Største skattesag nogensinde handler om vand

DANVA og Danske Vandværker mener, at tallene dokumenterer, at de politiske intentioner med vandsektorloven ikke bliver efterlevet. Sagen kører ved Østre Landsret i denne uge.

”Det er vores opfattelse, at der i sagen er tale om lovsjusk, fordi skattelovgivningen ikke er udformet og implementeret, som det var ønsket og besluttet af forligskredsen bag vandsektorloven. Konsekvensen er betydelige stigninger på vandregningen både i private husholdninger og hos danske virksomheder. F.eks. kræver SKAT, at Silkeborg Vand betaler en ekstraregning på hele 450 mio. kr. i udskudt skat svarende til, at borgerne i Silkeborg skal betale 420 kr. ekstra i de kommende 50 år. Denne ekstraskat er helt uforenelig med politikernes krav til vandselskaberne om at have lavest mulige priser på vand,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Af lovbemærkningerne til vandsektorloven 2009 fremgår det, at vandselskabernes skattebetaling på lang sigt forventes at være i størrelsesorden 100 mio. kr. årligt. DANVA og Danske Vandværker kan dog konstatere, at det beløb er overskredet mange gange.

”Skatteministeriet har ikke kontrolleret, at den implementerede skattelovgivning/-model giver det forudsatte provenu. Udgiften til vandselskabernes skattebetaling er en indirekte beskatning af de danske borgere og virksomheder, idet selskaberne kun har ét sted at sende regningen videre til, nemlig forbrugerne. Det skal tilføjes, at det ikke er, fordi Skatteministeriet har været uvidende om det her faktum, tværtimod,” siger direktør i Danske Vandværker, Allan Weirup.

Vandselskaberne er hvile i sig selv-selskaber, hvorfor de ikke kan generere overskud. Men de bliver beskattet af værdien af deres bygninger og anlæg til et anslået niveau. Da der ikke har været handlet vandselskaber, er den reelle værdi ukendt. Det er blandt andet uenigheden om værdiansættelsen, som Landsretten skal behandle.

Forligskredsen bag vandsektorloven besluttede i 2009 for at undgå håbløs gældsætning af vandsektoren, at det som et tillæg til låntagning skulle være muligt for selskaberne at finansiere investeringer gennem opkrævning af såkaldte historiske afskrivninger over vandtaksten. Forligskredsen besluttede samtidigt, at denne finansieringsmulighed skulle håndteres, så det ikke medførte en utilsigtet skattebetaling. Dette hensyn er glemt i skattelovgivningen. SKAT har ikke af sig selv ønsket at efterleve politikernes ønsker.

Der er for vandsektoren ingen tvivl om, at der er implementeret en lovgivning, som resulterer i et provenu, der væsentligt overskrider det beslutningsgrundlag, politikerne har haft. SKATs ageren i sagen betyder højere vandtakster for familier og virksomheder. Vandsektoren ønsker hjælp fra de fem dommere ved Østre Landsret til at få fastslået den korrekte måde at værdiansætte vandselskaberne på.

Hovedforhandlingerne ved Østre Landsret om principsagerne handler om værdiansættelse af vandselskaberne i Hjørring og Hvidovre. Sideløbende med domstolssagerne har 275 vandselskaber klaget over deres skatteansættelse til ankenævnet, Landsskatteretten. Landsskatteretten har meddelt vandselskaberne, at behandlingen af klagesagerne er stillet i bero, indtil principsagerne er afgjort.

Det forventes, at der efter sidste retsdag fredag 17. november kan gå op til otte uger, før der afsiges dom i Danmarkshistoriens største skattesag.