Hver anden tager frygten med på ferie

Hvert år tager flere millioner danskere på ferie i udlandet. Mange af dem er desværre bange for, at de skal blive udsat for ubehagelige ting, når de sætter fødderne udenfor den danske grænse. Men et kig i skadehistorikken viser, at mange af de mest alvorlige ting, som danskerne er bange for, meget sjældent sker.
I Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring har man også mærket til et stigende fokus på de kedelige hændelser.
”Vi bliver i højere grad end tidligere kontaktet af kunder, der bekymrer sig om, hvad de skal gøre, hvis de kommer ud for voldsomme ting. Overordnet set er vi rigtig glade for, at mange kontakter os med spørgsmål. Det er nemlig altid godt at være forberedt. Også selvom der er meget lille risiko for, at man bliver udsat for nogle af de her ubehagelige ting, som mange er bange for,” siger Dan Kjølhede Laursen, direktør i Gouda Rejseforsikring, og uddyber:
”Den type skader, som danskerne får, når de rejser, har ikke ændret sig i flere år. Det er stadig dårlig mave og mindre skader fra trafikken og ulykker, der er det mest normale.”
Hver femte rejser uden rejseforsikring
Undersøgelsen viser desværre også, at hver femte tager på ferie uden rejseforsikring, og hver ottende rejser uden at have det blå kort med. Og det kan skabe store problemer, hvis der sker noget på rejsen.
”Det ærgrer mig virkelig, at der stadig er så mange, der rejser uden et sikkerhedsnet. Selv om det blå kort dækker i det meste af Europa, så kan der være mange områder, hvor der er langt til offentlige sygehuse. Og i flere lande kan der være en del brugerbetaling hos lægen og på hospitalerne, som kan blive en dyr fornøjelse for de rejsende, hvis der sker noget uventet,” siger Dan Kjølhede Laursen.
Børneforældre bekymrer sig for børnene
De danske forældre er generelt mere bange for, at der skal ske noget på rejsen, end dem uden børn er. Men derudover er de også bange for, at der skal ske deres børn noget. Hver tredje er fx bange for, at deres børn skal blive væk, eller at de kommer til skade og må på hospital eller til læge.
”Det er ikke unormalt, at børn bliver syge eller kommer til skade på ferien. Heldigvis er det ofte mindre ting, de kommer ud for, og i de fleste tilfælde kan det klares med let behandling. Det er eksempelvis dårlig mave, solskoldning eller mindre skader fra eksempelvis leg. Altså ting som også sker, når børnene er hjemme i Danmark. Men når tingene sker et fremmed sted, så kan det selvfølgelig være ekstra ubehageligt for både børn og forældre,” siger Dan Kjølhede Laursen og uddyber:
”Hvis ens barn bliver sygt i udlandet, så kan ens forsikring hurtigt hjælpe med at henvise til det korrekte sted, så man hurtig og effektivt kan få den rette behandling. Hvis man ikke har forsikringen på plads, så skal man selv finde ud af hvor og hvordan, der er hjælp at hente, og må i mange tilfælde selv lægge ud eller betale for behandlingen.”
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring i juni 2017 blandt 1705 repræsentativt udvalgte danskere. Spørgsmål om ferie er kun stillet til dem, der enten rejser til udlandet i år eller har været på ferie i udlandet inden for de seneste tre år.
Er du bange for, at du eller din familie skal opleve følgende ting, når I tager på ferie i udlandet?
- At blive syg/komme til skade så jeg må til læge eller på hospital 23%
- At blive syg/komme til skade så ferien bliver afbrudt 22%
- At blive udsat for røveri 22%
- Terror 22%
- At blive udsat for tyveri fra hotelværelse eller bil 18%
- At mit barn bliver sygt/kommer til skade, så det må til læge eller på hospital 16%
- At mit barn bliver væk 15%
- At blive ramt af naturkatastrofer 9%
- Flygtninge på destinationen 4%
- Andet 1%
- Intet af ovenstående 46%
- Ved ikke 5%
Har hjemmeboende børn:
- At blive syg/komme til skade så jeg må til læge eller på hospital 20%
- At blive syg/komme til skade så ferien bliver afbrudt 20%
- At blive udsat for røveri 20%
- Terror 27%
- At blive udsat for tyveri fra hotelværelse eller bil 20%
- At mit barn bliver sygt/kommer til skade, så det må til læge eller på hospital 31%
- At mit barn bliver væk 30%
- At blive ramt af naturkatastrofer 11%
- Flygtninge på destinationen 5%
- Andet 1%
- Intet af ovenstående 43%
- Ved ikke 3%
Hvilke ting sørger du for at have med, når du skal på ferie?
- Det blå kort 87%
- Rejseforsikring 79%
- Det gule sundhedskort 74%
- Afbestillingsforsikring 28%
- Ansvarsforsikring 25%
- Ingen af ovenstående 1%
- Ved ikke 1%
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 4000 medarbejdere, heraf 705 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og sparing. Driftsindtægterne var 25,5 mia. NOK i 2016, mens forvaltningskapitalen udgjorde 136 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Julen frister: 6 ud af 10 ændrer disse vaner9.12.2025 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Julesæsonen er over os, og for mange danskere handler det om hygge, nærvær og fællesskab. Det betyder ofte lidt ekstra på tallerkenen, men det er vigtigt at genfinde balancen, lyder rådet.
November bød på rekordmange påkørsler af hjorte7.12.2025 09:03:00 CET | Pressemeddelelse
1534 gange endte bilister i sammenstød med hjorte i november, og det er det højeste antal påkørsler på en enkelt en måned de seneste syv år. Samtidig tegner året til at sætte en ærgerlig rekord for påkørsler. Det viser nye tal, som Dyrenes Beskyttelse har udleveret til Gjensidige.
Halvdelen af danskerne er pårørende til en syg - nyt tilbud skal gøre en forskel3.12.2025 07:32:00 CET | Pressemeddelelse
Cirka 50 procent af den danske befolkning er pårørende til en patient. Sådan konkluderer en ny rapport fra VIVE. Derfor lancerer Gjensidige et nyt tilbud, der skal støtte patienter og deres familier gennem sygdomsforløb.
Billig hjemtur kan ende galt: Hver femte unge har brugt pirattaxa2.12.2025 07:34:00 CET | Pressemeddelelse
December er højsæson for julefrokoster, og danskerne valfarter til festlige begivenheder for at skåle og ønske god jul. Men når aftenen rinder ud, tyer hver femte unge til en pirattaxa fremfor en autoriseret taxa. Det viser en ny undersøgelse.
Nordisk røgalarmsdag: Op mod hver fjerde danske hjem mangler en røgalarm30.11.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom den er nem at installere og vedligeholde, så mangler hver fjerde danske lejlighed og etageejendom en røgalarm. For huse er det hver femte. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og NRGi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


