Foodture Lab holder flyttedag
11.10.2017 13:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Foodture Lab vil i fremtiden være at finde sammen med de eksisterende laboratorier til fødevareudvikling, sensorik og analyser på Teknologisk Institut på Kongsvang Allé i Aarhus. Flytningen skal understøtte synergien mellem Foodture Lab og de øvrige fødevarefaciliteter. Dermed sikres optimale udviklingsforhold for små og store virksomheder i fødevareindustrien i Danmark.
Med denne flytning kan virksomhederne i samarbejde med specialister på Teknologisk Institut gå hele vejen fra opskriftsudvikling i Foodture Lab til måling af den nye fødevares tekstur og holdbarhed til afprøvning på forbrugere og smagspanel på ét sted. På den måde kan udviklingsprocesserne foregå så komprimeret som muligt, så produkterne rammer markedet til tiden.
Centerchef Stig Groven, Center for Fødevareteknologi, Teknologisk Institut, begrunder flytningen på denne måde:
- Den hidtidige fysiske adskillelse mellem Foodture Lab i Agro Food Park i Skejby og fødevarelaboratorierne i Aarhus har vist sig ikke at være hensigtsmæssig for virksomhederne. Der er behov for at kunne tilgå alle faciliteter og kompetencer på ét sted for at udvikle de rigtige produkter så hurtigt som muligt. Det tilbyder vi nu, når Foodture Lab flytter sammen med de øvrige fødevarefaciliteter, fortæller Stig Groven.
Positive toner fra erhvervet
I fødevareindustrien er man positiv overfor den udmelding.
Niklas Marschall fra opstartsvirksomheden CUBENIZER bruger Teknologisk Instituts faciliteter og specialister til udvikling af et helt nyt og innovativt slikkoncept. Her vil børn i fremtiden kunne producere det slik, de selv har skabt i en virtuel verden, hjemme på en digital slikprinter. Teknologisk Institut hjælper med udviklingen af den rigtige tekstur og smag på gelen til slikprinteren.
Niklas Marschall understreger vigtigheden af at kunne tilgå alle kompetencer på én gang:
- For en start-up er hastighed og fremdrift afgørende. Det skal være let at gå til, og nye muligheder og ideer skal afprøves hurtigt. Det er derudover også afgørende at kunne få faglig sparring, da en start-up ikke har viden på alle områder. Det giver derfor god mening for en virksomhed som os, at Teknologisk Institut samler faciliteterne. One-stop tilgangen gør det nemt, og derfor lægger vi flere og flere udviklingsopgaver hos Teknologisk Institut, siger Niklas Marschall.
Teknologisk Institut fortsat lejer i Agro Food Park
Flytningen af Foodture Lab ændrer ikke ved Teknologisk Instituts øvrige lejemål i Agro Food Park. Der har instituttets Center for Markforsøg og Center for Bioressourcer og Bioraffinering stadig til huse. Og det er der ingen planer om at ændre på.
Direktør for division AgroTech i Teknologisk Institut, Mikael Poulsen, understreger her vigtigheden af Teknologisk Instituts tilstedeværelse i Agro Food Park:
- Mange af vores kunder og samarbejdspartnere er enten lejere eller har deres gang i Agro Food Park. Så det er vigtigt for os at være til stede med flere af vores centrale centre, fastslår Mikael Poulsen.
Foodture Lab er ude af Agro Food Park ved udgangen af oktober. Derefter genetableres Foodture Lab over de følgende måneder. Branchen vil til den tid blive inviteret til åbningen.
Nøgleord
Kontakter
Centerchef Stig Groven, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1872, mail: stg@teknologisk.dk.
Billeder
Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige, DTI Polska og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Dansk teknologi skal beskytte robotter i rummet9.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut leder internationalt rumfartsprojekt, der skal udvikle særlig beskyttelse til rumrobotter. Teknologien skal bane vej for flere robotter i rummet, men rummer også potentiale for mere jordnær anvendelse.
Én indgang til data skal accelerere landbrugets grønne omstilling7.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fragmenterede data er en udfordring for landbrugets grønne omstilling. Nyt projekt vil samle data i én platform, så landbrugets aktører får et bedre grundlag for at udvikle datadrevne værktøjer.
Plantebaserede fødevarer skal have forbedret holdbarhed7.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem danske virksomheder og Teknologisk Institut tester i nyt forskningsprojekt en række teknologier til at forlænge holdbarheden af plantemad uden konserveringsmidler. Projektet har fået 5.4 mio fra Fonden for Plantebaserede Fødevarer.
Dansk partnerskab vil genanvende overset tekstilgruppe26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tæpper og møbeltekstiler fra fx skibe og hoteller har stort genanvendelsespotentiale, som ikke til fulde udnyttes i dag. Det vil dansk partnerskab lave om på.
Når sneen smelter: Øget risiko for fugt- og skimmelskader19.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med udsigt til plusgrader og tøvejr de kommende dage opfordrer Teknologisk Institut til at fjerne sne fra sokler, kælderskakte og loftsrum for at undgå fugt- og skimmelskader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

