
Årets Økolog er fundet

Det er den 80-årige økolog Svend Erik Hjuler Rasmussen fra Randers, som danskerne har valgt til Årets Økolog. Et initiativ som Netto og Økologisk Landsforening står bag. Mere end 25.000 danskere har stemt på otte økologer gennem de sidste otte uger.
Da Svend Erik Hjuler Rasmussen i en alder af 60 år valgte at købe Korsmedergaard vest for Randers, var det med en ting for øje: At blive økologisk landmand. De sidste 20 år har Svend Erik Hjuler Rasmussen drevet sit økologiske landbrug og gårdbutik, hvor han producerer og sælger fjerkræ og grøntsager.
Svend Erik Hjuler Rasmussen: ”Jeg er naturligvis glad for titlen som Årets Økolog. Det må betyde, at det jeg gør, gør jeg godt. Jeg har før sagt, at jeg blev økolog, fordi jeg gerne vil rode bod på de 40 år, hvor jeg virkede som konventionel landmand. Det mener jeg stadig. Jeg håber, at jeg kan være med til at øge opmærksomheden på, hvad vi økologer gør for miljøet og dyrevelfærden. Det ville heller ikke gøre noget, hvis andre midaldrende landmænd fik smag for at omlægge til økologi. Det er aldrig for sent.”
Formålet er at hylde de danske økologer, der er med til at gøre Danmark til et af verdens førende lande inden for økologi og bæredygtigt landbrug. Præmien for at blive kåret til Årets Økolog er udover titlen en pengepræmie på 100.000 kr., som kan bruges på landbruget og dets medarbejdere.
Brian Seemann Broe, Landedirektør for Netto: ”Vi ved, at vores kunder er vilde med dansk økologi. Og det er vi også. Derfor er det ganske nærliggende, at vi hylder de danske økologer som f.eks. Svend Erik Hjuler Rasmussen. Når jeg lytter til Svend Erik, smitter hans iver af på mig. Han er rendyrket passion. Der er ikke mange, som i en alder af 80 år stadig er erhvervsaktive og har en så stålsat ambition og vilje om at ændre deres erhverv til noget bedre.”
Brian Seemann Broe fortsætter: ”Årets Økolog hylder økologien, men vi har set, at økologien også har drevet en langt mere kvalitetsorienteret adfærd hos vores kunder. Og derfor er kvaliteten på ikke-økologiske varer steget i takt med, at der er kommet flere og flere økologiske varer på markedet. Kunderne er ganske enkelt blevet mere fokuserede på dyrevelfærd, varernes oprindelse og sundhed.”
Danskerne har fundet vinderen
Økologisk Landsforening har været med i udvælgelsesprocessen af økologerne og de endelige nominerede blev udvalgt med henblik på at sikre en spredning af økologiske produkter, alder og køn. Fælles for dem alle er deres passion for økologi og et brændende engagement i deres landbrug.
”Det er skønt, at Netto sætter fokus på økologien og giver danskerne mulighed for at hylde de økologiske landmænd. Økologerne knokler hver dag for at sikre danskerne nogle gode, sunde fødevarer, som er fri for rester af sprøjtegifte. Ligesom de passer godt på vores natur og grundvand og giver dyrene gode forhold med masser af plads og frisk luft. Det er hårdt arbejde, og de fortjener en hyldest. Det gør danskerne også. For de er med til at sikre, at der kommer flere økologiske landmænd og marker i Danmark, når de lægger flere økologiske varer i indkøbsvognen. Sammen flytter danskerne og de økologiske landmænd Danmark i en grønnere retning”, siger Per Kølster, Formand for Økologisk Landsforening.
Per Kølster tilføjer: ”Et stort tillykke til Svend Erik med prisen. Han er i dén grad en inspirerende person og en sand økolog af hjertet.”
Nøgleord
Kontakter
Brian Seemann Broe, Landedirektør Netto, Dansk Supermarked Group, tlf. 87785002
Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening, tlf. 22 22 07 37, pk@okologi.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Netto
Om Netto
Netto er Danmarks fortrukne dagligvarekæde og leverandør af økologi til de danske husstande. Det er vi stolte af. Lige siden Netto slog dørene op til den første butik i 1981, har danskerne taget godt imod idéen om, at alle skal have råd til kvalitet i hverdagen. Det betyder, at Netto er vokset og nu dækker hele Danmark med 486 butikker. I 1990 åbnede Netto sin første butik i udlandet, og i dag er der 1.300 Netto-butikker fordelt i Sverige, Tyskland og Polen. Netto er en del af Dansk Supermarked Group. Læs mere om Netto på www.netto.dk.
Som den fortrukne dagligvarekæde har Netto et ansvar for at sætte et særligt aftryk i fødevareindustrien. Det betyder bl.a., at Netto er de første i detailvarehandlen, der har introduceret en mejeriserie med fokus på dyrevelfærd. Derudover har Netto et tæt samarbejde med lokale producenter af økologiske varer.
Følg pressemeddelelser fra Netto
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Netto
Netto og Too Good To Go indgår samarbejde mod madspild12.5.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største discountkæde, Netto, og Danmarks største aktør mod madspild, Too Good To Go, går sammen i nyt pilotprojekt for at mindske madspild yderligere i detailkæden. Dermed kommer Nettos varer for første gang med i Too Good To Go-appen. Fire unikke Netto-posevarianter bliver testet.
Dagligvarekæde vil give danskerne en 40 tons tung julegave1.11.2019 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juleaftensdag slår tre Netto-butikker dørene op, mens resten af Danmark holder julelukket. På hylderne er der gratis mad, og der er kun åbent for udsatte danskere, der ikke selv har rammerne til at skabe en god jul. Har man selv overskud til at hjælpe andre i julen, kan man allerede i dag ansøge om overskudsmad til at afholde sit eget lokale julearrangementer for udsatte danskere.
Nyt nationalt madprojekt: Vi skal spise os ud af ensomheden sammen24.9.2019 07:54:39 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed er et stigende problem i Danmark. Undersøgelser viser, at hver femte voksne dansker nu føler sig uden for fællesskabet. Nyt landsdækkende projekt, der lanceres i dag på Konferencen mod Ensomhed i Nyborg, vil skabe flere lokale madfællesskaber for at bryde ensomhedsmønstret. Bag initiativet står FødevareBanken og Netto, der fås ros fra Folkebevægelsen mod Ensomhed.
Danskerne udpeger lokale plastiknødzoner - nu bliver 31 hjulpet af Netto29.8.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med danskerne trækker Netto i arbejdstøjet for at komme plastikforureningen i Danmark til livs. Hele 31 udvalgte naturområder rundt om i landet står overfor en større rengøring, efter danskerne over sommeren har udpeget steder i landet, der flyder med plastik og andet affald. Plastikindsatsen sker som led i World Cleanup Day.
Seks plastikramte naturområder i København kommer med i national indsats29.8.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over sommeren har danskerne hjulpet Netto med at identificere naturområder i Danmark, som man mener, er belastet af plastikforurening. Nu har WWF Verdensnaturfondens plastikeksperter gennemgået de lokale nomineringer og udvalgt seks grønne områder i København og omegn, som Netto sammen med københavnerne vil give en kærlig hånd til World Cleanup Day 21. september. I alt rykker Netto ud til hele 31 plastikbelastede områder i hele Danmark på dagen.