HK tilbyder politidirektør Bech Hansen akut-hjælp
Oven i de mange politimæssige udfordringer er der masser af administrative opgaver at tage sig af. En del af disse opgaver bliver i dag løst af politifolk, fordi der ikke er ansat administrative medarbejdere nok. Derfor tilbyder HK/Stat nu at hjælpe hovedstadens betrængte politi med at skaffe de nødvendige hænder.
I et brev sendt til politidirektør Hanne Bech Hansen torsdag foreslår HK/Stats formand Thora Petersen at holde et møde. På mødet vil fagforeningen præsentere sit forslag til, hvordan de administrative opgaver ved Københavns Politi kan løses på en professionel og effektiv måde, samtidig med at politidirektøren får frigjort dygtige politifolk til at løse de mange og vigtige politiopgaver – nu og på lidt længere sigt.
»Vi har taget kontakt til vores kolleger i HK Hovedstaden og undersøgt, om vi har kvalificerede ledige, der kan tage fat på at løse de mange administrative opgaver... Og det har vi!« skriver Thora Petersen fra HK/Stat i brevet til Hanne Bech Hansen.
HK/Stats forslag til en konkret løsning på ressourceproblemerne i Københavns Politi kommer efter, at en række politiske partier har foreslået, at der skal ansættes flere HK’ere til at tage sig af administrative opgaver i politiet.
HK/Stat har flere gange peget på, at de administrative ressourcer i staten i dag er stærkt underprioriterede, hvilket rammer det faglige arbejde – også hos politiet.
»I alle organisationer er HK’erne dem, der sikrer sammenhængen, når opgaverne skal løses,« siger Thora Petersen, formand for HK/Stat.
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Beskæftigelsesministeren tager på Jobpatrulje2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kører beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og HK’s forbundsformand Anja C. Jensen med Jobpatruljen for at tjekke op på unge fritidsjobberes arbejdsforhold. For det er afgørende, at unge får en god start på arbejdslivet.
Ny analyse: Stress øger risiko for tidlig tilbagetrækning med 50 %27.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forud for stormøde om stress viser, at arbejdsrelateret stress øger risikoen for at trække sig fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen. “Den nye dokumentation understreger endnu en gang, hvorfor et øget politisk fokus på stress giver mening samfundsøkonomisk,” siger forbundsformand for HK.
Presseinvitation: Stormøde om stress 27. juni24.6.2025 09:51:10 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til handling. HK inviterer til politisk stormøde om stress. På mødet vil politikere, arbejdsmarkedets parter og centrale aktører give beskæftigelsesministeren input til løsninger mod stress.
Opjusteret råderum giver plads til oprustning og velfærd men hænger dårligt sammen med besparelser i det offentlige23.6.2025 11:41:30 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriets seneste opjustering af råderummet giver regeringen et forklaringsproblem i forhold til besparelser i det offentlige. For hvordan forklarer vi borgerne, at der nu igen bliver længere sagsbehandlingstider, mindre velfærd og usikkerhed om værdig tilbagetrækning, når staten tilsyneladende bliver ved med at finde flere milliarder, spørger forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
Årets HandleKraft-pris går til Modstrøm13.6.2025 18:31:44 CEST | Pressemeddelelse
Organisationen Modstrøm modtager årets HandleKraft-pris for sit vigtige arbejde med at give unge udenfor job og uddannelse og FGU-elever en stærk stemme og stærke fællesskaber. Med prisen følger 25.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum