvsøre og Østerild.
I forlængelse af aftalen er der gennemført miljøkonsekvensvurdering (VVM) af projektet, herunder en idéfase, hvor borgere, myndigheder og organisationer havde mulighed for at komme med input til forslagene.
Forligskredsen har på baggrund af dette besluttet at justere projektet på enkelte områder. Der lægges blandt andet op til, at Høvsøre udvides med yderligere to møller, som vil blive placeret syd for det eksisterende testcenter. Denne nye placering imødekommer således også et ønske om, at vindmøllerne bliver samlet og placeret mod syd frem for det tidligere forslag, hvor både nordlige og sydlige placeringer var på tale.
Den nye placering er et ønske, som også Lemvig Kommune samt naboer til testcentret foreslog under selve idéfasen.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen udtaler:
”Adgangen til testfaciliteter er af stor betydning for, at vi i Danmark kan fastholde vores styrkeposition indenfor vindindustri, og jeg er derfor glad for, at et bredt flertal i Folketinget bakker op om udvidelsen af de to nationale testcentre. Med det endelige forslag har vi fundet en fornuftig balance mellem både vækst, natur og de lokale ønsker om placering af vindmøllerne.”
Placeringen af den ekstra mølle mod syd i et Natura-2000 område kræver en fravigelse af habitatdirektivet, hvilket har været muligt, fordi der er tale om væsentlige samfundshensyn og den nordlige placering viste sig umulig. Fravigelsen forudsætter kompenserende foranstaltninger.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen udtaler:
”Da vi tidligere på året mødte borgerne, var der stor bekymring for den nordlige placering, som siden har vist sig urentabel. Derfor er jeg glad for, at det er lykkedes at finde en anden placering mod syd ved Nissum Fjord. Desuden er det vigtigt for mig, at vi ikke går på kompromis med naturen. Det Natura-2000-areal, hvor der fremover skal stå en mølle, bliver erstattet. Det er et godt eksempel på, at EU’s habitatregler rummer fleksibilitet, når der foreligger væsentlige samfundshensyn.”
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt:
”Udvidelsen af testpladserne er central for at fastholde Danmarks globale førerposition på vindområdet samt bibeholde de danske testcentres konkurrencedygtighed. Testcentrene understøtter den danske vindmøllebranche, så der fortsat kan udvikles nye og mere effektive møller inden for landets grænser. Det bidrager desuden også til at nå regeringens målsætning om, at det danske energibehov skal dækkes af mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030.”
Forslag til anlægslov om udvidelsen af testcentrene forventes fremsat for Folketinget i marts 2018:
http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/61366
Kontakt:
Pressechef, Erhvervsministeriet, René Gyldensten, 91 33 70 15 / rgy@em.dk
Pressesekretær, Miljø- og Fødevareministeriet, Malene Kristensen,
22 13 08 34 / malek@mfvm.dk
Pressechef, Jesper Caruso, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, 41 72 91 84 / jesca@efkm.dk
Nøgleord
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Lovforslag skal sætte fart på udviklingen af produktionsdanmark7.5.2025 14:30:43 CEST | Pressemeddelelse
Bliver lovforslaget vedtaget, vil det blive hurtigere og nemmere at etablere eller udvide produktionsfaciliteter i Danmark.
Undersøgelse skal tage temperaturen på mulighederne for finansiering i landdistrikter5.5.2025 10:26:58 CEST | Pressemeddelelse
Efter et møde med en række interessenter er erhvervsminister Morten Bødskov og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin enige om at få foretaget en undersøgelse af, om regler og praksis spænder ben for finansiering af lån i landdistrikterne.
Ny løsning og milliontilskud sikrer Hus Forbis fremtid2.5.2025 12:33:02 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Hus Forbi og Danske Bank er enige om en løsning, der sikrer, at sælgere af sociale aviser fortsat kan modtage betaling via digitale betalingsløsninger.
Ministre kalder til dialog om forbedrede og nye muligheder for boliglån i landdistrikterne2.5.2025 11:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov og minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin skal mødes med en bred kreds af organisationer for at få konkrete bud på, hvordan det bliver lettere at købe sin egen bolig i Danmarks landdistrikter.
Milliardsikring til dansk handelsflåde i tilfælde af krig1.5.2025 10:46:17 CEST | Pressemeddelelse
Nyt lovforslag skal sikre den danske handelsflåde i tilfælde af stormagtskrig eller krig med dansk deltagelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum