Sparekassen Kronjylland

C25-selskaber står i kø med regnskaber denne uge

Del
Hele ti danske C25-selskaber fremlægger regnskab denne uge og sætter dermed punktum for C25-familiens regnskabssæson for tredje kvartal. Pandora og A.P. Møller - Mærsk har lagt ud i dag, mens depechen onsdag bæres videre af ISS, Lundbeck, Bavarian Nordic og Genmab og torsdag bringes i mål af Nets, William Demant, Vestas og FLSmidth.

ISS har udsigt til en gradvist højere organisk vækst i andet halvår efter et svagt andet kvartal målt på organisk vækst. Selskabet oplever udfordringer i Sverige, Kina og Brasilien, der bliver adresseret, men som fortsat vil spøge i andet halvår. ISS’ aktiekurs har på det seneste oplevet et løft efter annonceringen af selskabets hidtil største integrerede facility service-kontrakt (IFS) med Deutsche Telekom. Kontrakten dækker over levering af flere servicetyper kombineret med onsite-styring gennem én kontaktperson, som er placeret fysisk hos kunden. IFS-kontrakten løber fra juli 2019 og 10 år frem. ISS afholder signifikante omkostninger til forberedelse af opstart af kontrakten, hvilket allerede påvirker indeværende fjerde kvartal. Kontraktens størrelse svarer til fire procent af ISS’ samlede omsætning i 2016.

I tilgift udvidede ISS 1. november sin IFS-kontrakt med det danske forsvar til en samlet værdi på tre milliarder kroner. Aftalen løber over seks år fra februar 2018.

Torsdagens regnskab fra Vestas står i skyggen af usikkerheden omkring en mulig markant forringelse af støtteordningen for vindenergi i USA, den såkaldte PTC-ordning. Den mulige forringelse er et led i finansieringen af skattereformen i USA og repræsenterer en enkelt procent af finansieringsgrundlaget. USA er Vestas’ ubetinget største marked. Ifølge Bloomberg New Energy Finance kan en gennemførelse af forslaget halvere markedet for nye vindmølleturbiner frem mod 2020. Sandsynligheden for, at forslaget bliver vedtaget i uændret form, synes imidlertid meget lav. Der kan dog gå måneder, før vi får en afklaring, og det kan påvirke ordreafgivelsen negativt. Uvisheden medvirkede til et kursdyk på knap ni procent for Vestas-aktien i fredags.

Nøgleord

Kontakter

CFA og aktiechef i Sparekassen Kronjylland, Peter Haarup: 89 12 24 87

Billeder

Links

Information om Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland
Tronholmen 1
8960 Randers SØ

89 12 24 00http://www.sparkron.dk/

Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland

Sparekassen uddeler 265.000 kroner til projekter, der giver tro på fremtiden2.4.2025 09:29:03 CEST | Pressemeddelelse

En stor køkkenhave, støtte til hjemløse og digitale fællesskaber for unge. En række meget forskellige projekter har netop modtaget i alt 265.000 kr. fra Sparekassen Kronjyllands Garant-millionen. Sparekassen har fået mere end 100 indstillinger og udvalgt fem modtagere, der tackler tidens store udfordringer med konkrete løsninger. - Vi har haft fokus på projekter, som giver tro på fremtiden, og som gør en forskel også på lang sigt, siger Marlene Bay Møller, områdedirektør for HR & Kommunikation i Sparekassen Kronjylland. Små handlinger – stor forskel Sparekassen uddeler hvert år én million kroner gennem Garant-millionen, fordelt på tre runder med skiftende temaer. Denne gang var temaet ’Tro på fremtiden’. Her har Sparekassen Kronjylland været på udkig efter projekter, der gør en forskel i en tid, hvor mange føler, at fremtiden ser usikker ud. - Vi vil vise, at selvom ingen kan redde verden alene, så kan vi alle gøre en forskel, der hvor vi er. Det er lige det, som de her fem modtagere g

Jan Ulsø Madsen nyt bestyrelsesmedlem i Sparekassen Kronjylland27.3.2025 08:19:25 CET | Pressemeddelelse

Tidligere adm. bankdirektør i Vestjysk Bank, Jan Ulsø Madsen, er netop blevet valgt til bestyrelsen i Sparekassen Kronjylland. Han kommer med en meget solid erfaring fra den finansielle sektor. Senest som adm. bankdirektør i Vestjysk Bank, hvorfra han efter eget ønske fratrådte sidste sommer. Tidligere har Jan Ulsø Madsen blandt andet været landedirektør i BankNordik, og inden da var han regionsdirektør i Danske Bank, hvortil han kom fra BG Bank, da de fusionerede. Det er således et særdeles erfarent og kompetent bestyrelsesmedlem, der nu bliver tilføjet til garantsparekassen med hovedsæde i Randers og afdelinger i hele Danmark. Jan Ulsø Madsen kender til alle dele af bankdriften og glæder sig nu til at bidrage til Sparekassen Kronjyllands fortsatte vækst. Udover bestyrelsesposten i Sparekassen Kronjylland er Jan Ulsø Madsen aktiv på en række områder blandt andet som formand i håndboldklubben KIF Kolding Elite A/S, der har til huse i hans hjemby, Kolding. Repræsentantskabet i Sparekass

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye