Nu åbner Starbucks i Bilka Næstved
4.10.2013 13:07:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse

Forventningens glæde er stor blandt baristaerne i Starbucks i Næstved, der åbner på torsdag klokken 10. De har trænet i flere uger for, at alt skal være perfekt til åbningen.
- Vi glæder os helt vildt til at give kunderne "The Starbucks Experience", siger, siger Rikke Kongstad, Store Manager i Starbucks Næstved.
Hun har været på seks ugers oplæring hos Starbucks i Belfast, så hun efterfølgende har kunnet lære resten af teamet op sammen med sin Assistant Manager Maria Borg. De to har oven i købet fået assistance af Maeve Greer fra "The Star Team" - et Starbucks rejsehold, der hjælper nye butikker i gang.
-Nu ser vi frem til at byde kunderne indenfor, vise vores flotte Starbucks frem og servere god friskbrygget kvalitetskaffe og de andre lækre kaffedrikke, som Starbucks er kendt for. Vi skal nok sørge for, at kunderne går herfra med et smil, og at de bliver en god oplevelse rigere, siger Rikke.
Der er 82.000 kombinationsmuligheder for at lave en Starbucks kaffedrik, men Rikke tror især, at Starbucks' Caffé Latte og den populære Frappuccino vil være blandt kundernes favoritter.
Danmarks hidtil største Starbucks
Med sine 66 forskellige forretninger er Næstved Storcenter en ideel placering for Starbucks, som kommer til at ligge i Bilka-regi. Bilkas varehuschef Morten Kirkbak er vildt begejstret for at få Starbucks under sit tag.
- Næstved Storcenter har mange kunder fra et stort opland, som gerne kører langt for at få en god indkøbsoplevelse. Nu kan de lige tage en slapper mellem indkøbene og forkæle sig selv virkelig god kop kaffe, siger Morten Kirkbak, der selv har lagt vejen forbi Starbucks, når han har været på ferie i udlandet.
- Mange forbinder Starbucks' kaffe med storbyferie, og det bliver fedt at kunne tilbyde "The Starbucks Experience" i Næstved, siger han.
Starbucks er placeret på et plateau i Storcentret. To trin adskiller den nye Starbucks fra resten af centret, og kunderne vil få fornemmelsen af at træde op på en udendørs terrasse. De skandinaviske skove er inspirationen bag indretningen, hvor kunderne først mødes af rislende vand og gulve, vægge og loft er beklædt med egetræ. Dæmpet belysning i forskellige toner skaber en afslappet atmosfære.
Starbucks Næstved er arealmæssigt den største Starbucks i Danmark, og indretningen giver kunderne mulighed for at slænge sig i store bløde sofaer, tage lektier eller arbejdet under armen og sætte sig i et uforstyrret hjørne. Ved de større borde i lokalet er det muligt at holde forretningsmøder eller bare hygge sig med en flok venner.
Flere Starbucks på vej i Danmark
à bningen af Starbucks i Næstved sker som et led i et større samarbejde mellem Dansk Supermarked og Starbucks. Starbucks åbnede den første butik i Danmark i Københavns lufthavn i 2007. I 2011 åbnede den første europæiske Starbucks i et hypermarked. Det skete i Bilka One Stop i Fields på Amager, og markerede begyndelsen på samarbejdet mellem Dansk Supermarked og Starbucks.
I øjeblikket er der otte Starbucks i Danmark: Tre placeret i Københavns Lufthavn, én i Bilka One Stop i København, to i Salling i hhv. Aarhus og Aalborg og én i Bilka Kolding. Den seneste åbning skete den 19. september i Hundige. Næste stop efter åbningen i Næstved bliver Starbucks i Vejle.
Om Starbucks
Starbucks Coffee Company har siden 1971 været engageret i etisk handel og fremstilling af arabica-kaffe af højeste kvalitet. I dag har virksomheden coffee stores over hele verden og er verdenskendt for sin specialkaffe og butikkernes behagelige atmosfære.
Om Bilka
Bilka er en kæde af lavprisvarehuse ejet af Dansk Supermarked. Det første varehus åbnede i 1970 i Tilst, en forstad til Aarhus. I dag består Bilka af 17 lavprisvarehuse, der ligger jævnt fordelt over hele landet.
Kontaktinformation
Varehuschef Morten Kirkbak Bilka Næstved: +45 20 28 21 68
Produktchef Jeppe Henriksen, Dansk Supermarked: +45 87 78 41 51
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Danskerne øger brugen af solbeskyttelse: Markant vækst i salget af høj solfaktor30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal kunder vælger højere solfaktor til beskyttelse mod solens stråler, viser nye tal fra Salling Group. Samtidig vokser behovet for forebyggelse i et land med en af verdens højeste forekomster af hudkræft.
Netto ny hovedpartner for Skolepokalen: Kobler sport, læring og trivsel17.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forlængelse af Salling Groups historisk store partnerskab med DBU, er Netto trådt ind som ny hovedpartner for Skolepokalen. Fra 2026-2029 sætter dagligvarekæden sit præg på turneringen med fokus på, at sport, læring og trivsel går hånd i hånd.
Netto accepterer bøde for ØGO-forseelse, men sender appel til Forbrugerombudsmanden12.3.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største dagligvarekæde anerkender en forseelse med vildledende markedsføring i marts 2025, men appellerer til, at Forbrugerombudsmanden bør medkalkulere flere forhold i fremtidige sager.
Salling Group får ny CFO17.2.2026 12:20:00 CET | Pressemeddelelse
Thomas Børglum Jensen overtager posten som CFO i Salling Group.
føtex og Hjerteforeningen indgår strategisk partnerskab: Vil ændre kundernes indkøbsvaner19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med fælles kampagner, aktiviteter og sundhedsinspiration vil føtex og Hjerteforeningen hjælpe kunderne med at handle med hjertet og træffe endnu sundere valg i føtex.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


