Studerende tager stoffer i eksamenstiden
Stigende forventninger og et øget pres får mange studerende til at kaste sig over præstationsfremmende midler i studietiden og ikke mindst i den kommende eksamenstid. Det viser en undersøgelse Ingeniørforeningen, IDA har foretaget blandt 976 studiemedlemmer på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.
Godt 3 procent af de studerende har taget betablokkere, og yderligere godt 6 procent overvejer at tage dem, og at mange studerende føler sig så pressede, at de tager såkaldte ”study drugs" overrasker IDAs studietalsmand Harald Gade Andersen.
”Jeg tror ikke at studerende fra naturens side i dag er mere nervøst anlagte, end de var for 20 år siden, og derfor synes jeg det problematisk, at hver 10. studerende enten tager eller overvejer at tage betablokkere for at dæmpe eksamensangsten. Jeg tror at udviklingen skyldes et stigende fremdriftskrav, og at forventningerne er skruet op til et meget højt niveau, og opfordrer til at man letter presset på studerende” siger han.
Betablokkere skaber ikke afhængighed, men er receptpligtig, og derfor håber Harald Gade Andersen, at de studerende for pillerne ordineret af en læge, og ikke køber medicinen af mistænkelige typer eller på lyssky hjemmesider.
Ritalin og Modafinil bliver ifølge undersøgelsen brugt af godt 2 procent, mens dobbelt så mange overvejer at tage pillerne. Modafinil anvendes normalt mod narkolepsi, mens Ritalin er en ADHD-medicin, der har en virkning som amfetamin og kokain, og derfor i sidste ende kan medføre et misbrug.
”Med mindre at det er på klar anbefaling fra egen læge, synes jeg, at det er en meget skræmmende tendens. Det udstiller jo, at rigtig mange studerende er klar til, eller allerede er i gang med at sætte deres sundhed på spil for at kunne leve op til forventningerne om at få høje karakterer, gennemføre til tiden og samtidig passe et studiejob,” siger Harald Gade Andersen
Har du prøvet at tage Betablokkere, Ritalin eller Modafinil?
|
|
Betablokkere |
Ritalin og Modafinil |
Ja, jeg har taget det |
3,2 |
2,3 |
|
Nej, men jeg har overvejet at tage det |
6,3 |
4,6 |
|
Nej, jeg har ikke prøvet at tage det |
89,0 |
91,6 |
|
Ved ikke/ønsker ikke at svare |
1,5 |
1,5 |
IDAs Studenterundersøgelse 2017. 976 studerende fra de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser har svaret.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Manglen på STEM-uddannede stiger til nye højder frem mod 204013.5.2025 07:55:36 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater fortsætter med at stige, og vil få manglen op på over 20.000 om bare 15 år.
Organisationer i opråb mod ny PET-lov7.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
25 organisationer er gået sammen om at stoppe regeringens lovforslag, der giver PET hidtil usete beføjelser til at masseovervåge borgerne. Der er brug for en privatlivskommission.
Laura Klitgaard genvalgt som formand for IDA5.5.2025 14:23:35 CEST | Pressemeddelelse
39-årige Laura Klitgaard er genvalgt til ny treårig periode som formand for de 170.000 medlemmer i Ingeniørforeningen IDA.
Flere vil beskytte deres privatliv på nettet21.4.2025 09:23:59 CEST | Pressemeddelelse
Frygten for at blive narret af it-kriminelle får syv ud af ti danskere til at ønske sig større beskyttelse, når de færdes på nettet.
IDA: Skrot forslag om øget PET-overvågning10.4.2025 09:41:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil give Politiets Efterretningstjeneste uhindret adgang til at overvåge danskerne. ”Det er opskriften på et overvågningssamfund, når PET ved alt om den enkelte borger”, mener IDA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum