Danskerne er vilde med mobilt data og hurtigt bredbånd
Flere og flere danskere surfer med høj hastighed på deres bredbåndsforbindelse. Flere end ½ mio. af danskernes forbindelser har nu downloadhastigheder på mindst 100 Mbit/s, når der hentes billeder og streames videoer fra nettet. Det er en stigning på næsten 71 % på ét år, viser Energistyrelsens ’Telestatistik – første halvår 2017’.
”Danskerne er gået data-amok, de elsker hurtigt internet og kravene til hurtige og velfungerende data-forbindelser stiger. Telestatistikken tager temperaturen på danskernes forbrug af mobildate og bredbånd, og selvom vinteren står for døren, så er situationen brandvarm derude. Danskerne har taget de nye teknologier til sig, og vi buldrer ind i den digitale tidsalder”, siger den ansvarlige minister for teleområdet Lars Chr. Lilleholt (V).
Forbrug af mobilt data steget med knap 50 % på ét år
Den samlede mobile datatrafik er steget med næsten 50 pct. fra første halvår 2016 til første halvår 2017. Energistyrelsens telestatistik giver ikke svaret på, hvad danskerne bruger al den mobile data til, men et godt bud kan være tjenester med stort dataforbrug, fx video-streaming, som er blevet langt mere attraktive at bruge fra smartphonen med de nye hurtige 4G-net. Udviklingen afspejler under alle omstændigheder, at danskerne bruger langt mere data, når de er på farten og er uden for hjemmets fire vægge.
”Når vi ser på eksplosionen i danskernes dataforbrug er vi nødt til at handle. Branchen investerer 6,7 mia. kr. i digital infrastruktur, og fra regeringens side skubber vi på med forskellige tiltag. Vi har netop besluttet at udvide bredbåndspuljen med yderligere 60 mio. kr. i år, så vi har en samlet pulje på 100 mio. kr. i 2017. Det skal skabe flere hurtige forbindelser, for vi vil have hele Danmark med. Ser vi lidt frem i tiden, så giver vi allerede i 2018 mobilselskaberne mulighed for at få nye frekvenser til mobilt data, så vi også fremover kan følge med danskernes iver for at få hurtigt internet”, siger Lars Chr. Lilleholt.
Det stigende forbrug af mobilt - og fast internet understreger behovet for en fremtidssikret telepolitik. Derfor vil regeringen snarest præsentere et oplæg til modernisering af teleforliget fra 1999.
Fakta
Fra midten af 2016 til medio 2017 er antallet af abonnementer, der kan downloade data med mindst 100 Mbit/s steget 70,9 pct. til 532.000. Dermed stiger andelen af fastnet bredbåndsabonnementer med mindst 100 Mbit/s i download fra 12,6 pct. til 21,4 pct. svarende til lidt over hvert femte abonnement. 0,4 pct. har mindst 1 Gbit/s i downloadhastighed.
I første halvår 2017 blev der i alt up- og downloadet lidt over 242.000 TB, hvilket svarer til, at hvert mobile bredbåndsabonnement til mobiltelefoner, tablets og bærbare pc’er i gennemsnit bruger 5,7 GB pr. måned mod 4,1 GB pr. måned i første halvår 2016.
Læs hele telestatistikken her:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Tele/telestatistik_-_foerste_halvaar_2017.pdf
Kontakter
Presse: Christian Lietzen, 41 72 38 76, chrli@efkm.dk
Billeder
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter ny særlig rådgiver for Lars Aagaard7.7.2025 16:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Elias Westergaard bliver ny særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Presseinvitation: Miljø- og klimaministre fra hele Europa samles i Aalborg2.7.2025 09:00:38 CEST | Pressemeddelelse
En ende på plastikforurening, et COP-klart og klimaneutralt EU og et fysisk eksempel på den grønne trepartsaftale. Det er på indholdslisten, når det danske formandskab samler EU's miljø- og klimaministre i Aalborg.
Stærkere elnet fra Aarhus til Aabenraa1.7.2025 12:55:22 CEST | Pressemeddelelse
Elnettet fra Aarhus til Aabenraa er på flere strækninger ved at være for slidt og for småt til den grønne omstilling. Derfor bliver elnettet moderniseret og forstærket for at sikre forsyningssikkerheden og gøre Øst- og Sydjylland klar til mere grøn strøm.
Flere penge til pulje for grønne investeringer26.6.2025 15:41:57 CEST | Pressemeddelelse
CO2-intensive virksomheder og kommercielle indenrigsfærger skal have lettere ved at omstille sig. Regeringen hæver derfor den øvre grænse for støtte i Investeringsstøtteordningen, der hjælper de udledere, som har sværest ved at omstille sig.
Nye anbefalinger til en mere robust vandsektor i fremtiden26.6.2025 07:58:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har nu fået de første anbefalinger fra Vandreguleringsudvalget. Målet er en robust sektor, der også i fremtiden har høj forsyningssikkerhed og yder beskyttelse af drikkevand og vandmiljøer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum