Dansk firma bag IKEA Family's nye mobil-hjemmeside

Del
Dansk firma bag IKEA Family's nye mobil-hjemmeside

Når millioner af IKEA medlemmer valfarter til møbelgigantens nye mobilselskab, Family Mobile, for at oprette sig, så foregår det på en dansk-udviklet hjemmeside.

Bag Family Mobile står virksomheden Mobile Partners Group, der i samarbejde med IKEAs fordelsklub, IKEA Family, lancerer et nyt konkurrencevilligt mobilselskab til briterne under navnet Family Mobile. Møbelgigantens mobilselskab har valgt det danske webbureau Retouch til udviklingen af hjemmesiden til Family Mobile.

Om udviklingen af hjemmesiden fortæller partner i Retouch, Johan Staureby:

"Vi så en stor og spændende udfordring i at udvikle en hjemmeside, der kunne differentiere sig på et utroligt konkurrencepræget marked. Som i alle andre webprojekter, tog vi udgangspunkt i forretningsmodellen og bundlinjen inden vi begyndte at tale om det visuelle. Det faldt i god jord hos Family Mobile."

Direktøren for det engelske Mobile Partners Group, Teddy Søgaard Pedersen, skjuler da heller ikke begejstringen for det danske webbureau:

"Vi har været særdeles tilfredse med Retouch som vores WEB partner. Uden deres engagement og faglig kompetence havde vi ikke kunnet lancere rettidigt med den ønskede kvalitet. I konsekvens heraf, udvidede vi det forretningsmæssige engagement med Retouch i projektforløbet, således at de nu er totalleverandør på hele web-strategien. Vi er meget stolte af resultatet og ser Retouch som en langsigtet strategisk partner for Mobile Partners Group" udtaler Teddy Søgaard Pedersen, direktør i Mobile Partners Group.

Mobilbranchen er heller ikke nyt område for Retouch, der bl.a. tæller CBB Mobil på referencelisten.

Retouch gennemgår en rivende udvikling og slår nu for alvor dansk webudvikling fast på verdenskortet:

"Vi har etableret os stærkt i udlandet i løbet af dette år. Faktisk er opgaven for IKEA Family og Mobile Partners Group ikke den største internationale opgave, der ligger på vores to-do-liste. Vi arbejder bl.a. på internationale finansprojekter, som vi ikke kan fortælle mere på nuværende tidspunkt," fortæller partner i Retouch, Johan Staureby.

Family Mobile kan besøges på: http://www.familymobile.co.uk/

Retouch kan besøges på: http://www.retouch.dk/cms.ashx

-

For yderligere information kontakt Johan Staureby på johan.staureby@retouch.dk eller på tlf.: +45 2674 4707. Johan Staureby udtaler sig gerne om webbranchen generelt, hvor der er garanti for interessante og ofte kontroversielle udtalelser.

Retouch logo: http://retouch.dk/upload/retouch_logo.pdf (PDF)

Family Mobile logo: http://retouch.dk/upload/family_mobile_logo.pdf (PDF)

Retouch

- har bl.a. lavet opgaver for ILLUM, WeightWatchers, Urban, JobZonen.dk, CBB Mobil m.fl.

- har på halvandet år udviklet sig fra kældervirksomhed til etableret webbureau med store internationale kunder.

- udvikler sideløbende en række egne web-projekter.

- Forstår online forretningsstrategi og kan løfte tunge teknologiske projekter

- har til huse i København og beskæftiger 8 ansatte samt en række freelancere.

Information om MindMe Management

MindMe Management
Hedebygade
1754 København V

46 925 112

Følg pressemeddelelser fra MindMe Management

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra MindMe Management

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye