AAU uddanner lysdesignere i verdensklasse
Verdens bedste. Det prædikat kan AAU CPH nu med stolthed sætte på deres uddannelse i lysdesign. Med klapsalver fra 850 professionelle fra lysdesignmiljøet gik lektor Ellen Kathrine Hansen i weekenden på scenen i Paris for at modtage beviset, en lysende statuette indgraveret ”Award for Education 2017, Aalborg University Copenhagen.” Det foregik ved PLDC, årets kongres for professionelle lysdesignere fra hele verden.
Kun få år på bagen
– Det er en fantastisk anerkendelse at få den her pris i det internationale lysdesignmiljø blot tre år efter, at vi har igangsat kandidatprogrammet. Det giver ekstra motivation til at bevare vores status som en af de absolut bedste lysdesignuddannelser i verden, siger Ellen Kathrine Hansen, som er leder af uddannelsen.
En uddannelse, der er spot on
Den tre år gamle uddannelse har i alt optaget 110 studerende fra 25 forskellige nationaliteter. Den kombinerer medieteknologi, arkitektur og lysteknologi – en kombination, der ifølge Ellen Kathrine Hansen peger direkte ind i fremtiden:
– Sammensætningen af fagligheder på uddannelsen er spot on i forhold til den udvikling, der sker i de her år inden for lysdesign – primært på grund af den teknologiske udvikling inden for dynamisk lys.
Fakta:
- PLDC – Professional Lighting Design Convention afholdes hvert andet år. Kongressen er rettet mod det professionelle lysdesignmarked, hvor lysdesignere, arkitekter, forskere, universiteter, industrien og kunder mødes for at netværke, høre om den seneste udvikling inden for lysdesign og drøfte områdets fremtid. PLDC 2017 blev afholdt i Paris med 2300 deltagere fra hele verden.
www.pld-c.com
- Kandidatuddannelsen i lysdesign er den første i Danmark, og kombinationen af faglighederne medieteknologi, arkitektur og lysteknologi er unik. Studerende der optages på uddannelsen, har en bachelor inden for arkitektur, design, medieteknologi, bygningsteknologi eller elektronik. Undervisningen varetages af forskere inden for de tre vidensfelter, mens problembaserede designprojekter udvikles i grupper på tværs af nationaliteter og fagligheder.
www.light.aau.dk
Kontakter
Ellen Kathrine Hansen, lektor, PhD, Aalborg Universitet, ekh@create.aau.dk, 21723181
Nelly Sander, pressekontakt Aalborg Universitet, nes@adm.aau.dk, 99402018
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Stadig ulighed i overlevelse efter atrieflimren10.12.2025 07:00:51 CET | Pressemeddelelse
De sociale forskelle i overlevelse af atrieflimren har stort set ikke rykket sig de seneste 20 år. Resultaterne rejser vigtige spørgsmål om, hvordan sundhedssystemet kan sikre lige adgang til livsforlængende behandling.
Historisk dansk forskning kaster unikt lys over mikrobernes rige4.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har sammen med kolleger fra resten af landet kortlagt Danmarks mikroorganismer i projektet Microflora Danica. Forskningen giver en enestående indsigt i naturens maskinrum, og beskriver flere end 140.000 danske bakteriearter, hvoraf de fleste er nye for videnskaben. Det kan blandt andet hjælpe med til at kvalificere, hvilke jorde det giver mening at tage ud af produktion i forbindelse med den grønne trepart. Forskningen er netop udgivet i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.
Sådan kan lærere og skoleledere styrke trivslen3.12.2025 11:04:37 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet har på baggrund af et samarbejde med lærere udviklet et samlende værktøj, som kan hjælpe lærere og skoleledere til at arbejde med trivsel på skolerne.
Nye droner fra Esbjerg skal beskytte Danmark mod hybride trusler2.12.2025 10:28:34 CET | Pressemeddelelse
To nye forskningsprojekter på Aalborg Universitet i Esbjerg skal med avancerede droner beskytte Danmarks kritiske infrastruktur til havs. Lokal offshore-leverandør ser store muligheder for vækst i lyset af den aktuelle geopolitiske situation.
AAU bygger miniudgave af fremtidens energisystem25.11.2025 10:53:27 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet etablerer med støtte fra Novo Nordisk Fonden en ny platform for undervisning og forskning i fremtidens energisystemer. Med over 50 mio. kr. i ryggen bliver ENERGY-HUB et flagskibsprojekt for tværfaglig læring, teknologisk udvikling og samfundsengagement.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


