Presseinvitation: Sundhedscenter Haderslev rykker tættere på
4.10.2017 09:36:55 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse

I begyndelsen af februar blev det første spadestik taget til et helt nyt sundhedscenter i Haderslev. Nu kan Haderslev Kommune og Region Syddanmark så invitere til rejsegilde.
Det sker torsdag den 5. oktober kl. 14 på Clausensvej i Haderslev.
Det er Haderslev Kommune og Region Syddanmark, der i fællesskab bygger sundhedscentret, og borgmester H.P. Geil glæder sig over, at udviklingen af det nære sundhedsvæsen sker i et samarbejde med regionen.
”Sundhedscentret bliver et fyrtårn for Haderslev og for sundhedsområdet. Vi får et fantastisk tilbud for borgerne, fordi vi får én indgang til mange sundhedsydelser på tværs af region og kommune”, siger H.P. Geil.
”Vi kan meget i det regionale sundhedsvæsen, men hvis vi virkelig skal lykkes til gavn for patienterne, så skal vi arbejde tæt sammen med kommunerne. Det er vi gode til i Region Syddanmark, og sundhedscentret er endnu et eksempel på det, siger regionsrådsformand Stephanie Lose.
Til rejsegildet vil der være tale af borgmester H.P. Geil, regionsrådsformand Stephanie Lose, formand for Udvalget for Sundhed og Forebyggelse i Haderslev Kommune; Preben Holmberg, formand for Psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark; Thies Mathiasen, formand for Sundhedssamordningsudvalget i Region Syddanmark; Tage Petersen og formand for Voksenudvalget i Haderslev Kommune Holger Mikkelsen.
Der vil være let forplejning og god lejlighed til at kigge nærmere på byggeriet. Da rejsegildet holdes på selve byggepladsen vil forholdene for gangbesværede og handicappede ikke være optimale.
FAKTA:
Sundhedscentret bliver på 5.000 kvadratmeter og vil rumme forskellige sundhedstilbud: bl.a. lokalpsykiatri, socialpsykiatri, sundhedspleje, misbrugsbehandling samt funktioner relateret til jobcenteret.
Huset kommer også til at indeholde træningssale, en privat lægeklinik, jordemoderkonsultation og vagtlægefunktion. Udendørs vil der være plads til mammografibus og et mobilt tilbud for bloddonerer.
Udover tilbud fra region og kommune kan sundhedscentret også huse foreninger, institutioner og andre sundhedsfremmende tilbud fx patientforeninger, idrætshold, personaleaktiviteter og meget mere.
Centret forventes at stå færdigt næste sommer og den samlede pris for byggeriet er 78 millioner kroner.
Kontakter
H.P. GeilBorgmester
Tlf:21 69 64 71hapg@haderslev.dkStephanie Lose (V)Regionsrådsformand
Tlf:2533 0982Billeder
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Historie Haderslev får ny visuel identitet27.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Historie Haderslev har gennem det seneste år lagt en ny strategi og i den forbindelse arbejdet på en mere moderne og organisk visuel identitet, med nyt logo og ny designlinje, som skaber rammerne og virkemidlerne til vores fremtidige formidling. Derudover har farvepaletten fået et frisk pust, og den visuelle formidling er blevet mere fængende og iøjnefaldende.
Bevaringsværdige sejlskibe vender tilbage til Haderslev24.4.2026 08:32:10 CEST | Pressemeddelelse
Det var et smukt syn, da 52 bevaringsværdige sejlskibe besøgte Haderslev Havn i juli 2024. Nu byder Haderslev Kommune begivenheden velkommen igen i 2026.
Haderslev Lysfest 2026 markerer befrielsen i en urolig tid20.4.2026 10:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Når Haderslev Lysfest i 2026 tænder lys, sker det i en tid præget af krig, konflikter og global usikkerhed. Netop derfor får markeringen af Danmarks befrielse i 1945 en særlig aktualitet.
Klimahandledag: Haderslev Kommune klar med pulje til aktiviteter26.3.2026 10:42:19 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at sætte fokus på klimaet? Så kan du nu søge Haderslev Kommunes pulje til aktiviteter og arrangementer, der markerer klimahandledagen.
Fire millioner kroner på vej til Vojens Station20.2.2026 16:01:25 CET | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune har søgt Erhvervsstyrelsen om midler til udvikling omkring Vojens Station. Nu er der 4,2 millioner kroner på vej til forskønnelse og forbedring omkring stationen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

