Dansk Supermarked først med mobilbetaling
11.3.2015 12:06:00 CET | Salling Group | Pressemeddelelse

Fra i dag onsdag den 11. marts 2015 kan kunderne hos føtex Storcenter Nord i Aarhus lade tegnebogen blive hjemme og i stedet betale med deres mobiltelefon ved kassen. Varehuset bliver dermed det første supermarked i Danmark, som giver kunderne mulighed for nemt og hurtigt at betale for deres indkøb med mobiltelefonen.
Over den næste måned lanceres den nye form for mobilbetaling i fire andre varehuse rundt i landet. Efter en forsøgsperiode kan løsningen hurtigt udbredes til alle Dansk Supermarkeds 566 Føtex-, Bilka-, Salling og Netto-butikker. Løsningen er baseret på Danske Banks MobilePay-app, som kommunikerer trådløst med kasseapparatet ved hjælp af NFC- og bluetooth-teknologi.
Fremtidens mobilbetaling i dansk detailhandel
- Vi tror, det her bliver fremtidens mobilbetalingsløsning for store kædebutikker i hele dansk detailhandel. Det er en meget kundevenlig og intuitiv løsning, hvor du får beløbet direkte op på mobilskærmen og godkender betalingen ved at swipe. Samtidig er det baseret på mobiltelefonen, som de fleste danskere altid har ved hånden, siger direktør for e-commerce & digital hos Dansk Supermarked, Kenneth Nielsen.
Han understreger, at det er kunderne, der bestemmer hastigheden for udbredelsen af mobilbetalingen hos Dansk Supermarked.
- Vi har over 200 millioner betalinger om året i Danmark. Det vil ikke undre mig, hvis fem procent af dem kommer fra mobiltelefoner til sommer næste år. Men det bestemmer kunderne suverænt. Vi er fortsat meget glade for Dankortet, og ser mobilbetaling som et nyt og lovende supplement til kort og kontanter, siger han.
MobilePay-kasseløsningen forbedrer kundeoplevelsen
Danske Bank betragter MobilePay-betaling ved kassen i Dansk Supermarked som et afgørende skridt fremad for at forbedre kundeoplevelsen omkring betaling i dansk detailhandels store kædebutikker.
- Vi er stolte af at have skabt en banebrydende løsning i et fantastisk samarbejde med Dansk Supermarked. Det er en løsning, som yderligere udbygger MobilePays førerposition på erhvervsområdet, siger chef for MobilePay-divisionen i Danske Bank, Mark Wraa-Hansen.
Han betegner produktet som mindst lige så brugervenligt som betalingskort og lover, at den nye mobilbetalingsløsning vil blive yderligere styrket med henblik på at skabe ekstra værdi for kunderne.
-Det her er kun begyndelsen. Vi vil forbedre produktet og samtidig lægge flere intelligente og innovative muligheder ind i MobilePay. Allerede i år åbner vi eksempelvis for let adgang til at gemme kvitteringer mobilt, siger han.
Strategisk samarbejde fortsætter
Den mobile kasseløsning er en milepæl for det strategiske samarbejde mellem landets største bank og landets største dagligvarevirksomhed, som blev indledt sidste forår. Hidtil har samarbejdet været afgrænset til at benytte MobilePay i Starbucks' kaffebarer i Salling, Bilka og Føtex, der drives af Dansk Supermarked.
- Men det slutter ikke her. Vi kan stadig få øje på en række projekter, hvor Danske Bank og vi sammen kan skabe bedre mobile betalingsløsninger, siger Kenneth Nielsen, Dansk Supermarked.
Mere information
Link til film om kassebetalingsløsningen samt slides og pressefotos: dansksupermarked.dk/Mobilepay
Kontaktinformation
Maia Sejersen, kommunikationsafdelingen, Dansk Supermarked 87 78 52 08 mls@dsg.dk
Peter Kjærgaard, presseafdelingen, Danske Bank, 25 42 42 02 peter.kjaergaard@danskebank.dk
Kontakter
Group CommunicationDansk Supermarked Group
Tlf:8778 5002press@dsg.dkMads Hvitved GrandKommunikationsdirektør
Tlf:29 65 45 66mhg@dsg.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Danskerne øger brugen af solbeskyttelse: Markant vækst i salget af høj solfaktor30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal kunder vælger højere solfaktor til beskyttelse mod solens stråler, viser nye tal fra Salling Group. Samtidig vokser behovet for forebyggelse i et land med en af verdens højeste forekomster af hudkræft.
Netto ny hovedpartner for Skolepokalen: Kobler sport, læring og trivsel17.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forlængelse af Salling Groups historisk store partnerskab med DBU, er Netto trådt ind som ny hovedpartner for Skolepokalen. Fra 2026-2029 sætter dagligvarekæden sit præg på turneringen med fokus på, at sport, læring og trivsel går hånd i hånd.
Netto accepterer bøde for ØGO-forseelse, men sender appel til Forbrugerombudsmanden12.3.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største dagligvarekæde anerkender en forseelse med vildledende markedsføring i marts 2025, men appellerer til, at Forbrugerombudsmanden bør medkalkulere flere forhold i fremtidige sager.
Salling Group får ny CFO17.2.2026 12:20:00 CET | Pressemeddelelse
Thomas Børglum Jensen overtager posten som CFO i Salling Group.
føtex og Hjerteforeningen indgår strategisk partnerskab: Vil ændre kundernes indkøbsvaner19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med fælles kampagner, aktiviteter og sundhedsinspiration vil føtex og Hjerteforeningen hjælpe kunderne med at handle med hjertet og træffe endnu sundere valg i føtex.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

