Discountfagforeninger sjofler sine medlemmer
Man får ikke altid den retshjælp, man har brug for, hvis man er medlem af en af de alternative fagforeninger. Det forklarer advokater, der oplever at få henvendelser fra ansatte, der forgæves har søgt hjælp til at klare sig mod arbejdsgiveren.
"Jeg er blevet fyret, og jeg tror, jeg har en sag, men min fagforening vil ikke hjælpe mig". Den slags opkald oplever advokater i stigende grad at få fra fortvivlede ansatte, som er medlem af en af de alternative fagforeninger som Kristelig Fagbevægelse eller Det Faglige Hus.
- Vi oplever, at medlemmer af de mere alternative fagforeninger kommer til os og beder om hjælp, fordi de ikke har fået den vejledning, de har brug for, eller fordi de ikke føler, der sker noget i deres sag, siger Peter Breum, der er advokat hos Elmer & Partnere og fortsætter:
- Mit indtryk er, at disse fagforeninger kun tager sager, der er meget sikre. Derimod ser jeg, at fagforeninger som HK accepterer langt mere usikre sager, så man får meget mere "value for money", hvis man er medlem af HK end en af de alternative, siger han.
Ulla Jacobsen, der er advokat hos advokatfirmaet Schebye Jacobsen oplever det samme mønster.
- Vi har bare inden for det sidste halve år fået en stor håndfuld henvendelser fra ansatte, som mener, at de har en sag mod deres arbejdsgiver, men som fortæller, at deres fagforening - i alle tilfældene Det Faglige Hus - ikke har villet give dem retshjælp, forklarer hun.
Kontoret har også lige ført en sag for en kvinde, der var blevet fyret, mens hun var på barsel, men som havde fået besked fra Kristelig Fagbevægelse, hvor hun var medlem, om at hun ikke havde en sag.
- Uden at tale med hende først, vurderede de, at der ikke var en sag, og så lukkede de den bare. Hun ringede til os, fordi hun undrede sig over, at hendes kollega, som også var blevet fyret, mens hun var på barsel, med det samme fik retshjælp, fordi hun var medlem af HK. Vi endte med at køre de to sager sammen, og de fik en godtgørelse begge to, siger Ulla Jacobsen.
I HK er man bekymret over at høre disse udmeldinger fra advokaterne.
- Disse sager viser jo, at man skal være meget bekymret for, om medlemmerne af fagforeninger som Kristelige Fagbevægelse og Det Faglige Hus får den retshjælp, de har krav på. For udover dem, der har haft kræfter nok til selv at kontakte en advokat, er der jo sikkert mange, som bare dropper sagen, hvis deres fagforening ikke vil hjælpe, siger Mette Kindberg, næstformand i HK.
Hun mener, det er urimeligt, at medlemmerne selv skal til at vurdere, om de har en sag eller ej og selv tage affære.
- Man melder sig jo ind i en fagforening for at kunne få hjælp, hvis man er i klemme. Vi har jo netop den filosofi, at vi altid lader tvivlen komme medlemmet til gode. Man kan ikke bare vælge at tage de sikre vindersager, siger hun.
Det mener de alternative fagforeninger selv om sagen:
Søren Fibiger Olesen, der er landsformand for Kristelig Fagbevægelse afviser, at de kun tager vindersager, men lægger ikke skjul på, at de har et klart princip for de sager, de kører.
- Vi kører de sager, vi mener, vi har stor sandsynlighed for at vinde, siger han.
Han forstår, hvis nogle er utilfredse over, at de ikke har fået hjælp hos fagforeningen, og så senere har fået en advokat til at vinde sagen.
- Det er et klart resultat af, at vi har vurderet forkert. Vi er ikke ufejlbarlige, siger han.
Juridisk chef i Det Faglige Hus, Claus Vang Madsen afviser også, at Det Faglige Hus kun tager vindersager. Ifølge ham fører de en del principielle sager.
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK bakker op om en økonomisk lettere hverdag – men ikke på bekostning af værdig tilbagetrækning29.8.2025 11:03:20 CEST | Pressemeddelelse
“Regeringens finanslovforslag har ambitioner om at gøre det billigere at være dansker og løfte velfærden. Det er godt og tiltrængt. Men en bedre hverdag hænger uløseligt sammen med et arbejdsliv, man kan holde til – og trække sig fra i tide”, mener forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
Beskæftigelsesministeren tager på Jobpatrulje2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kører beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og HK’s forbundsformand Anja C. Jensen med Jobpatruljen for at tjekke op på unge fritidsjobberes arbejdsforhold. For det er afgørende, at unge får en god start på arbejdslivet.
Ny analyse: Stress øger risiko for tidlig tilbagetrækning med 50 %27.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forud for stormøde om stress viser, at arbejdsrelateret stress øger risikoen for at trække sig fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen. “Den nye dokumentation understreger endnu en gang, hvorfor et øget politisk fokus på stress giver mening samfundsøkonomisk,” siger forbundsformand for HK.
Presseinvitation: Stormøde om stress 27. juni24.6.2025 09:51:10 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til handling. HK inviterer til politisk stormøde om stress. På mødet vil politikere, arbejdsmarkedets parter og centrale aktører give beskæftigelsesministeren input til løsninger mod stress.
Opjusteret råderum giver plads til oprustning og velfærd men hænger dårligt sammen med besparelser i det offentlige23.6.2025 11:41:30 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriets seneste opjustering af råderummet giver regeringen et forklaringsproblem i forhold til besparelser i det offentlige. For hvordan forklarer vi borgerne, at der nu igen bliver længere sagsbehandlingstider, mindre velfærd og usikkerhed om værdig tilbagetrækning, når staten tilsyneladende bliver ved med at finde flere milliarder, spørger forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum