Forsker: Politikere og embedsmænd har pligt til at tale sandt
Politikere og embedsmænd har pligt til at sige sandheden. Det står i loven. Alligevel er domme, politiske næser og mistillidsvota for brud på sandhedspligten blevet et fast tema i den offentlige debat. Selvom antallet af og spændvidden i sagerne er vokset, har der manglet en videnskabelig kortlægning af sagerne om brud på pligterne. Denne dokumentation har en forsker på Aalborg Universitet nu foretaget.
Ikke en ret, men pligt
Ifølge lektor, ph.d. og specialist i forvaltningsret Sten Bønsing fra Juridisk Institut, Aalborg Universitet, er embedsmænd og ministre omfattet af sandhedspligten i alle tjenstlige handlinger uanset om det er informationer til ledelsen, pressen, borgere, Folketinget eller andre. Desuden må oplysningerne ikke være misvisende, og de skal være relevante og tilstrækkeligt detaljerede til, at modtageren reelt er informeret. Ligeledes må der ikke udelades faktuelle eller juridiske oplysninger, som er af afgørende betydning for forståelsen af det svar, det forhold eller den sag, der informeres om. Der er med andre ord tale om en ganske fasttømret regel, hvilket en række sager fra bl.a. Integrationsministeriet viser med al tydelighed.
- Sandhedspligten har fx været en del af sagen om Inger Støjbergs håndtering af den såkaldte barnebrud- sag, hvor ministeren har måttet beklage over for Folketinget, at hun har givet forkerte oplysninger. Sagen viser også, hvor vigtigt det er, at ministeren modtager korrekte og retvisende oplysninger fra embedsmændene, fortæller Sten Bønsing.
Folketinget vægter sandhedspligten højt
Ved siden af et egentligt juridisk, retligt ansvar er det ifølge Sten Bønsing tydeligt, at Folketinget tillægger sandhedspligten stor betydning for det politiske arbejde, og at spørgsmålet ofte fører til kritik af ministre og jævnligt også til, at ministre – mere eller mindre frivilligt – går af.
- Sagen om integrationsminister Inger Støjbergs adskillelse af asylpar viser, at det politiske ansvar er meget strengere end det juridiske. Vi kan se, at uanset, om reglerne om vildledning er overholdt, så har Folketingets partier stor fokus på, at det er vigtigt, at Folketinget modtager korrekte og dækkende oplysninger, når de skal behandle sager, siger han.
Svært at placere det juridiske ansvar
Sandhedspligten for ministre er lovfæstet i ministeransvarlighedsloven fra 1964, men antallet af domme for overtrædelse af pligten er meget få.
- Loven blev faktisk vedtaget netop som følge af en sag om vildledning af Folketinget, men det er meget svært at placere et egentligt juridisk ansvar, når det gælder ministres overtrædelse af sandhedspligten, fordi det skal ske ved en rigsret, som vi har meget få eksempler på, fortæller Sten Bønsing.
Derimod viser den gennemgang, som Sten Bønsing har foretaget, at der er flere domme om embedsmænds vildledning, end forventet. Og embedsmændene risikerer både strafansvar og afskedigelser.
Forskningsresultaterne fra Aalborg Universitet er netop publiceret i et af de mest anerkendte juridiske tidsskrifter, Ugeskrift for Retsvæsen, og udgør et delelement i en større analyse omkring embedsmænds ansvar og pligter.
Kontakter
Lektor, ph.d. Sten Bønsing, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, tlf.: 9940 8269 eller e-mail: sb@law.aau.dk
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Døde bakterier kan redde mange liv9.5.2025 11:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital kan ved hjælp af en ny metode hurtigere diagnosticere blodforgiftning, som er en alvorlig og ofte dødelig infektion. Ved hjælp af DNA fra døde bakterier i blodet kan den nye metode på potentielt få timer identificere hvilken behandling, patienten har brug for.
Nye tal for integration: Danskerne blander sig mere og mere7.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at befolkningen i stigende grad blander sig på tværs af etnisk baggrund.
Danmarks bedste unge hackere tørner sammen til De Danske Cybermesterskaber 20253.5.2025 06:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kamp om titlen som Danmarks bedste hacker under 25 år og en plads på det danske Cyberlandshold ved De Danske Cybermesterskaber d. 3. maj 2025
Ny dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet30.4.2025 16:31:08 CEST | Pressemeddelelse
Cheflæge og forskningsleder ved Sygehus Lillebælt, Karina Dahl Steffensen, ansættes som dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Hun leder i dag Center for Fælles Beslutningstagning og er også professor ved SDU. Hun tiltræder den 1. august 2025.
Flest kvinder får KOL – men behandlingen bygger på mænd28.4.2025 09:32:23 CEST | Pressemeddelelse
Flere kvinder end mænd bliver ramt af KOL, men alligevel bygger det meste af den viden, vi har om sygdommen, primært på mandlige patienter. Det vil forskere fra Aalborg Universitet nu ændre med et nyt forskningsprojekt, der dykker ned i kønsforskelle i sygdomsforløbet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum