Den legende skole bygges i Haderslev
Fredag den 8. december klokken 12.00 kunne Haderslev Kommune afsløre planerne for den nye skole i den sydlige del af byen.
”Fremtidens skole ligger i Haderslev Kommune. Vi har lavet et modigt udspil, hvor vi tænker nyeste læringsformer ind i bygningerne, og nu står vi med et projekt, der på fornemmeste vis imødekommer det krav og samtidig skaber udvikling og sammenhængskraft i det sydlige Haderslev”, siger borgmester i Haderslev Kommune, H. P. Geil.
Skolen, der skal bygges med træ som det væsentligste materiale, har ikke et eneste klasselokale, men hver årgang er samlet i klynger i såkaldte læringszoner. I læringszonerne er der plads til tavleundervisning, men også til at trække sig tilbage i fordybelse eller arbejde i grupper.
”Vi arbejder allerede med at tænke i årgange frem for klasser på begge vores afdelinger, og nu får vi så en skole, hvor rammerne til det arbejde bliver ideelle. Det kommer til at give os mulighed for at tilrettelægge undervisningen og tænke læring på en helt ny måde, hvor indretningen inviterer til indhold og form,”, siger Karsten Jessen, der er skoleleder på Sønder Otting Skole.
Arkitema har tegnet en skole, der består af en masse forskellige byggesten, som kan flyttes rundt efter kommunens egne ønsker. Nu følger en proces, hvor elever, medarbejdere, forvaltning og politikere skal kigge på, hvordan skolen helt præcist skal udføres. Derefter er byggeriet planlagt til at gå i gang i starten af 2019.
”Når valget i konkurrencen er faldet på Arkitema, skyldes det flere ting. Noget, der især har spillet en rolle, er muligheden for at tilpasse projektet efterfølgende. Og så har Arkitema virkelig forstået at omsætte vores vision om den legende skole til en skole, der flytter grænser for, hvordan børn og unge undervises”, siger Signe Knappe, der er formand for Udvalget for Børn og Familier og medlem af dommerkomitéen.
I byggeriet har man tilstræbt en vis bæredygtighed, hvilket for eksempel betyder, at al regnvand håndteres på stedet og ikke ledes i kloakken. Ligesom skolen er bygget med træ som det væsentligste byggemateriale, hvilket både giver et godt indeklima og reducerer co2-udledningen i forhold til produktion af byggematerialer.
Haderslev Kommune har afsat 123 mio. kroner til byggeriet af den nye skole, der skal bygges i den sydlige del af Haderslev mellem Erlev Bjerge og Gammel Hørregårdsvej. Skolen skal rumme Sønder Otting Skoles børne- og juniorunivers, det vil sige 0. til 6. årgang, og bliver dermed hjemsted for omkring 500 elever og 65 medarbejdere.
Finalisternes projekter kan ses i aulaen på Sønder Otting Skole i Buegade indtil skolen holder juleferie. Derefter flyttes de til Haderslev Rådhus, hvor de kan ses indtil midten af januar.
Kontakter
H.P. GeilBorgmester
Tlf:21 69 64 71hapg@haderslev.dkSigne KnappeFormand for Udvalget for Børn og Familier
Tlf:40 22 57 87sikn@haderslev.dkKarsten JessenSkoleleder, Sønder Otting Skole
Tlf:60937164Billeder
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde3.6.2025 13:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. juni åbner Historie Haderslevs udstilling om den sønderjyske kunstner Kamma Svensson. Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum