
Netto laver kampagne mod salg af tobak og alkohol til mindreårige
Netto har siden i sommer arbejdet på en landsdækkende kampagne, der er rettet mod samtlige medarbejdere og Nettos kunder. Kampagnen skal være med til at skabe en ny kultur, hvor det at spørge om ID bliver en naturlig del af købssituationen. Stikprøver viser, at samtlige butikskæder i detailhandlen har udfordringer med at håndhæve loven om tjek af ID ved køb af tobak og alkohol. Desværre også Netto.
Brian Seemann Broe, Landedirektør i Netto: ”Vi ønsker at bidrage til en ny ID-kultur i Danmark. TJEK! skal på den ene side gøre Nettos medarbejdere bedre rustet til at spørge hver gang, de er det mindste i tvivl om alder. På den anden side skal den skabe forståelse blandt kunderne for, hvorfor de bliver stillet spørgsmålet om ID.”
Dialog om ID-kultur
Formålet med TJEK! er at skabe en fælles forståelse for, hvorfor spørgsmålet om ID bliver stillet og at rykke både kassemedarbejdere og kunder tættere sammen om missionen: At ingen mindreårige skal forlade en Netto-butik med varer, de ikke er gamle nok til at købe.
For at kickstarte den nødvendige dialog inviterer Netto kunderne med om bag kassen og til at gætte en alder. Det sker via en online-test, hvor du ser billeder af unge danskere i forskellige aldre, som du skal prøve at gætte den præcise alder på. Det er nemlig svært at gætte folks alder. Og der skal være en forståelse for, at kassemedarbejderne spørger, når de er i tvivl. Tjek testen ud på: www.netto.dk/tjek
Om kampagnen
Kampagnen kører fra 14. oktober til 30. november. Den interne kampagne kører allerede i Netto blandt medarbejderne og sætter fokus på nødvendigheden i at spørge om ID. Kampagnen bygger ovenpå andre indsatser som bl.a. træning af nye medarbejdere i butikkernes kassereglement samt tekniske løsninger i alle kasseapparater, hvor ekspedienten bliver bedt om at spørge om ID, når der bliver scannet alkohol eller tobak ind.
Bred indsats mod salg af tobak til unge
Målet med at ændre den danske ID-kultur skal løftes i fællesskab - det er ikke noget Netto kan lykkes med alene. Derfor hilser Nettos Landedirektør Brian Seemann Broe Københavns Kommunes nye kampagne ’Vis ID’ velkommen. Kampagnen skal nå unge på 13-17 år, der endnu ikke er gamle nok til at købe tobak. Hovedbudskabet er, at det er naturligt at blive spurgt om ID, og de unge opfordres til at komme med bud på, hvordan man kan spørge om ID på ’den fede måde’!
Kontakter
Landedirektør Netto, Brian Seemann Broe, Dansk Supermarked Group, tlf. 87 78 50 02
Vedhæftede filer
Links
Information om Netto
Om Netto
Netto er Danmarks fortrukne dagligvarekæde og leverandør af økologi til de danske husstande. Det er vi stolte af. Lige siden Netto slog dørene op til den første butik i 1981, har danskerne taget godt imod idéen om, at alle skal have råd til kvalitet i hverdagen. Det betyder, at Netto er vokset og nu dækker hele Danmark med 486 butikker. I 1990 åbnede Netto sin første butik i udlandet, og i dag er der 1.300 Netto-butikker fordelt i Sverige, Tyskland og Polen. Netto er en del af Dansk Supermarked Group.
Læs mere om Netto på www.netto.dk.
Som den fortrukne dagligvarekæde har Netto et ansvar for at sætte et særligt aftryk i fødevareindustrien. Det betyder bl.a., at Netto er de første i detailvarehandlen, der har introduceret en mejeriserie med fokus på dyrevelfærd. Derudover har Netto et tæt samarbejde med lokale producenter af økologiske varer.
Følg pressemeddelelser fra Netto
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Netto
Netto og Too Good To Go indgår samarbejde mod madspild12.5.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største discountkæde, Netto, og Danmarks største aktør mod madspild, Too Good To Go, går sammen i nyt pilotprojekt for at mindske madspild yderligere i detailkæden. Dermed kommer Nettos varer for første gang med i Too Good To Go-appen. Fire unikke Netto-posevarianter bliver testet.
Dagligvarekæde vil give danskerne en 40 tons tung julegave1.11.2019 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juleaftensdag slår tre Netto-butikker dørene op, mens resten af Danmark holder julelukket. På hylderne er der gratis mad, og der er kun åbent for udsatte danskere, der ikke selv har rammerne til at skabe en god jul. Har man selv overskud til at hjælpe andre i julen, kan man allerede i dag ansøge om overskudsmad til at afholde sit eget lokale julearrangementer for udsatte danskere.
Nyt nationalt madprojekt: Vi skal spise os ud af ensomheden sammen24.9.2019 07:54:39 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed er et stigende problem i Danmark. Undersøgelser viser, at hver femte voksne dansker nu føler sig uden for fællesskabet. Nyt landsdækkende projekt, der lanceres i dag på Konferencen mod Ensomhed i Nyborg, vil skabe flere lokale madfællesskaber for at bryde ensomhedsmønstret. Bag initiativet står FødevareBanken og Netto, der fås ros fra Folkebevægelsen mod Ensomhed.
Danskerne udpeger lokale plastiknødzoner - nu bliver 31 hjulpet af Netto29.8.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med danskerne trækker Netto i arbejdstøjet for at komme plastikforureningen i Danmark til livs. Hele 31 udvalgte naturområder rundt om i landet står overfor en større rengøring, efter danskerne over sommeren har udpeget steder i landet, der flyder med plastik og andet affald. Plastikindsatsen sker som led i World Cleanup Day.
Seks plastikramte naturområder i København kommer med i national indsats29.8.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over sommeren har danskerne hjulpet Netto med at identificere naturområder i Danmark, som man mener, er belastet af plastikforurening. Nu har WWF Verdensnaturfondens plastikeksperter gennemgået de lokale nomineringer og udvalgt seks grønne områder i København og omegn, som Netto sammen med københavnerne vil give en kærlig hånd til World Cleanup Day 21. september. I alt rykker Netto ud til hele 31 plastikbelastede områder i hele Danmark på dagen.