Dansk Supermarked Group samler medarbejdere til historisk firmafest

Salgsassistenterne fra Netto i Nexø er inviteret. Det samme er frugt- og grøntmedarbejderne fra føtex Frederikshavn. Også slagtereleven fra Bilka Esbjerg og lagermedarbejderne fra Ishøj har fået en invitation.
Kort sagt er samtlige 39.000 medarbejdere i Dansk Supermarked Groups danske butikker, lagre og kontorer inviteret til fælles firmaarrangement som tak for deres indsats.
Søndag den 5. juni 2016 bliver udendørsarealerne ved Dansk Supermarked Groups hovedkontor i à rslev ved Aarhus omdannet til rammen om det historisk store arrangement, som har fået navnet DSLIVE.
500 busser og fire færger fragter fra morgenstunden de tusindvis af medarbejdere til arrangementet. På to kæmpemæssige scener vil en perlerække af de bedste danske artister dagen igennem give den gas med liveoptrædener. Om aftenen går turen hjemad igen til alle hjørner af danmarkskortet.
En del af noget - meget - større
Det er første gang i koncernens historie, at Dansk Supermarked Group holder et fælles firmaarrangement for alle medarbejdere i Danmark. CEO Per Bank glæder sig derfor også til at se medarbejdere fra nær og fjern til et brag af en fest og til at kunne sige tak for kampen hidtil og i fremtiden.
- Hver dag arbejder medarbejderne hver især hårdt for vores fælles mission om at være kundernes førstevalg. I den travle dagligdag er det af gode grunde kun et fåtal af vores 39.000 kolleger i Danmark, vi er sammen med. Det laver vi om på for en enkelt dag med DSLIVE, hvor vi virkelig får mulighed for at opleve, hvor stort et fællesskab vi alle er en del af. Samtidig får vi masser af fælles oplevelser med i bagagen, som vil binde vores virksomhed endnu tættere sammen på kryds og tværs og styrke samarbejdet fremover, siger Per Bank.
For at så mange medarbejdere som overhovedet muligt kan deltage, finder arrangementet sted grundlovsdag. På grund af helligdagen holder størstedelen af Dansk Supermarked Groups butikker som sædvanlig lukket.
Det er et større beløb fra Købmand Herman Sallings Fond, der muliggør DSLIVE.
Fun facts om DSLIVE
- 39.000 inviterede medarbejdere
- 500 busser
- 11 timers livemusik
- 4 færger
- 2 scener
- 1 location
Kontaktinformation
Groups Communications, Dansk Supermarked Group, 8778 5002, press@dsg.dk
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Donation fra Salling Groups kunder: Julemærkehjemmene modtager milliondonation fra salget af samlealbum fra Valdes Jul - Vintermiraklet12.12.2025 09:35:00 CET | Pressemeddelelse
Det populære samlealbum fra årets TV 2 julekalender Valdes Jul - Vintermiraklet, har indbragt over en million kroner i donation til Julemærkehjemmene.
Salling Group opfører et af Danmarks største privatejede ladeanlæg til el-lastbiler5.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Landets største dagligvarekoncern bygger stort ladeanlæg til el-lastbiler ved Nettos centrallager i Køge, som led i at gøre sin logistik emissionsfri inden 2040.
Salling fortsætter ekspansionen i hovedstadsområdet4.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Salling tager endnu et historisk skridt ind i københavnsområdet, når stormagasinet åbner i Rødovre Centrum.
Her åbner Salling Groups beredskabsbutikker26.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en grundig gennemgang af Danmarkskortet er alle 51 lokationer for Salling Groups beredskabsbutikker nu identificeret.
Salling åbner juleunivers på toppen af Aarhus11.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julen i Salling bliver ekstraordinær i år, når Sallings Roofgarden i Aarhus forvandles til juleeventyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



