DEAS starter udlejning af PFAs 94 nye lejeboliger i Hillerød
6.11.2017 08:16:10 CET | DEAS | Pressemeddelelse

Med over 300 besøgende til åbent hus de seneste to søndage har DEAS startet udlejningen af PFA’s nye, spændende lejeboliger på Nordre Jernbanevej midt i Hillerød. Projektet dækker fire byhuse og en etageejendom.
Projektet er endnu et skridt i realiseringen af PFA Ejendommes nye boligstrategi. Tidligere på året igangsatte DEAS i den sammenhæng udlejningen af Frederikskaj 2 i København samt Havnehusene i Aalborg på vegne af PFA.
”Hillerød er med kombinationen af lokalt byliv, naturskønne omgivelser og gode forbindelser til København oplagt for os at investere i. I projektet har vi gået efter bred appel og diversitet ved at opføre flotte gedigne lejeboliger fra to til fire værelser, og derfor tror vi også på, at der vil være bred efterspørgsel på boligerne,” siger Michael Bruhn, direktør i PFA Ejendomme.
Behov for flere boliger i Hillerød
I Hillerød Kommunes seneste befolkningsprognose anslås der en stigning på over 8.000 borgere i perioden fra 2016 til 2026.
”Der forventes en stigning i befolkningstallet i Hillerød på cirka 18 %, som skal drives af nybyggeri. PFA rammer således med de nye, lækre lejeboliger en klar efterspørgsel i markedet, og vi glæder os til at bringe udlejningen i hus," siger Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør i DEAS.
I de kommende år vil PFA Ejendomme opbygge en større portefølje af udlejningsejendomme i boligsegmentet for op til 4 mia. kr. i hele landet, og PFA Ejendomme har valgt DEAS som samarbejdspartner i realiseringen af boligstrategien.
Om PFA’s lejeboliger på Nordre Jernbanevej i Hillerød
• Fire byhuse og en etageejendom der samlet dækker 9.500 m2.
• 94 lyse lejeboliger i høj kvalitet med altan/terrasse fra 2-4 værelser.
• Central beliggenhed
• Indflytningen forventes i foråret 2018.
• MT Højgaard er entreprenør på projektet.
For mere information
Direktør Michael Bruhn, PFA Ejendomme, mobil 24 28 46 30
Adm. direktør Henrik Dahl Jeppesen, DEAS, mobil 27 90 10 35
Kort om PFA
PFA Pension blev i 1917 dannet af en række arbejdsgiverorganisationer som et uafhængigt selskab med det ene formål at sikre medarbejdere og familier en tryg økonomisk fremtid. Det førte til dannelsen af Pensionsforsikringsanstalten, Aktieselskab, som PFA oprindeligt hed. I dag er PFA vokset til at have ca. 1,2 mio. kunder i alt fra en lang række af Danmarks største virksomheder og organisationer. Men pejlemærket er stadig det samme. Det handler om at skabe størst mulig værdi til kunderne.
Kort om DEAS
DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet består af fem forretningslinjer: Ejendomsadministration, Property Asset Management, Facility Services, Udlejning og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Vi tilbyder ydelser som administration af bolig- og erhvervsejendomme, ejer- og andelsboligforeninger samt management af butikscentre. Hertil kommer bygherrerådgivning, byggesagsadministration, energistyring, drift og vedligehold, udlejning af bolig- og erhvervslejemål samt salg og vurdering af erhvervsejendomme. DEAS administrerer cirka 2.000 ejendomme med cirka 70.000 lejemål i Danmark og har kontorer i København, Aalborg og Aarhus. DEAS A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.
Billeder
Information om DEAS
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
DEAS: OPP kan accelerere investeringer i fremtidens skoler og institutioner10.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med mere end 20 års erfaring og 17 projekter i porteføljen er DEAS blandt de mest erfarne aktører inden for offentligt-private partnerskaber (OPP) i Danmark.
Nyt samarbejde skal spare millioner på energi og vand i ejendomme29.1.2026 09:51:39 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmarks erhvervsejendomme skal opnå store energibesparelser gennem nyt samarbejde med teknologi- og energivirksomheden IQ Energy.
Frederiksberg Boligfond får medhold i landsretssag15.1.2026 11:51:51 CET | Pressemeddelelse
Østre Landsret har i dag givet Frederiksberg Boligfond medhold i sagen om tilstedeværelsen af en forkøbsret for beboere i Svalegården. Dermed stadfæstes, at beboerne ikke har den forkøbsret, som sagen har omhandlet. Sagen har været behandlet grundigt over flere år og nu ved to instanser. Frederiksberg Boligfond har tidligere vundet en tilsvarende sag i byretten på Frederiksberg mod beboere i Den Sønderjyske By. Afgørelsen fra Østre Landsret giver nu klarhed om de juridiske forhold. ”Vi er tilfredse med, at landsretten har givet os medhold, og at vi nu får afklaret fondens økonomiske vilkår. Samtidig er vi bevidste om, at sagen har haft stor betydning for mange af fondens beboere og er tilfredse med at Østre Landsret har fjernet denne usikkerhed for fondens fremtid” siger bestyrelsesformand Robert Spliid. Frederiksberg Boligfond vil nu gennemgå dommen nærmere og orientere beboerne om betydningen af afgørelsen. Om Frederiksberg Boligfond Frederiksberg Boligfond er en erhvervsdrivende fon
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




