Lokale leverandører får bedre mulighed for at byde ind på opgaver
UDBUD
På et udvalgsvalgsmøde torsdag den 16. november besluttede Udvalget for Plan og Teknik at justere proceduren for tildeling af opgaver på bygge-, anlægs- og rådgiveropgaver.
Ændringerne betyder, at lokale leverandører på de nævnte områder i langt højere grad bliver indbudt til opgaver ved Varde Kommune.
Se forskellene mellem den gamle og nye procedure i det vedhæftede notat.
CITAT
Flemming Schantz, direktør Entreprenørfirmaet Schantz Byg A/S i Varde:
”Den nye procedure giver os sikkerhed for, at vi kan byde ind på de opgaver i Varde Kommune, der er relevante for os. Det betyder, at vi forhåbentligt kan få flere opgaver, der kan give flere arbejdspladser.”
”Processen omkring den nye procedure har været en meget, meget positiv oplevelse, hvor jeg som entreprenør føler, at kommunen har taget os med på råd.”
FAKTA
- Oprindeligt blev en procedure for opgavetildeling af bygge-, anlægs- og rådgiveropgaver besluttet den 4. april 2017 af Udvalget for Plan og Teknik. Siden har proceduren været brugt i praksis, hvilket har afstedkommet henvendelser fra især entreprenører på anlægssiden. De ønskede i højere grad at komme i betragtning ved udbud af kommunes opgaver.
- På baggrund af henvendelserne har Varde Kommune afholdt dialogmøder med lokale repræsentanter for leverandørerne, hvorefter der er blevet udarbejdet en tilrettet procedure, som Udvalget for Teknik og Plan altså har vedtaget torsdag den 16. november 2017.
- I hovedtræk handler ændringerne om, at forvaltningen fuldt ud udnytter tilbudslovens muligheder for at sikre, at flest mulige lokale byder ind på opgaver.
- Og ved opgaver på mere end 300.000 kr. øger forvaltningen muligheden for at tilgodese lokale leverandører ved, at man altid udvælger fem leverandører, hvoraf fire skal være lokale, når det er muligt.
Kontakter
Flemming Schantz, direktør
Entreprenørfirmaet Schantz Byg A/S
20 45 77 26
Thomas Jaap, direktør
Plan, Kultur og Teknik, Varde Kommune
21 31 61 07
Jesper Kirkbak
Kommunikation, Varde Kommune
23 26 36 13
Vedhæftede filer
Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Vestdanmark i spil som ny datacenterregion: Microsoft ser mod Varde og Esbjerg11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre datacentre i to kommuner og en historisk milliardinvestering. Microsoft planlægger sin hidtil største investering i Danmark i Varde og Esbjerg Kommuner.
Bygherrerådgiver udpeget til stor udvidelse af Varde Rådhus10.12.2025 13:14:55 CET | Pressemeddelelse
Efter et omfattende udbud har Varde Kommune indgået aftale med C.F. Møller, der bliver bygherrerådgiver på udvidelsen af rådhuset på Bytoften i Varde.
Få overblikket: Byråd har fordelt poster og udvalg mellem sig9.12.2025 20:22:33 CET | Pressemeddelelse
De kommende byrådsmedlemmer i Varde Kommune har besluttet, hvem der skal sidde i hvilke udvalg, når de tager arbejdshandskerne på den 1. januar.
Se det endelige valgresultat: Her er Vardes nye byrødder19.11.2025 14:36:51 CET | Pressemeddelelse
De 25 pladser i Varde Kommunes byråd er nu endeligt på plads efter onsdagens fintælling af stemmerne.
Presseinvitation: Valgaften på Varde Rådhus12.11.2025 14:06:32 CET | Pressemeddelelse
Varde Rådhus bliver valgaftenens politiske centrum. Her samles kandidater og partier til valgcafé for at følge valgresultaterne og konstituere sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
