
Investering i el: Dansk miniput vinder over de store for tredje år i træk

Konkurrencen blandt selskaber, der investerer i elkontrakter på Nasdaq Commodities, har været intens de seneste år med flere lukninger til følge i hele Norden. Men for det koldingensiske selskab, Nordic Power Trading, peger pilen den anden vej. Anført af indehaver og elinvestor Bjarne Walbech er selskabet for tredje år i træk den bedst performende hedge fund i Norden indenfor nordisk el på Nasdags børs for handel af råvarer.
– Elmarkedet har i høj grad ændret sig. Vind- og solkraft fylder stadig mere, og ligesom oliepriserne er også prisen på el styrdykket. Det er tydeligt, at nogle investeringsfonde har haft svært ved at omstille sig og navigere i det komplekse marked. I 2011 opererede 15 elhandelsfonde i Norden, og det tal er i dag reduceret til en håndfuld, siger Bjarne Walbech, der selv har haft travlt med at forholde sig til den nye virkelighed.
– Da vi i starten af 2014 kunne se, at tiden var løbet fra den gamle investeringsstrategi, iværksatte jeg et omfattende analysearbejde. Det har ført til en ny strategi, som blev implementeret ved indgangen til 2015. Strategien viste sig fra start meget effektiv og har også i 2017 været en succes med 40,13 procent kursstigning hidtil. Det svarer til et overskud på 40 millioner kroner for årets første otte måneder, fortæller han.
Nærmer sig firedobling siden 2010
De investorer, der har været med hos Nordic Power Trading siden 2010, har høstet et afkast på 359 procent - heraf 31,3 procent i 2015, 15,5 procent i 2016 og altså 40,13 procent hidtil i 2017. Nordic Power Trading har på det seneste halvandet år tredoblet forvaltningskapitalen og forvalter i dag over 200 millioner kroner fra både professionelle og private investorer. Bjarne Walbech forventer nu at øge balancen med et trecifret millionbeløb indenfor det nærmeste år og dermed nå målet for funden, som ligger på 300 millioner kroner.
– Kursudviklingen er fortsat meget positiv, samtidig med at investortilgang har øget den arbejdende kapital markant, forklarer direktøren, der også personligt er medinvestor.
Supplement til aktier, obligationer og ejendomme
Nordic Power Tradings investorkreds består både af virksomheder og private, der har købt aktier for minimum 750.000 kroner. Mange ser engagementet som et godt supplement til øvrige investeringer i aktier, obligationer og ejendomme – og en del investorer har nu øget indskuddet efter de høje afkast i 2015, 2016 og år til dato.
– Investorerne finder det attraktivt, at det her er fuldstændig uafhængigt af øvrige aktier. Og modsat andre råvaremarkeder er efterspørgslen på el kontinuerlig. Til gengæld varierer udbuddet meget. Halvdelen af Nordens energi kommer fra vandkraft, så hvis de norske elve har høj vandstand, bliver energiselskaberne nødt til at sælge deres el billigt, da den ikke kan gemmes, siger Bjarne Walbech.
Kontakter
Martin DamsgaardPressemedarbejder
Tlf:61667289mda@epicent.dkBilleder

Links
Information om Nordic Power Trading Fund A/S
Nordic Power Trading er et investeringsselskab, der har specialiseret sig i elmarkedet. Virksomheden blev grundlagt i 2007 og har primært professionelle investorer. Det samlede afkast er på 359 procent og investeringskapitalen er på over 200 millioner kroner. http://nordicpowertrading.dk/
Følg pressemeddelelser fra Nordic Power Trading Fund A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nordic Power Trading Fund A/S
Spekulation i det nordiske elmarked banker aktiemarkedet8.11.2017 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Aktiemarkedets C20-indeks har givet rekordstort afkast i de seneste syv år. Udviklingen blegner dog i forhold til den gevinst, dansk virksomhed har hentet på handel med elkontrakter i samme periode.
Virksomheden der tjener millioner til andre på regn og blæst6.4.2017 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På 10 år med investeringer i elmarkedet har Nordic Power Trading 25-doblet sin investeringskapital til 125 millioner kroner. Det samlede afkast siden 2010 er på 286 procent og skabt uafhængigt af aktiemarkedet.
Nyt succesregnskab fra investeringsfond: 31 procent afkast på et år7.9.2016 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I regnskabsåret 2015 har deltagerne i investeringsselskabet Nordic Power Trading atter høstet rekordhøje afkast. Den netop offentliggjorte årsrapport viser både millionoverskud og imponerende kursudvikling.