Netto strækker natten i Aarhus
Aarhusianerne behøver ikke længere presse dagligvareindkøbene ind mellem arbejde, fritidsaktiviteter og aftensmad. Fra 1. november holder to østjyske Netto-butikker åbent 24 timer i døgnet, hele ugen. Netto på Randersvej slår nemlig dørene op til døgnåbning, når oktober bliver til november. Og dørene lukker ikke igen.
Udvidelsen af åbningstiderne sker for at imødekomme kundernes ønsker om fleksible indkøbsmuligheder og for at sikre en bedre butiksstandard. Døgnåbningen betyder først og fremmest, at klargøring af butikkerne kan finde sted om natten, så butikkerne er bedre rustet til at tage imod dagtimernes mange kunder, forklarer landedirektør for Netto Danmark, Brian Seemann.
- Vi ved af erfaring, at mange kunder sætter pris på at kunne handle, når det passer dem. For at kunne give alle kunder en rigtig god indkøbsoplevelse flytter vi en række arbejdsopgaver som for eksempel rengøring af butikken, opfyldning og optælling af varer til primært at foregå om natten, så vi fremover kan koncentrere os endnu mere om at servicere vores kunder i de timer, hvor flest af dem besøger os. Og det er trods alt stadig i dagtimerne, siger Brian Seemann.
De første 24 timer åbne Nettoer åbnede på forsøgsbasis for knap to år siden i København, Lyngby og Aarhus. Siden er flere kommet til i Storkøbenhavn og større provinsbyer, og fra 1. november fordobles antallet, når 24-timers butikkerne også kommer til bl.a. Virum, Solrød, Roskilde, Næstved, Vejle og Nykøbing Falster. Og i Aarhus. Den første 24-timers Netto ligger allerede på Skt. Knuds Torv, midt i Aarhus C, mens nr. 2 døgnåben Netto kommer til at ligge på Randersvej, en af byens mere trafikerede indfaldsveje.
Overraskende stor interesse for at handle om natten
Udviklingen i de eksisterende 24-timers butikker har været så positiv, at Netto ud fra en sammenligning af indkøbsmønstre, kundeunderlag og geografi har kunnet analyseret sig frem til, hvor det giver mening at udvide åbningstiderne. Selvom nattens omsætning oprindeligt var det sekundære i de døgnåbne Nettoer er det et kendetegn ved 24-timers butikkerne, at de oplever pæn salgsvækst. Dels fordi butikkerne er mere klar til dagtimerne, og dels fordi kunderne i bemærkelsesværdig høj grad efterspørger muligheden for at handle på skæve tidspunkter af døgnet.
- Det er rigtig mange forskellige mennesker, der benytter sig af at handle ud på de små timer eller meget tidligt om morgenen i Netto. Faktisk er omfanget kommet lidt bag på os. Det er både sygeplejersken, der har haft vagtskifte, studerende, folk på vej på arbejde og småbørnsfamilier, der køber ind frem til midnat eller lige før solopgang, fordi det passer dem bedst, siger Brian Seemann, landedirektør for Netto Danmark.
Derfor forventer kæden heller ikke, at mulighederne for at indføre 24 timer åbne butikker er udtømt med de 30 butikker på landsplan, der holder dørene åben hele døgnet. Yderligere et par stykker kommer til senere på året, og landedirektøren mener fortsat, der er potentiale for døgnåbent i en række af landets større byer.
Rekruttering af medarbejdere til natarbejde i Netto sker ad frivillighedens vej for eksisterende medarbejdere og ved nyansættelse af medarbejdere, som har erfaring med natarbejde.
Kontaktinformation
Pressechef i Dansk Supermarked, Mads Hvitved Grand: 29 65 45 66.
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkInformation om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Donation fra Salling Groups kunder: Julemærkehjemmene modtager milliondonation fra salget af samlealbum fra Valdes Jul - Vintermiraklet12.12.2025 09:35:00 CET | Pressemeddelelse
Det populære samlealbum fra årets TV 2 julekalender Valdes Jul - Vintermiraklet, har indbragt over en million kroner i donation til Julemærkehjemmene.
Salling Group opfører et af Danmarks største privatejede ladeanlæg til el-lastbiler5.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Landets største dagligvarekoncern bygger stort ladeanlæg til el-lastbiler ved Nettos centrallager i Køge, som led i at gøre sin logistik emissionsfri inden 2040.
Salling fortsætter ekspansionen i hovedstadsområdet4.12.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Salling tager endnu et historisk skridt ind i københavnsområdet, når stormagasinet åbner i Rødovre Centrum.
Her åbner Salling Groups beredskabsbutikker26.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en grundig gennemgang af Danmarkskortet er alle 51 lokationer for Salling Groups beredskabsbutikker nu identificeret.
Salling åbner juleunivers på toppen af Aarhus11.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julen i Salling bliver ekstraordinær i år, når Sallings Roofgarden i Aarhus forvandles til juleeventyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum