Stor forskel på ventetid til plejehjem
I 2016 ventede de ældre i ni kommuner i gennemsnit på en plejebolig eller plejehjemsplads i længere tid end ventetidsgarantien på 60 dage. I 12 kommuner var der ingen ventetid.
Ventetiden på en plads på plejehjem eller til en plejebolig varierer mellem kommunerne. De ansøgere, der var fyldt 67 år, ventede i gennemsnit længst i Egedal (97 dage), Lyngby-Taarbæk (94 dage) og Hørsholm (91 dage) i 2016. I ni kommuner var den gennemsnitlige ventetid længere end ventetidsgarantien på 60 dage.
I 12 kommuner var der ingen ventetid på plejeboliger i 2016 og i yderligere 23 kommuner var ventetiden maksimalt to uger.
På landsplan ventede kommende beboere i gennemsnit 37 dage på en plejebolig eller plejehjemsplads i 2016.
Gennemsnitlig ventetid til plejehjem og plejebolig for 67+ årige. 2016
For at se dette indhold fra dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Anm.: Kortet findes også i Danmarks Statistiks kortfunktion. Kilde: Danmarks Statistik
Da der her er tale om gennemsnitlige ventetider, kan det ikke udelukkes, at der i kommuner med en relativ lav gennemsnitlig ventetid, er personer, der har måttet vente mere end de lovpligtige 60 dage på at få anvist en plejehjemsplads eller plejebolig.
Ventetiden svinger desuden en del i forskellige år bl.a. afhængigt af, hvor mange, der er blevet visiteret til plejehjem eller plejebolig og midlertidige ændringer i antallet af plejeboliger. I 2016 var ventetiden højere i 55 kommuner og lavere i 34 end i 2010, mens den var uændret i ni kommuner.
Ventelisten til plejehjem eller plejebolig kan deles mellem en fritvalgsliste, hvor der ikke er ventetidsgaranti og en generel venteliste, hvor ventetidsgarantien på 60 dage gælder.
I alt stod 18.100 personer på 67 år eller derover i løbet af 2016 på venteliste til plejebolig eller plejehjem. 4.800 af dem stod på den generelle venteliste og var altså omfattet af ventetidsgarantien. Det er disse personer den gennemsnitlige ventetid omfatter.
Antallet af plejeboliger konstant siden 2010
Ventetiden til plejeboliger kan ses i sammenhæng med antallet af ældre og plejehjems- og plejeboligpladser. På landsplan er ældrebefolkningen på 67 år og derover vokset fra 785.000 i 2010 (4. kvt.) til 961.000 i 2016 (4. kvt.), hvilket svarer til en stigning på lidt under 23 pct. I samme periode har antallet af de forskellige slags plejeboliger, stort set ligget på et konstant niveau omkring 41.300 pladser.
Tabel 1 Indskrevne 67+ årige i pleje og ældreboliger
2010 | 2016 | |
Plejehjem | 7.691 | 4.002 |
Beskyttede boliger | 1.411 | 749 |
Plejeboliger | 31.768 | 35.752 |
Friplejeboliger | 423 | 768 |
Almene ældreboliger | 26.552 | 24.606 |
I alt | 67.845 | 65.877 |
- heraf plejeboliger i bred forstand | 41.293 | 41.271 |
Anm.: Almene ældreboliger betragtes ikke som plejeboliger i bred forstand.
Kilde: Danmarks Statistik
Flere over 90 år i plejebolig
Gennemsnitsalderen for de ældre, der er indskrevet på plejeboliger i bred forstand, har ligesom antallet af pladser ligget nogenlunde konstant siden 2010. En person på plejehjem er i gennemsnit omkring 84 år. Til gengæld har alderssammensætningen flyttet sig lidt fra 2010 til 2016, så der er flere beboere i den yngre og ældre aldersgrupper.
For at se dette indhold fra dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Anm.: Figuren omfattet ældre i plejeboliger i bred forstand, som de fremgår af tabel 1 ovenfor. Kilde: Danmarks Statistik
Tabel med ventetider og antal personer på venteliste kan findes her.
Spørgsmål om tallene rettes til
Chefkonsulent, Preben Etwill, 39 17 32 72, pet@dst.dk
Nøgleord
Kontakter
Chefkonsulent, Preben Etwill, 39 17 32 72, pet@dst.dk
Billeder
Links
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Syv procent af danske familier har sommerhus15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob.
Fædre holder længere barselsorlov11.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fædre holdt længere barselsorlov i 2023 end i 2021. Den gennemsnitlige barselsorlov for fædre steg fra cirka 5½ uge i 2021 til 10 uger i 2023. Forskellen mellem brancher er også mindsket.
175 år med statistik om og for det danske samfund7.4.2025 10:01:43 CEST | Pressemeddelelse
I 175 år har Danmarks Statistik leveret statistik om den danske befolkning og om Danmark. Det markerer vi blandt andet med ny temaside om statistik gennem tiden.
Knap hver tiende ejerlejlighed i Aarhus og København er forældrekøb4.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forældrekøb udgjorde i 2023 knap en tiendedel af ejerlejlighederne i de største kommuner. Ny analyse fra Danmarks Statistik ser nærmere på, hvad der kendetegner forældrekøbsboligerne, beboerne og deres forældre.
Ny analyse giver unikt indblik i befolkningens kulturvaner gennem 60 år6.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Befolkningens kulturforbrug har på nogle områder ændret sig siden 1964. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som ser på befolkningens kulturvaner igennem 60 år. Den viser også, at personer, der voksede op med kulturaktiviteter i barndomshjemmet, oftere deltager i kulturaktiviteter som voksen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum