Nordeuropas første Carl's Jr.® restaurant åbner i Bilka Næstved

I USA er Carl's Jr. kendt for saftige, flammegrillede burgere af 100 % angus oksekød og milkshakes af rigtig vaniljeis - alt sammen solgt under sloganet "Eat like you mean it".
Carl's Jr.'s målgruppe er sultne unge mænd, hvilket fremgår tydeligt af reklamerne med berømte bikini-babes som Paris Hilton, Kim Kardashian, Kate Upton og danske Nina Agdal, der spiser burgere med stor nydelse.
Nu har Dansk Supermarked indledt et samarbejde med burgerbrandet, og planen er at åbne to restauranter i Danmark i år. Den første i Næstved den anden i Bilka Vejle senere på året.
- Jeg er sikker på, at vores kunder vil elske Carl's Jr. lige så meget som vi gør, siger, siger produktchef Jeppe Henriksen fra Dansk Supermarked, som selv har været i USA for at opleve Carl's Jr. og teste menuen.
I forbrugerundersøgelser foretaget i år af analysebureauet Sandelman & Associates slår Carl's Jr. sine konkurrenter på både smag, kvalitet og service, og det kan Jeppe Henriksen godt forstå.
- Carl's Jr. adskiller sig fra andre burgerkæder ved, at maden er frisklavet og serveres ved bordene. Deres service og kvalitet er helt uden sammenligning, men i sidste ende er helt sikkert de store, saftige flammegrillede burgere, der har gjort Carl's Jr. til burgerentusiasters favoritdestination, siger Jeppe Henriksen.
En anden kundefavorit er de frisklavede "Hand-breaded Chicken Tenders", som fremstilles af store stykker kyllingefilet i restauranten.
I den kommende, nye restaurant i Næstved har ledende medarbejdere været i Californien i ni uger, for at mestre menukortet og lære konceptet at kende. Restauranten i Næstved er indrettet i ægte californisk surferstil og væggene er dekoreret med amerikanske ikoner.
Executive Vice President International fra CKE Restaurants Holdings Inc, Ned Lyerly, ser et kæmpepotentiale for Carl's Jr. i Danmark.
- Danskerne sætter pris på ægte, autentiske kvalitetsprodukter fra USA, og med Dansk Supermarked har vi sikret os en virkelig god partner som indgang til det danske marked, siger Ned Lyerly.
Sammen med sin søsterkæde Hardee's® udgør Carl's Jr. den femte største kæde af Quick Service-restauranter i USA. Carl's Jr. stammer fra Californien, og restauranterne er hurtigt ekspanderet til Sydamerika, Asien og Rusland. Hardee's blev etableret i det sydøstlige USA og findes nu også i flere lande i Mellemøsten. Nu er turen kommet til Nordeuropa, hvor den første restaurant åbner torsdag den 10. oktober kl. 11 i Bilka Næstved.
Om Carl's Jr.
Carl's Jr.® og deres Happy Star-logo har været favoritter i USA i mere end 70 år. Stifteren Carl N. Karcher og hans kone, Margaret, brugte i 1941 deres opsparing på 15 $ og lånte 311 $ i deres bil for at købe en enkelt amerikansk pølsevogn i Los Angeles, Californien. Karcher-familien fik deres lille forretning til at vokse, og i 1945 havde de fire amerikanske pølsevogne og åbnede en Carl's Drive-In Barbeque. I 1956 lancerede de den første Carl's Jr. restaurant, som fik navnet, fordi det var en mindre udgave af deres barbecue restauranter. Carl's Jr. er vokset fra en enkelt amerikansk pølsevogn til at have 1403 restauranter verden over. Carl's Jr. har et bredt menukort, men er bedst kendt for deres saftige, flammegrillede burgere af høj kvalitet.
Om CKE Restaurants Holdings, Inc.
CKE Restaurant Holdings, Inc. er en privatejet virksomhed med hovedkvarter i Carpinteria, Californien. I slutningen af august 2013 bestod virksomheden og dens datterselskaber af 3318 franchises og egne restauranter i 42 amerikanske stater samt i 28 andre lande, herunder 1369 Carl's Jr. restauranter og 1944 Hardee's restauranter.Læs mere på www.ckr.com , www.carlsjr.com og www.hardees.com .
Om Bilka
Bilka er en del af detailgruppen Dansk Supermarked. Det første Bilka-varehus åbnede i 1970 i Tilst lidt uden for Aarhus. Kæden består i dag af 17 varehuse i hele Danmark. Bilka har et stort sortiment af daglig- og nonfood-varer til konkurrencedygtige priser.
Om Dansk Supermarked
Dansk Supermarked er den største detailgruppe i Danmark med 43.000 medarbejdere og mere end 1200 butikker i Danmark, Sverige, Tyskland og Polen. Hver dag besøger omkring to millioner kunder Bilka, føtex, Netto og Salling.
Kontaktinformation
Produktchef Dansk Supermarked Jeppe Henriksen: +45 27 50 31 01
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Her åbner Salling Groups beredskabsbutikker26.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en grundig gennemgang af Danmarkskortet er alle 51 lokationer for Salling Groups beredskabsbutikker nu identificeret.
Salling åbner juleunivers på toppen af Aarhus11.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julen i Salling bliver ekstraordinær i år, når Sallings Roofgarden i Aarhus forvandles til juleeventyr.
Salling Group og Folkekirkens Nødhjælp fejrer 20 års partnerskab4.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I to årtier har Salling Group og Folkekirkens Nødhjælp samarbejdet om alt fra katastrofehjælp og bekæmpelse af madspild til støtte til Ukraine og indsamling af genbrugstøj.
føtex er ny hovedpartner for DBU Fodboldskole: Vil gøre en forskel for børn og unge over hele landet1.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt og landsdækkende samarbejde mellem DBU og føtex ser dagens lys: Fra 2026 vil føtex stå i spidsen som partner for DBU Fodboldskole, der hver sommer samler tusindvis af børn og unge til sjove og lærerige fodboldoplevelser.
10.000 danskere har fået målt blodtrykket under indkøbsturen – og hvert tiende er for højt29.10.2025 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Samarbejdet mellem Hjernesagen og Salling Group har gjort det muligt for tusindvis af danskere at opdage forhøjet blodtryk i tide og tage vigtige skridt mod at forebygge stroke – ofte uden at kende til risikoen på forhånd. Indsatsen er med til at bringe forebyggelse og blodtryksmåling helt tæt på danskernes hverdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



