Søren Frid Optique bliver en del af Nyt Syn

I snart 20 år har Søren Frid været kendt som den smilende optiker i Roskildes erhvervsliv. Han har stået i spidsen for flere forskellige optikerbutikker i byen, og i juni 2014 åbnede han sin egen selvstændige optikerbutik, Søren Frid Optique. Den 1. december bliver forretningen en del af Nyt Syn, og Søren Frid mener, at det faglige fællesskab i kæden er en god investering.
– Nyt Syn er for mig det optimale fællesskab at være med i. Kæden er kendetegnet ved den samme høje kvalitet og faglighed, som jeg altid har stræbt efter i mit virke. Det er et kvalitetsstempel at være med i Nyt Syn, og samtidig giver fælles markedsføring og indkøb os solide fordele, fortæller Søren Frid.
Den 52-årige optiker glæder sig til at blive en del af et fagligt fællesskab, hvor han og de fire medarbejdere kan få sparring til den måde, de driver forretning på.
Passioneret omkring kunderne
Nyt Syns ledelse er glade for at have fået Søren Frid Optique i stalden. Søren Frid har lige siden sin læretid solgt brilleglas fra den internationale optikleverandør ZEISS, og da Nyt Syn som den eneste optikerkæde i Danmark er officiel ZEISS-partner, er der tale om et rigtig godt match.
– Så snart man kommer ind i butikken, kan man mærke Sørens energi og drive. Han er typen, der med sin stærke optikfaglighed og viden om ZEISS glas vil gøre det bedste for kunden. Han er ekstremt passioneret omkring, at kunderne skal have en god oplevelse, og dermed indkapsler han alt, hvad Nyt Syn står for, mener Ole Frydensbjerg, bestyrelsesformand i Nyt Syn.
Stadig fuldt fokus på kunderne
Søren Frid er forberedt på, at enkelte loyale kunder måske bliver nervøse for forandringen. Han er dog klar til at berolige dem og fortælle om de nye muligheder, kædefællesskabet giver kunden.
– Jeg har altid levet af at sætte kunderne i fokus, og det fortsætter vi med på akkurat samme måde. Nyt Syn er en frivillig kæde, og det betyder, at jeg stadig ejer og bestemmer over min forretning. Faktisk får kunderne nu endnu flere muligheder. Vi kan for eksempel udføre sundhedstjek i forbindelse med synsprøver, hvor vi screener for grå og grøn stær eller andre lidelser som forstadier til sukkersyge eller forkalkning (AMD) – blot ved at analysere øjnene, forklarer Søren Frid.
I forbindelse med overgangen til Nyt Syn fredag den 1. december inviterer Søren Frid Optique alle interesserede fra Roskilde og omegn ind til et glas vin i løbet af dagen.
Nøgleord
Kontakter
Søren Frid
Indehaver, Nyt Syn – Søren Frid Optique
(+45) 46 34 12 34
roskilde@nytsyn.dk
Billeder




Links
Information om Nyt Syn
Nyt Syn er en frivillig optikerkæde med 54 butikker fordelt over hele landet. Nyt Syn har etableret et tæt partnerskab med den internationale glasleverandør ZEISS. Nyt Syn har skabt et brand, der står for faglighed, passion og høj kvalitet.
Følg pressemeddelelser fra Nyt Syn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nyt Syn
Theilgaard Optik i Esbjerg bliver en del af Nyt Syn30.9.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 30 års erfaring og et særligt lokalt forankret hjerte bliver makkerparret Charlotte Due og Emma Macovei en del af optikerkæden Nyt Syn fra 1. oktober.
Erfarne optikere åbner Nyt Syn i Kolding1.9.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Optikerne Sanne Aagaard og Henriette Schrøder åbner Nyt Syn Kolding den 3. september. De to hjemvendte koldingensere vil byde på den ypperste kvalitet og kundeservice i en uformel atmosfære.
Lux Optik bliver til Nyt Syn Hillerød26.8.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli skiftede Lux Optik navn til Nyt Syn Hillerød. Optiker Maria Sondrup er stadig ved roret og garanterer fortsat butikkens høje sundhedsfaglige niveau – med et særligt fokus på børns syn.
Smukt Syn i Skanderborg bliver medlem af Nyt Syn27.5.2021 11:25:31 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni 2021 bliver Smukt Syn i Skanderborg til Nyt Syn Skanderborg. Optiker Peter Haakon Boa er stadig indehaver og vil fortsat være garant for nærværende service og personlige brillestel nu kombineret med højteknologiske kvalitetsglas fra ZEISS.
Erfaren optiker åbner Nyt Syn i Mariager20.1.2021 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. februar åbner Nyt Syn i Mariager, som dermed igen får en lokal optikerforretning. Med fokus på dansk brilledesign glæder indehaver Birgitte Glerup sig til at blive en aktiv del af byens handelsliv.