Nu får McDonald´s en grøn burger
Det er mere populært end nogensinde at tage en kødfri dag. En Gallup-undersøgelse fra tidligere i år viste, at danskerne generelt spiser mindre kød end for fem år siden og tit vælger kødet fra en eller flere gange om ugen. Nu kan danskerne også lægge vejen forbi McDonald’s på deres kødfrie dage, for i morgen den 16. november kommer der en ny vegetarburger på menukortet sammen med alle de kendte klassikere.
”Vi har – især i den seneste tid – oplevet, at en del af vores gæster har efterspurgt en burger, som ikke indeholder kød - så vi kan bestemt også mærke tendensen. Derfor har vi gennem noget tid arbejdet meget målrettet med at udvikle vores eget tilbud til dem, der gerne vil have et alternativ til vores burgere med enten kød eller kylling,” siger Mads Friis, kommerciel direktør i McDonald´s Danmark.
Udfordringen med at skabe en god vegetar-variant af den klassiske bruger er først og fremmest at finde et vegetarisk alternativ til bøffen, der både har en smag og konsistens, der gør det egnet til at blive centrum i en McDonald´s burger. Resultatet af McDonald´s udviklingsarbejde er blevet en burger, som i stedet for kød, indeholder to vegetariske bøffer, som primært består af Quinoa, rød peberfrugt og krydderier.
”Vi vil ikke sætte noget på menuen, som ikke kan leve op til de krav, både vi og vores gæster stiller til den gode og kendte McDonald´s smag. Det er ikke nok at have et grønt alternativ, for selvfølgelig skal en vegetarburger også smage rigtig godt. Derfor tog det lidt tid og mange smagstest af forskellige vegetarbøffer, før vi fandt den rigtige løsning til danskerne. Quinoa er godt og mættende, det får en god sprødhed, når det bliver stegt og med indslaget af rød peberfrugt, synes vi, at vi har ramt rigtigt og skabt en ægte McDonald´s burger, der passer ind i vores populære premium serie, Homestyle, selv om den ikke indeholder kød,” siger Mads Friis.
Quinoa- og peberbøfferne bliver efter stegning lagt i en ristet briochebolle, krydret med citron mayo, rødløg, tomat, salat og en skive emmentaler. Vegetarburgeren kommer i familie med McDonald´s premium-burgere, Homestyle, som ud over vegetarburgeren omfatter tre andre varianter med 100% oksekød, og som er på menuen i kampagneperioder. Man kan smage den nye burger til en pris af ca. 55 kr. i McDonald´s 88 restauranter landet over i en kampagneperiode fra 16. november til 21. december, hvorefter den kommer permanent på menuen i ca. halvdelen af McDonald’s restauranter for i løbet af 2018 at komme fast på menuen i samtlige restauranter. Dette i takt med, at de sidste restauranter bygges om til et nyt koncept med plads til flere forskellige blivende produkter på menuen.
Nøgleord
Kontakter
Pressechef, Pia Tobberup, telefon 31196781 pia.tobberup@dk.mcd.com
Billeder
Vedhæftede filer
Information om McDonald's
Om McDonald’s i Danmark
Den første McDonald’s restaurant i Danmark åbnede på Vesterbrogade i 1981. McDonald’s i Danmark har i dag 88 restauranter, der ejes og drives af i alt 21 danske franchisetagere. Kæden har ca. 4200 medarbejdere og serverer hver dag omkring 172.000 måltider til danskerne. McDonald’s i Danmark har overenskomst med 3F og har inden for de senere år vundet Great Place to Works pris for Danmarks bedste arbejdsplads tre år i streg.
Følg pressemeddelelser fra McDonald's
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra McDonald's
Big Mac'en får vokseværk i tre uger21.3.2018 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kommer Big Mac´en i en længe ventet 50-års jubilæumsudgave med meget mere af det hele – og sovs til.
Et populærkulturelt ikon fylder 5021.3.2018 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
En Big Mac har været på menukortet i et halvt århundrede. Den kom til verden i et våbenkapløb mellem to burgerkæder i Pittsburgh. Den kom sejrrigt ud og har siden underlagt sig hele verden
McDonald’s på Frederiksberg er klar til årets travleste dag27.12.2017 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nytårsdag er den travleste dag på året hos McDonald’s. Ca. 6000 gæster vil 1. januar besøge McDonald’s på Frederiksberg, hvor næsten alt personale er indkaldt til at stå klar og hjælpe danskerne gennem årets første dag.
McDonald’s i Esbjerg er klar til en af årets travleste dage27.12.2017 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nytårsdag er blandt de travleste dage på året hos McDonald’s. Mere end 3000 gæster vil 1. januar besøge McDonald’s på Kongensgade i Esbjerg, hvor næsten alt personale er indkaldt til at stå klar og hjælpe danskerne gennem årets første dag.
Danskerne starter det nye år på McDonald’s27.12.2017 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nytårsdag er den travleste dag på året hos McDonald’s. Derfor er næsten alt personale indkaldt for at servere fastfood til mere end 270.000 danskere.