Coop åbner for brug af internationale betalingskort

30.5.2008 17:54:53 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Del
Danmarks største detailkoncern Coop Danmark tilbyder som den første store dagligvarevirksomhed sine kunder, at de kan betale med internationale betalingskort i

Det er nu muligt at betale med sit internationale betalingskort (Visa, MasterCard, Amex m.fl.), når man besøger Kvickly xtra, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli' Brugsen, LokalBrugsen og Irma.

Det betyder, at de mange, især unge under 18 år, der anvender internationale debetkort (Maestro eller Visa Electron), nu kan betale dagligvarer med dem og dermed slipper for at være bundet til kontanter, når de besøger det lokale supermarked.

Det betyder også, at turister i Danmark nu får langt bedre adgang til at bruge deres betalingskort i dagligvarebutikker. Danskere, der i stigende omfang anvender internationale betalingskort, opnår en ekstra valgmulighed, når varerne skal betales ved kassen.

- Vi vil gerne give vores kunder mulighed for at betale med det kort, de foretrækker. Samtidig kan adgangen til at bruge de internationale kort i vores butikker lette håndtering af kontanter, hvilket giver os nogle administrative fordele, siger koncerndirektør Jesper Loiborg fra Coop Danmark.

- Vi er glade for, at landets største dagligvarekoncern har valgt at tage imod internationale betalingskort. Det vil blive til stor glæde for turister, men også for de mange danskere, der har et internationalt kort i pungen, siger Lars Fruergaard, Director for Sales i PBS.

Danskere vil ikke blive afkrævet et gebyr, når de bruger deres danskudstedte internationale kort – hverken hos Coop eller i andre fysiske forretninger i Danmark. Udenlandsk udstedte kort kan imidlertid pålægges et gebyr.

For henvendelser fra pressen, kontakt:

Koncerndirektør Jesper Loiborg, Coop Danmark, 5159 3201

Kommunikationschef Pernille Kylling, PBS, 2948 2401

Fakta: Klassiske fordele for forretningen ved at tage imod internationale kort

  • Unge kan bruge deres internationale debetkort til betaling i supermarkeder.
  • Minimerer omfanget af kontantbetalinger, og dermed håndtering af kontanter
  • Færre kassedifferencer
  • Forretningen undgår at håndtere flere slags valuta.
  • Giver adgang til, at turister kan handle.
  • Fuld betalingsgaranti for forretningen, hvis der ikke er dækning på kontoen.

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

365discount klar med markant prisfald på de mest populære varer4.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Det bliver billigere at købe dagligvarer i 365discount fra i morgen, tirsdag den 5. maj. Cirka 100 af de mest populære varer bliver sat ned med op til 47 procent. Det sker i en ny pris-satsning hvor varerne får en ny fast lav pris i 365discount. Der er altså ikke tale om varer, som sættes ned i en kort, afgrænset periode. Tiltaget kommer efter en lang periode hvor andelen af varer, der bliver solgt på tilbud, er steget markant og hvor prisforskellen mellem tilbudspris og normalpris har ramt et niveau, der ikke er set hidtil. Det vil 365discount gøre op med. Det begyndte i februar med prisfald på mælk og mange andre mejerivarer. Nu kommer næste trin med prisfald på en lang række andre varer, blandt andet kød, pålæg, brød, pasta og bleer. ”Vores kunder skal være sikre på, at de hver dag kan få de varer de bruger mest til de mest konkurrencedygtige priser i 365discount” siger kædedirektør Michael Tilsted. ”Vi har det seneste år vundet en række pris-test som de billigste på markedet. Den p

Coop indfrier 2025 klimamål med en CO2-reduktion på 79,2% og øger ambitionen med et netto nul klimamål i 20501.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Coop har nået sit mål om at reducere CO2-udledningen fra egen drift med minimum 75 procent i 2025, helt præcis med 79,2 procent målt fra 2018. Det er omtrent 58.000 ton CO2. Resultatet kommer efter en årelang indsats for at sænke energiforbruget på Coops lagre, kontorer og i butikkerne. I den tid har Coop investeret mere end 150 millioner kr. i energioptimerende tiltag.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye