
Pigerne tager magten den 11. oktober
19-årige Maisha og 17-årige Farjana fra Bangladesh besøger Danmark i anledning af FN’s Internationale Pigedag den 11. oktober. Det gør de for at sætte fokus på de millioner af piger, der krænkes og diskrimineres hver eneste dag på grund af deres køn.
Maisha og Farjana kommer fra et land, hvor flere end halvdelen af mindreårige piger giftes bort, inden de fylder 18 år, og piger får sjældent lov til at bestemme over deres eget liv.
Den 11. oktober får pigerne mulighed for at sætte fokus på deres barske virkelighed. Fra morgenstunden sætter de sig i Karen Ellemanns ministerstol og overtager hendes sociale medier.
"FN’s Internationale Pigedag er en god mulighed for at sætte fokus på de udfordringer, der er internationalt. Derfor udlåner jeg min stemme for en dag til nogle af dem, vi ikke normalt hører fra,” siger ligestillingsminister Karen Ellemann.
Hvert andet sekund bliver en pige under 18 år gift bort – det svarer til 15 millioner om året. Flere end 63 millioner piger mangler i skolen. Det er nogle af de tal, som Plan Danmark vil bringe frem i lyset.
Pigerne fra Bangladesh holder også foredrag for jævnaldrende elever på Rysensteen Gymnasium, hvor der også vises en video fra deres hjem i megabyen Dhaka. Foredraget er sammen med ministeren og Plan Danmarks direktør.
”Pigedagen handler ikke om at have ondt af pigerne. Det handler om at sætte fokus på pigers store potentiale. Når en pige får lov at blive i skolen og træffe sine egne beslutninger, så gavner det hele samfundet,” siger Gwen Wisti, admin. direktør Plan Danmark.
Når mørket falder på vil flere markante bygningsværker og monumenter også lyse op i pink for at kaste lys over pigers rettigheder. Piger skal nemlig høres og respekteres, hvis verden skal være et bedre sted.
Fra kl. 18 og frem til midnat vil Tivoli, Dansk Industri, Børstårnet, Det Kongelige Teater, Den Lille Havfrue, Randers Regnskov, Udenrigsministeriet og Kulturtårnet på Knippelsbro lyse pink.
Følg med i Pigedagen på Facebook, Instagram og snapchat ved at søge på #StøtPigerne
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.
Kontakter
Signe HolmePressechef
Tlf:(+45) 60 68 30 12signe.holme@plandanmark.dkMaja Kaalund BygvråJournalist
Tlf:0045 31 41 04 88maja.bygvraa@plandanmark.dkBilleder
Information om Plan Danmark
Plan Danmark er en del af Plan International, som er en af verdens største humanitære organisationer med fokus på børn og unge. Plan kæmper for, at alle børns rettigheder bliver opfyldt. Vi har et særligt fokus på ligestilling mellem kønnene og på at ændre fremtiden for millioner af piger.
Vi arbejder i flere end 70 lande verden over, og takket være vores mange Planfaddere nåede vi sidste år ud til flere end 32 millioner børn.
Med støtte fra blandt andre DANIDA og EU arbejder Plan Danmark sammen med udsatte børn og unge i verdens storbyer for at skabe sikkerhed, muligheder, indflydelse og tryghed for piger.
Læs mere på www.plandanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra Plan Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plan Danmark
Podcasts og fotoudstilling: Unge kvinder fortæller om overgreb i slummen5.6.2018 13:23:23 CEST | Nyhed
Under Copenhagen Photo Festival fortæller unge kvinder fra Kibera i Kenya åbent om personlige og livsændrende begivenheder gennem podcasts og en udendørs portrætudstilling på Reffen i København. Bag værkerne står den anerkendte modefotograf Signe Vilstrup.
Fotoudstilling: Et møde med stærke kvinder fra slummen12.4.2018 19:52:51 CEST | Pressemeddelelse
I dag slog Plan BØRNEfonden og en af Danmarks største modefotografer, Signe Vilstrup, dørene op for en fotoudstilling om piger og unge kvinder i Kenyas slum. H.K.H. Kronprinsessen deltog ved ferniseringen.
Du kan forhindre, at piger i kenya bløder igennem deres skoleuniformer8.2.2018 07:00:00 CET | Nyhed
Nu kan du tilmelde dig årets YOU RUN i København, hvor du kan du gøre en stor forskel for unge piger i Kenya. Løbet er nemlig også en online-indsamling, hvor du gennem Plan støtter pigerne med genanvendelige sterile bind.
Bedstemor stjæler sit barnebarn og får hende omskåret5.2.2018 11:48:11 CET | Nyhed
48-årige Nega Sacko i Mali kæmper for at stoppe omskæringer af piger. Det gør han, efter sin svigermor fik hans datter omskåret i hemmelighed. Datteren døde af forblødninger. Den 6. februar er International Dag for Nul Tolerance mod Kvindelig Omskæring.
Plan og BØRNEfonden slår kræfterne sammen i ny organisation4.12.2017 11:48:29 CET | Pressemeddelelse
Plan Danmark og BØRNEfonden fusionerer for at skabe større indflydelse og forandring for børn og unge i Afrika. Sammenlægningen gør ”Plan BØRNEfonden” til den største privatfinansierede udviklingsorganisation i Danmark.