Dansk Supermarked Group har solgt det sidste buræg
27.11.2017 08:00:00 CET | Salling Group | Pressemeddelelse

Danskerne må fremover spejde langt efter buræg i Dansk Supermarked Groups butikker. Sidste år stoppede føtex og Salling salget af buræg - og nu er de sidste buræg solgt i Netto og Bilka.
Dermed slår Dansk Supermarked Groups ambition om højere dyrevelfærd nu fuldt igennem på et væsentligt område, nemlig dansk ægproduktion. Det fortæller Jeppe Dahl Jeppesen, indkøbsdirektør i Dansk Supermarked Group.
- Bedre Dyrevelfærd er blandt hovedområderne i vores indkøbsstrategi. At vi i samarbejde med vores leverandører af æg nu har nået vores mål allerede inden udgangen af 2017 er en vigtig milepæl for os og for vores kunder, siger Jeppe Dahl Jeppesen.
Bilka, føtex, Netto og Salling har gennem flere år målrettet arbejdet på at fremme salget af skrabeæg, æg fra fritgående høns og økologiske æg - og har siden 2015 slet ikke markedsført buræg. Det har taget flere år at omlægge produktionen for ægproducenterne, og udfasningen af buræg er derfor sket i et tæt samarbejde mellem Dansk Supermarked Group og Dava Foods, der er landets største leverandør af æg.
- Vi følger både forbrugernes og Dansk Supermarked Groups ønsker om øget dyrevelfærd, og vores danske leverandører af æg har investeret i nye produktionssystemer med forbedret dyrevelfærd til følge - hvilket den aktuelle udfasning af buræg i butikkerne er et glimrende eksempel på, siger Ivan Noes Jørgensen, direktør i Dava Foods.
Dansk Supermarked Group og Dyrenes Beskyttelse indledte sidste år et samarbejde om at højne velfærden blandt landbrugsdyr. Hos Dyrenes Beskyttelse betegner direktør Britta Riis udfasningen af buræg som en vigtig milepæl i arbejdet for bedre dyrevelfærd.
- Udfasningen af buræggene fra Dansk Supermarked Group betyder, at flere danske høns får mærkbart bedre dyrevelfærd. Dyr skal ikke holdes i bur, og jeg er meget glad for, at den sidste bakke buræg nu er solgt i Dansk Supermarked Groups butikker, siger direktør Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse.
Salgsstoppet for buræg gælder skalæg, pasteuriserede æg og vagtelæg. Derudover indgår buræg som ingrediens i en lang række varer, og udfasningen af disse æg er også i gang i samarbejde med producenterne.
Det er Dansk Supermarked Groups ambition at udfase buræg som ingrediens, de såkaldte skjulte buræg, fra egen produktion og egne varemærker inden udgangen af 2019.
- Skjulte buræg indgår i rigtigt mange fødevarer. Også mange som man som forbruger ikke lige umiddelbart tænker over. Derfor er det særdeles flot og ambitiøst, at Dansk Supermarked Group nu også forventer at være i mål med udfasning af de skjulte buræg i fødevarer produceret og solgt under eget mærke inden 2019, siger Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse.
- - - - - -
Tidslinje
2008: Dansk Supermarked Group er de første i Danmark til at ændre navnet på æg fra burhøns - fra "friske æg" til "buræg".
2010: Salget af buræg stopper i Netto Tyskland.
2014: Dansk Supermarked Group indleder dialog med producenter om udfasning af buræg.
2014: Markedsføring af buræg ophører i føtex.
2014: føtex food stopper salget af buræg.
2015: Markedsføring af buræg ophører i Bilka og Netto.
2016: føtex og Salling stopper salget af buræg 1. september.
2017: Netto og Bilka stopper salget af buræg.
2019: Buræg som ingrediens fjernes fra Dansk Supermarked Groups egen produktion og egne varer.
Om dyrevelfærdssamarbejdet
- Dansk Supermarked Group og Dyrenes Beskyttelse indledte i 2016 et samarbejde om at højne velfærden blandt landbrugsdyr.
- Allerede det første år steg salget af æg, pålæg, kød- og mejeriprodukter, der er produceret med højeste grad af dyrevelfærd, med 111 millioner kroner i Dansk Supermarked Groups butikker.
- Dansk Supermarkeds Groups mål er, at salget af dyrevelfærd på højeste niveau (frilandsproduktion og økologi) skal øges med 500 mio. kr. i føtex, Bilka og Netto frem mod 2020.
- Målet betyder, at Dansk Supermarked Group har stærkt fokus på at finde, købe, oplyse om og markedsføre dyrevelfærdsprodukter.
- Senest er Dansk Supermarked Group gået i partnerskab om det statslige dyrevelfærdsmærke, som blev lanceret på svinekød i maj - halvdelen af alt svinekød i kæderne er allerede produceret med større omtanke for grisene.
Kontaktinformation
Dyrenes Beskyttelse: Britta Riis - via Medievagten - på 40 84 15 12
Dansk Supermarked Group: Jeppe Dahl Jeppesen - via Group Communication - på 87 78 50 02 el. press@dsg.dk
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Danskerne øger brugen af solbeskyttelse: Markant vækst i salget af høj solfaktor30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal kunder vælger højere solfaktor til beskyttelse mod solens stråler, viser nye tal fra Salling Group. Samtidig vokser behovet for forebyggelse i et land med en af verdens højeste forekomster af hudkræft.
Netto ny hovedpartner for Skolepokalen: Kobler sport, læring og trivsel17.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forlængelse af Salling Groups historisk store partnerskab med DBU, er Netto trådt ind som ny hovedpartner for Skolepokalen. Fra 2026-2029 sætter dagligvarekæden sit præg på turneringen med fokus på, at sport, læring og trivsel går hånd i hånd.
Netto accepterer bøde for ØGO-forseelse, men sender appel til Forbrugerombudsmanden12.3.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største dagligvarekæde anerkender en forseelse med vildledende markedsføring i marts 2025, men appellerer til, at Forbrugerombudsmanden bør medkalkulere flere forhold i fremtidige sager.
Salling Group får ny CFO17.2.2026 12:20:00 CET | Pressemeddelelse
Thomas Børglum Jensen overtager posten som CFO i Salling Group.
føtex og Hjerteforeningen indgår strategisk partnerskab: Vil ændre kundernes indkøbsvaner19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med fælles kampagner, aktiviteter og sundhedsinspiration vil føtex og Hjerteforeningen hjælpe kunderne med at handle med hjertet og træffe endnu sundere valg i føtex.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


