Finalisterne til Salling Fødevarepris 2016 er fundet

Det begyndte med 115 indstillede produkter - det højeste antal nogensinde. Nu er de 16 mest velsmagende, innovative danskproducerede fødevarer udvalgt og skal dyste i finalen om Salling Fødevarepris 2016 og vinderbeløbet på 100.000 kr. Finalen afholdes i Salling Super i Aalborg torsdag den 13. oktober kl. 15-17.
Blandt finalisterne er hampespegepølse og hampesmåkager, citron-perler af tang og gin lavet af gletsjer-is, men også noget så klassisk som rabarbertrifli efter bedste bedstemor-opskrift, men i en ny to go-version.
Se en oversigt over finale-produkterne nederst i teksten eller her: http://fodevareprisen.dk/finale-2016/
Eksklusivt dommerpanel
Hvem fortjener at vinde? Kunderne er inviteret til at smage med, men afgørelsen er op til et dommerpanel med ultra-trænede smagsløg:
- Jesper Koch, kendt som bl.a. dommer i Masterchef på TV2 og medstifter af Kocherier i Aarhus
- Paul Cunningham, indehaver af Henne Kirkeby Kro, der i foråret fik sin første Michelin-stjerne
- Kenneth Hansen, der er køkkenchef på Svinkløv Badehotel og i 2014 vandt sølv ved Bocuse d'Or
- Mikele Volpi, indehaver af restaurant San Giovanni i Aalborg
- Mikael Kopp Christensen, chefkok ved Musikkens Spisehus i Aalborg
- Anne Hjernøe, journalist og forfatter til flere kogebøger samt kok på eget DR2-program AnneMad
- Rene Langdahl Jørgensen, mad- og vinskribent for Gastromand
Jesper Koch har lige åbnet spisested og takeaway i Aarhus Central Food Market, BangKoch, der kombinerer det nordiske og asiatiske køkken på nyskabende vis. Alligevel har han igen fundet tid til at være dommer.
- Salling Fødevarepris er vigtig for vores branche. Den er et vigtigt skulderklap til producenterne, og samtidig er prisen en øjenåbner for forbrugerne. Som dommer ser jeg efter noget unikt, hvor producenten har gjort sig umage - det kan være noget nyt eller en renæssance til et ældre produkt, siger Jesper Koch.
Salling rykker på mad-standarderne
Ny dommer er Mikele Volpi, indehaver af San Giovanni, der regnes som en af provinsens bedste italienske restauranter og har fået hædersmærket Marchio Q af den italienske stat. Han er enig med Jesper Koch.
- Det er fantastisk, at Salling gør noget for at belønne de stædige producenter, der rykker på mad-standarderne herhjemme. Der er sket meget med danskernes forhold til fødevarer de seneste årtier. Da min far startede restauranten, var det nærmest nemmere at købe hash i Aalborg end salvie og mascarpone, som vi solgte ud af bagdøren. Nu kan du få friske krydderurter og italiensk ost i et hvilket som helst supermarked. Så missionen er lykkedes på den front. I dag fylder det nordiske køkken meget i medierne, men det er ikke kommet helt ind i hverdagskøkkenerne. Den mission kunne jeg godt ønske mig lykkes. Salling Fødevarepris er en fin hjælp til at skubbe udviklingen den vej, siger Mikele Volpi.
Dagens konferencier bliver Sif Orellana, der er kendt for sine storsælgende familie-kogebøger, ikke mindst bestselleren Krudtugler & Kanelsnegle. Hun vil guide producenter og gæster igennem dagen.
Det er tredje år i træk, at Salling uddeler Fødevareprisen. I 2015 gik Salling Fødevarepris til Holbæk Bryghus for deres Sort Dessert Øl. I 2014 gik prisen til æble-aperitiffen Pomó lavet på fynske æbler af Aqua Vitae.
Se evt. mere om Salling Fødevarepris 2016 på: http://fodevareprisen.dk/
FINALISTER
Premium Arctic Gin (gin lavet på gletsjer-is fra Grønland) - fra Isfjord
Gnalling (kombination af hvidskimmel- og rødkitost) - fra Arla Foods Troldhede Mejeri
Sirius (dehydreret rødkit-, hvid- og blåskimmelost) - fra Arla Foods Troldhede Mejeri
Honning fra Botanisk Have, Aarhus (lokal byhonning lavet af bl.a. udsatte og frivillige) - fra BISTAD
Rabarbertrifli - fra Dessert To Go
Frederiksdal Kirsebærvin à rgang 2015 - fra Frederiksdal Kirsebærvin
Økologisk lakrids-is - fra Jacob & Jakob Icecream
Lemon Pearls (citron-perler af tang) - fra Jens Møller Products
Lyngrøget og koldrøget laks - fra Klausen Fisk
Spegepølse med hamp (500 g) - fra Møllerup Gods
Marcipan med æble og kanel og chokolade fra Bojesen (Ojala) - fra Ro Chokolade
Hampesmåkager med hvid chokolade - fra Småkageriet
Hampesmåkager med mørk chokolade - fra Småkageriet
Syltede hyben med honning - fra Sorring Bær
Nordisk Gin (hånd-destilleret med bl.a. havtorn og hyldeblomst) - fra Nordisk Brænderi
Gammeldags modnede kryddersild - fra Tenax Sild
Kontaktinformation
Direktør for Salling Aarhus og Aalborg og franchisekæderne Starbucks og Carl's Jr. i Danmark, Marianne Bedsted, marianne.bedsted@salling.dk , telefon 87 78 65 50, mobil 23 70 54 85
Stormagasinchef i Salling Aalborg Anja Kibsgaard, anja.kibsgaard@salling.dk , telefon 87 78 63 50, mobil 28 98 85 58
Projektleder for Salling Fødevarepris, Mathias Nyborg Christensen, mathias@thefoodproject.dk , telefon 53 53 00 55, mobiltelefon 40 74 99 91
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Donation fra Salling Groups kunder: Julemærkehjemmene modtager milliondonation fra salget af samlealbum fra Valdes Jul - Vintermiraklet12.12.2025 09:35:00 CET | Pressemeddelelse
Det populære samlealbum fra årets TV 2 julekalender Valdes Jul - Vintermiraklet, har indbragt over en million kroner i donation til Julemærkehjemmene.
Salling Group opfører et af Danmarks største privatejede ladeanlæg til el-lastbiler5.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Landets største dagligvarekoncern bygger stort ladeanlæg til el-lastbiler ved Nettos centrallager i Køge, som led i at gøre sin logistik emissionsfri inden 2040.
Salling fortsætter ekspansionen i hovedstadsområdet4.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Salling tager endnu et historisk skridt ind i københavnsområdet, når stormagasinet åbner i Rødovre Centrum.
Her åbner Salling Groups beredskabsbutikker26.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en grundig gennemgang af Danmarkskortet er alle 51 lokationer for Salling Groups beredskabsbutikker nu identificeret.
Salling åbner juleunivers på toppen af Aarhus11.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julen i Salling bliver ekstraordinær i år, når Sallings Roofgarden i Aarhus forvandles til juleeventyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



