
Andelen af udsatte unge varierer, men er nu stabilt høj

Andelen af unge, der er udsatte, varierer med konjunkturerne. Når ledigheden er høj, er andelen af udsatte unge også høj, og når ledigheden er lav, er andelen lav, fremgår det af figuren neden for.
Set over en længere periode er der imidlertid ikke noget, der tyder på, at problemet er blevet strukturelt mindre. Tværtimod bliver problemet tilsyneladende større. Ledigheden er i 2015 over 0,5 procentpoint lavere end i 2000. Men andelen af udsatte unge er over 0,5 procentpoint højere.
Hvis man sammenligner med udviklingen for en anden udfordret gruppe på arbejdsmarkedet – de ikke-vestlige indvandrere – er det også interessant at bemærke, at denne gruppes beskæftigelsesproblemer tilsyneladende er blevet strukturelt mindre i perioden. Figuren viser således en fremgang i beskæftigelsen over de 15 år på ca. 4 procentpoint.
Samfundsmæssige og individuelle problemer
For de unge indebærer den manglende integration i samfundet store personlige problemer. Og de samfundsøkonomiske omkostninger er omfattende. I en tidligere analyse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed er det beregnet, at det store antal udsatte unge betyder et samfundsmæssigt tab i mistede skatter og øgede overførselsudgifter på 12-15 mia. kr. årligt.
En netop udgivet bog fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed går nu bag om problemet. På baggrund af analyser i enheden afdækkes dele af det kompleks, der bedst kan betegnes som et strukturelt problem.
Bogen inddrager bl.a. forhold som betydningen af fædres kriminalitet, anbringelse uden for hjemmet, frafald på erhvervsuddannelserne, ungdomskriminalitet og betydningen af, hvor i landet man bor.
Et særligt tema er den sociale arv og mulighederne for social- og uddannelsesmæssig mobilitet. Bogen dokumenterer også, at mange udsatte unge er konfronteret med særdeles sammensatte problemer i form af psykisk sygdom, kriminalitet, stofmisbrug og tidlig graviditet.
Læs mere om bogen Hvad ved vi om udsatte unge - Historik, omfang og årsager
Nøgleord
Kontakter
Formidlingschef Bent Jensen på telefon: 20 10 53 47 eller mail: bej@rff.dk
Billeder
Information om Rockwool Fonden

Følg pressemeddelelser fra Rockwool Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rockwool Fonden
Nyt samarbejde skal få udsatte unge i uddannelse eller job27.2.2018 11:59:28 CET | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Københavns Kommune og ROCKWOOL Fonden skal hjælpe udsatte unge i uddannelse eller job. Forhåbningen er, at indsatsen vil kunne udgøre et vendepunkt for de unge, samtidig med at den vil forbedre kommunens økonomi.
Hvert 10. barn oplever ikke kun lav indkomst, men også betydelig gæld i familien29.11.2017 09:50:46 CET | Pressemeddelelse
Ny bog præsenterer forskning om børn i familier med lave indkomster.
Færre nyankomne flygtninge bosættes i Hovedstaden31.10.2017 17:29:38 CET | Pressemeddelelse
Flygtninge, som kommer til Danmark i dag, har mindre sandsynlighed for at blive boligplaceret i Hovedstaden end for 25 år siden.