Landsforeningen SIND

SIND advarer mod indførelse af midlertidig førtidspension

Del
SIND opfordrer ministre og partierne til at respektere sindslidendes ret til et sikkert forsørgelsesgrundlag , der giver mulighed for tryghed og ligeværdighed.

Landsforeningen SIND er enig med regeringen i, at det er urimeligt, at unge psykisk syge udstødes fra arbejdsmarkedet og parkeres på livslang passiv forsørgelse i form af førtidspension; men løsningen er ikke at indføre obligatorisk genvurdering af alle førtidspensioner hvert 5. år.

”De psykisk syge førtidspensionister SIND møder, taler om, at de oplevede tilkendelsen af førtidspension som en enorm lettelse, der gav ro om forsørgelsen og mulighed for at komme videre med livet. De beskriver også ofte det forudgående forløb med arbejdsevneprøvning som kaotisk, stressende og fyldt med nederlag. At skulle se frem til et sådant forløb igen og igen med jævne mellemrum, vil for mange være en så stor psykisk belastning, at det risikerer at forværre sygdommen” , siger landsformand Finn Graa Jakobsen. ”Derfor opfordrer vi regeringen til i stedet at satse yderligere på at forebygge, at folk bliver psykisk syge og at lette mulighederne for en tilknytning til arbejdsmarkedet for de, der alligevel bliver så syge, at førtidspension må tilkendes.”

SIND har udarbejdet en række forslag, der kan være med til at nedbringe antallet af tilkendelser af førtidspension på grund af psykisk sygdom. Der er tale om en række tiltag, der skal sikre, at førtidspensionister får mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet – og eventuel tilbagevenden til ansættelse på almindelige vilkår.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Pressetalsmand Nethe Zajaczkowska på tlf 29 88 31 99
Landsformand Finn Graa Jakobsen på tlf. 20 44 50 16
Formand for SIND’s Pårørendeudvalg Knud Kristensen på tlf. 86 17 63 98

Information om Landsforeningen SIND

Landsforeningen SIND
Jernbane Allé
2720 Vanløse

35 24 07 50http://www.sind.dk/
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye